Schyyy…der trænes!

traininginprogress
Her er meget stille på bloggen – lige nu går tiden primært med at arbejde, træne, spise og sove 😀 Der er jo UNDER 4 uger tilbage til KMD Ironman Copenhagen! Så det er vist på tide at stå så skarpt som overhovedet muligt.

Men jeg kan da lige opdatere jer lidt på hvad der er sket siden Kronborg i juni…

  • Jeg har kørt to virkelig lange cykelture – den ene over 150 km. og den anden på ca. 140 km. Begge ture indenfor en uge, og den ene tur i øsende regnvejr og den anden i strålende solskin.
  • Jeg løber hurtigere end jeg nogensinde har gjort før!
  • Det totale vægttab siden i vinters er ved at nærme sig 10 kg!
  • Kroppen har det godt – bortset lige fra højre skulder…
  • Jeg har fundet glæden ved at iføre mig neopren og hoppe i vandet kl. 6 om morgenen!
  • Jeg er ved at være klar, og jeg tør sige det højt 😉

Derudover gik Daniel og jeg fra hinanden tilbage i april. Vi har gået stille med dørerne, og heldigvis er vi stadig på fin talefod. Lejligheden er til salg – så hvis du har lyst til at bo med udsigt til Tivoli, så ta’ lige fat i mig 😉 Men det er selvfølgelig klart, at sådan en omvæltning også vil påvirke træningen, og det har det selvfølgelig også gjort – der er måske blevet indtaget lidt for meget alkohol og jeg har heller ikke været så god til at passe min sengetid. Men lige nu er alt “on track” og jeg glæder mig bare helt enormt til at stå på startstregen 21. august!

Fredag er hermed snydedag

Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet lidt bedre polstret ovenpå knæoperationen. Når man er vant til at træne 10+ timer om ugen og lige pludselig laver nærmest ingenting, skal det jo gå galt. Især når man er mig, og ikke er så god til at regulere sit kalorieindtag til at matche ens træningsindsats.

Derfor, efter et nervepirrende besøg på vægten for en uge siden, har jeg valgt at prøve noget nyt. Diæt er ikke rigtig min kop te, da jeg simpelthen ikke har rygraden til det og nægter at gå og sulte. Til gengæld kan jeg godt finde ud af at spise sundt og varieret, så længe der bare ikke bliver indkøbt chips, slik og kage. Så længe det ikke er der, er det ikke et issue. Men, jeg får jo også cravings, og for at imødekomme dem, og gøre det nemmere at leve sundt de andre dage, har jeg valgt at indføre en snydedag – eller på godt dansk en “cheat day”.

Der er forskellige meninger og holdninger til “cheat days” eller “cheat meals” – min begrundelse for at prøve det, er at det forhåbentligt vil gøre det nemmere for mig at styre min hang til søde sager ugens andre dage. Derudover har jeg en forventning om, at min trang til søde sager bliver mindre, når jeg tillader mig selv at spise det en gang om ugen. Samtidig inkluderer min snydedag ikke slik, chips og sodavand – det prøver jeg nemlig helt at holde mig fra (har overlevet en hel uge indtil videre!).

Hvordan ser min snydedag i dag så ud:

  • Jeg har fået en basse til formiddag (det har vi hver fredag hos Maersk, og de er heldigvis ikke særligt store)
  • I aften skal vi have thaimad fra Thaiaway – MUMS! Ris, kokosmælk og karry. Elsker det!
  • Chokolade skal indkøbes (god kvalitetschokolade med lakrids)
  • Måske ryger der også noget B&J i kurven

Det ser måske ikke vanvittigt ud, i forhold til hvordan andre bruger deres snydedage, men jeg tror virkelig det vil hjælpe mig rigtig meget til at styre trangen. Jeg er jo dybest set en hyggespiser, og jeg elsker at hygge mig hver dag…det skal bare ikke handle om at hygge = mad.

Derudover vil jeg gerne lige understrege, at en snydedag for mig ikke er lig med “overædning”. Det er ikke sådan at jeg vil spise 5 kg. chokolade og 10 l. is. Det handler udelukkende om, at jeg en gang om ugen, godt må tillade mig selv at indtage noget af det mad jeg virkelig nyder – med understregning under “at NYDE maden” og ikke bare hælde indenbords.

 

Keep it simple

Morten ovre fra proteinopskrifter.dk har, i mine øjne, skrevet et super godt indlæg om hele “clean eating” tankegangen.

