Optur, nedtur, MEGA optur

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

2 søndage og 2 løb

Jeg har deltaget i 2 løb de sidste 2 søndage. Sidste søndag stod den på IForm løb på Frederiksberg og i dag stod den så på Femina Kvindeløb i Fælledparken. Distancen for en uge siden var 5 km og i dag skulle 10 km angribes. Det er første gang i et år at jeg har løbet så langt…det blev dog ikke helt 10 km, men mere om det nedenfor.

IForm løbet 2015

5 km var distancen, vejret var godt og Valby Bakke lå forude. Jeg var faktisk en anelse bange for bakken og en smule bekymret for om knæet og jeg overhovedet kom op over, men det gjorde vi og det gik så forrygende at jeg helt glemte at vinke til de måbende kameler i Zoo 😉 Da først bakken var overstået gik de sidste 4 km super godt, jeg havde overskud og knæet mærkede jeg intet til. YES! Jeg havde fået lidt for meget tøj på, men det var koldt da vi cyklede hjemmefra (Daniel var med som fotograf).

Overordnet set var det et meget fint løb. Fin t-shirt fra Newline, goodie bag med masser af lækre sager og en god rute med opløbsstrækning på Frederiksberg Alle. Eneste minus var at ALLE grupperinger blev sendt afsted på samme tid. Dvs. 10 km løbere, 5 km løbere og 5 km gående. Ikke super praktisk og jeg løb selv og zig zaggede en del mellem gående og langsomme løbere. Jeg var desværre også vidne til at en kvinde faldt pladask ned på knæene fordi løberen foran hende pludselig stoppede op midt i det hele og begyndte at gå. Generelt bliver jeg en smule irriteret når folk ikke tænker sig bare lidt om til motionsløb…kig dig over skulderen inden du overhaler folk, så en hurtigere løber bag dig ikke a) skal bremse op b) løber ind i dig og/eller falder. Skal du ned og gå, og det er HELT ok, så træk ind til højre og tjek lige der ikke er nogen bag dig. Hvor svært kan det være? Undskyld, men jeg ville selv være blevet dybt ulykkelig over at falde ned på knæene fordi en anden ikke lige kan vise lidt hensyn.

Resultat 5 km: 28:20 min.

Femina Kvindeløb 2015

Supermand var på pletten i Fælledparken i dag 😉 Jeg elsker min Under Armour t-shirt – det er ligesom om at den kanaliserer power ned i benene. Og det var der masser af i dag. Jeg ville så gerne sætte ny PR på 10 km. og min virtuelle partner på uret var sat til at pace mig til 5:50 min/km. Jeg havde lært af min påklædning i sidste uge, så der var heller ikke fare for en overophedning…men men men…ruten var målt forkert op! Så da jeg løb i mål havde jeg desværre kun løbet 8.96 km. Godt nok kender jeg Fælledparken ud og ind, men jeg kan altså ikke skære hjørner og spare en hel kilometer! Øv øv øv…jeg overvejede lidt at drøne igennem målområdet og tage den sidste kilometer, men det kunne jeg ikke. Der var kvinder overalt som stod i kø for at få udleveret goodie bags, og jeg tænkte at løbet alligevel var kørt. Nå men, hvorom alting er, så løb jeg 8.96 km på 49:48 min, hvilket betyder at jeg ville være kommet under 60 minutter på 10 km og også ville have sat PR…oh well, næste gang.

Det gode jeg tager med mig er at mine omgangstider lå stabilt hele turen rundt, kun lige afbrudt af en “langsom” kilometer, hvor jeg lige måtte snøre skoene 😉

Og der var stadig overskud til at fjolle for fotografens skyld 😉

Og masser af goodies – ja ja, det er i virkeligheden derfor jeg løber kvindeløb…t-shirt og masser af spændende sager 🙂

Plus’erne ved Femina Kvindeløb: Godt arrangeret, så vi blev sendt afsted ordentligt. Hurtigeste 5’ere og 10’ere først og de gående til sidst. Perfekt! Rigtig flot t-shirt fra New Balance i NEON pink!!!

Minus’erne: Forkert opmålt rute – bare ikke godt nok. Dårligt organiseret målområde, hvor man skulle stå i kø for at få sin goodie bag og dermed blev kold mens man ventede. Kunne have været fedt, hvis man kunne hente den efter man lige var “landet” og havde fået noget varmere tøj på. Ja ja, 1st world problems 😉

Resultat 10 km: 49:40 min.

Søndagsstatus med Flødebolleløb, 4:18:4 og et billede af Kronprinsen!

Den forgangne uge har budt på lidt af hvert – i hvert fald træningsmæssigt. Mandag lagde jeg ud med 3 km interval på løbebånd efterfulgt af styrketræning. Det gik i og for sig meget godt, men tirsdag måtte jeg overgive mig til sofaen. Jeg ved ikke om det er den øgede mængde træning, styrketræning eller de mange maveøvelser…men maven krampede og lænden gjorde ondt. Jeg kunne INGENTING. Heldigvis er det gået fint resten af ugen…mystery remains unsolved. Nå, vi har to 2 race rapporter på programmet i dag, en søndagsstatus og så får i sørme også lige et billede af HKH Ironman.

Flødebolleløbet 2013

Torsdag stod den på Flødebolleløbet. Et ultraløb bidt af sukker. 10 km skulle der løbes og 24 flødeboller skulle der spises! Det var ikke for børn, og det kom bag på mig hvor hurtigt flødebollerne blev decideret klamme. Jeg elsker søde sager, men efter 5 runder og dermed 5 boller, var jeg allerede lidt i krise. Flere gange overvejede jeg at udgå, men der var det heldigt at runderne kun var 400 m, fordi jeg kunne jo lige løbe en enkelt runde mere. Samtidig lykkedes det mig at styre udenom kokosbollerne (jeg kan virkelig ikke lide kokos), men bolle nr. 23 blev ved et uheld med hvidt drys…og jeg var ved at kløjs i den – dén flødebolle kæmpede jeg med i 350 m før den var i sikkerhed i maven.

Flødebolleløbet er et virkelig hyggeligt løb at deltage i – man mødes i Idrættens Hus hvor man bliver briefet, for derefter at gå i samlet flok over i Fælledparken hvor der løbes (og spises) og til sidst rundes der af i Idrættens Hus igen, hvor der uddeles medaljer (disse var ikke af metal, men af den kagede slags). Super hyggelige mennesker at tilbringe en torsdag aften med…men næste år kan det godt være at jeg kun stiller op som tilskuer – for hold da op hvor havde jeg kvalme da vi cyklede hjem.

Lige ned i løgneren – som man siger

Vi napper da lige én til

Og endelig i mål efter 1:03:36

Og se lige en flot finisher t-shirt…den er der ikke mange der har!

KMD 4:18:4

I går, lørdag, var både Daniel og jeg i kamp igen (jeps, Daniel konsummerede også 24 flødeboller i torsdags!). For 3. år i træk stod den på triathlon i Amager Strandpark – KMD 4:18:4. For første gang med våddragt, men stadigvæk med en kæmpe sommerfugl i maven inden vi kastede os i vandet. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg går altid i panik. Jeg kunne slet ikke få svømningen til at fungere – først efter 250 m. fik jeg gang i mit crawl. Det er altså ikke imponerende når man kun skal svømme 400 m! Og det er jo ikke fordi jeg ikke godt kan svømme, det er bare hver gang jeg deltager i 4:18:4…det må være nervøsitet, adrenalin og alt muligt andet der gør det.

Nå, men op af vandet kom jeg da og fik hurtigt våddragten af og løb med cyklen ud af T1. Jeg var en anelse omtåget og lidt svimmel, og det forklarer måske at en sød hjælper råbte efter mig (da jeg var løbet ud af T1): “Du skal altså cykle NU!”. Nå ja, han har nok ret, tænkte jeg, og hoppede op på cyklen. Cykelturen gik super fint og jeg kom pænt ind i T2 og efter 2 min. var jeg ude og løbe. Løbeturen forløb (ha ha) også fint – benene var tunge, fordi jeg havde givet den gas på cyklen, men jeg løb alle 4 km uden stop og efter 1:21:39 var 4:18:4 overstået.

Da der stadig ikke er kommet billeder fra i går, må i lige nøjes med de her to.

Inden start

Fin medalje – som godt nok er magen til de 2 andre jeg har :oP

Og som lovet…et billede af HKH Ironman. Vi var ude og heppe på alle de dygtige deltagere til det første Ironman i CPH og der var Kronprinsen jo med. Det er fedt at bo i et land hvor en kronprins kan deltage i en folkefest af de helt store uden at være fuldstændig mandsopdækket. Daniel stod ved siden af en engelsk pige på et tidspunkt og efter Frederik var løbet forbi (sådan ca. under 1 m fra pigen og Daniel), kiggede hun på Daniel og sagde: “was that your crown prince?”. Daniel svarede ja, og pigen så temmelig forundret ud og sagde “Coooool” 🙂

Ugens træning

Mandag: 3 km løb og 45 min styrketræning
Tirsdag: Tvunget hviledag (var syg hele aftenen)
Onsdag: 45 min styrketræning
Torsdag: 10 km løb (Flødebolleløbet)
Fredag: Hviledag
Lørdag: 400 m. svømning, 18 km cykling, 4 km løb (4:18:4 tri)
Søndag: 50 min styrketræning

Derudover fik jeg cyklet 80 km i ren “transport”-cykling og gået omkring 14 km.

Under 1 time på 10 km!

I torsdags skete det endelig! Jeg kom under en time på 10 km! Og så skete det endda helt spontant. Det skulle bare have været en enkel omgang rundt om søerne, men benene føltes gode, og før jeg vidste af det havde jeg løbet 15 km. Min nye rekord på 10 km hedder nu 59:11 🙂

I går løb vi endnu engang Parkrun i Fælledparken – det var varmt og alt for fugtigt – ikke lige en kombination der passer mig. Så hellere giv mig lidt skyer og evt. en byge eller to. Alligevel blev Daniel og jeg fanget i “overlegen” stil.

Nu er det blevet søndag, og den første ferieuge er gået. I dag er blevet brugt på altanen – en velfortjent hviledag efter en uge med MASSER af træning. Morgenen startede ud med proteinpandekager med jordbær – og, indrømmet, lidt nutella 🙂

Varmen har også ramt Luna – som helst vil ligge inde i skyggen.

Københavns Kvindeløb og Warrior Dash

Københavns Kvindeløb

Jeg fik ny PR på 10 km til Københavns Kvindeløb for et par uger siden – YES! Jeg var så tæt på at komme under en time, at det gør næsten helt ondt (ok, det gjorde faktisk ret ondt efter at jeg havde spurtet i mål). Man kan dog ikke se hvor ondt det gør på dette billede, som min fantastiske veninde Ida tog lige før målstregen. Her ser det faktisk helt overskudsagtigt ud 😉

Daniel var også med for at heppe (og tage billeder) – og han fangede mig til gengæld i lidt mere koncentreret form.

Det var første gang jeg løb Københavns Kvindeløb – sidste år ville jeg virkelig gerne have deltaget, men kunne ikke tilnærmelsesvis løbe 10 km.

Alting spillede bare. Når man henter sit startnummer, får man f.eks. en bagagepose (så man føler man er med i et vigtigt løb a la marathon), der står navn på startnummeret (igen føler man sig særlig) og tshirten var af super lækker kvalitet, og en jeg sagtens kan bruge fremover. Ruten var lidt kedelig, men det har nok noget at gøre med, at jeg snart kan Fælledparken ud og ind, forfra og bagfra – til gengæld var der hotspots med sambamusik og dj’s – det gav lige et ekstra boost. Forplejning undervejs var vand og Powerrade energidrik – ganske udemærket. Efter mål var der müslibarer, vitamindrik og sandwich. Igen, ikke noget at klage over og jeg deltager gerne næste år 🙂

Og så fik jeg som sagt ny PR på 10 km – 1:00:55…så skal jeg bare lige af med de sidste 56 sekunder, så jeg kan komme under en time…

Og endnu bedre – min fod gør ikke ondt!!! Håber fysen snart klarmelder mig til længere distancer 🙂
________________________________________________________________________

Warrior Dash

Den 22. juni blev der afholdt Warrior Dash i Valby Parken. Konceptet er voldsomt udbredt i USA og er nu også havnet i Danmark – og så passer det jo perfekt at hele molevitten har vikingetema. Man skulle igennem 15 forhindringer fordelt over 5.3 km.

Klar til start…

And we’re off – bemærk den fine Løbeklubben singlet jeg har på (jeg vandt startnummer herigennem)

Søværnet og brandvæsnet var også med

Og fanger på flugt

I mål, nu med vikingehjelm, medalje og ny tshirt

Medalje up close

Overordnet set var Warrior Dash et rigtigt sjovt løb at deltage i – forhindringerne kunne måske godt have været lidt mere udfordrende, selvom jeg fik lidt sved på panden da jeg kravlede over den 5 meter høj mur. Både Daniel og mine forældre var ude for at kigge – og der kan man konstatere at løbet desværre ikke var så tilskuervenligt – mange af forhindringerne var gemt lidt af vejen. Men jeg tilgiver startvanskelighederne og løber gerne med igen næste år 🙂