Jeg har aldrig selv været tilhænger af “clean” vs. “unclean” fødevarer. Jeg har en mere pragmatisk tilgang til det at tabe sig/styre sin vægt. For mig, handler det om indtaget af kalorer, samt forbrændingen af disse. Hvis du vil tabe dig, så skal du have kalorieunderskud, hvis du vil holde din vægt, så skal dit kalorieindtag stemme overens med det du forbrænder, og hvis du vil tage på, så skal du have et overskud af kalorier. Keep it simple 🙂

Jeg tror ikke på lynkure, suppekure, stenalderkure eller det der ligner. Jeg tror heller ikke på at man skal forbyde sig selv visse fødevarer. Jeg ELSKER slik! Så er det sagt. Hvis jeg forbød mig selv at spise slik, så ville jeg tømme den nærmeste bland-selv slikbutik inden der var gået en uge, for så ville det lige pludselig fylde ALT for meget for mig, at jeg IKKE måtte.

Nogenlunde sund varieret kost, ingen forbud og masser af motion – det er hvad der har virket for mig. I perioder, når jeg lige skal have en opfrisker på at der faktisk er ret mange kalorier i en pose Godbidder fra Toms, så tæller jeg kalorier. Så bruger jeg myFitnesspal i en uge eller mere, og så kører det på skinner igen.

Follow on Bloglovin

Søndagsstatus – 30 km løbetur overstået!

Den her uge har budt på min sidste (og første) lange tur inden marathon – 30 km blev der løbet i går! Jeg var egentlig ret rolig og afklaret inden jeg løb hjemmefra, og følte også at jeg havde masser af overskud. Jeg spiste gel hver gang jeg havde løbet 5 km og det fungerede egentlig fint. Jeg havde regnet med at jeg skulle en tur ud til Damhussøen, rundt om engen og videre ud til Utterslev Mose, men så langt kom jeg ikke. Broen over banen var nemlig pillet ned pga. reparation, så i stedet løb jeg mod Smørmosen. Jeg havde ikke taget væske med (ja, MEGA dumt!), fordi jeg regnede med at ramme væskeposterne i Utterslev Mose…da den plan ændrede sig, betød det også at jeg først fik væske efter 23 km! Det var ikke helt godt – kroppen var i krise og ville ingenting. Folk må have troet at jeg var småskør, fordi jeg gik og snakkede med mig selv og prøvede at peptalke mine tunge ben – “kom nu, push through, du kan godt, finish strong….”. Efter at jeg havde fået vand gik det bedre, benene begyndt at krampe lidt og de sidste 5 km var MEGET lange, men hjem kom jeg…og jeg må ærligt erkende, at da jeg kom ind i elevatoren begyndte jeg at tude. Daniel løb også sin 30 km tur i går – han var mere smart og løb runder herinde i byen hvor der er masser af væskedepoter. Jeg er overdrevet stolt af os begge to – for et par år siden kunne jeg dårligt nok løbe 5 km, og nu har jeg løbet 30 km og Berlin Marathon venter lige rundt om hjørnet (og efter i går er jeg SIKKER på at jeg gennemfører).

Ugen har også budt på svømning – det er mange måneder siden at jeg har været i svømmehallen, så overraskelsen var stor, da jeg på en time fik svømmet 1.7 km! Jeg skal også ud og have mig en ny badedragt…der er åbenbart sket lidt med kropsbygningen på det seneste….

I torsdags var Daniel og jeg til intromøde omkring den nye tri-klub, /tri club denmark. Det lyder virkelig godt – vi har jo ikke været medlemmer af en klub tidligere, så vi har selvfølgelig ikke noget sammenligningsgrundlag, men det de fortalte om i torsdags, lyder som noget vi virkelig kan få noget ud af. Så vi har besluttet os for at melde os ind når de åbner den 1/9. Jeg glæder mig til at få mere struktur på træningen og at lære mere teknik både på cyklen, i løbeskoene og ikke mindst i svømningen!

Lidt billeder fra i går:

Klar til afgang
Untitled

Turen set med Garmins øjne
Untitled

Mit visir – tror jeg mistede lidt salt på turen…
Untitled
Ugens træning

Mandag: 11 km løb
Tirsdag: 60 min styrketræning
Onsdag: 7 km løb
Torsdag: 1.7 km svømning
Fredag: Hviledag
Lørdag: 30 km løb
Søndag: Hviledag

Derudover blev der cyklet 100 km i ren transport.

Follow on Bloglovin

Vægttab – eller mangel på samme

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet om mit projekt med at tabe mig. Det har primært noget at gøre med at projektet har ligget stille det meste af 2013. Det er der et par gode grunde til, bl.a. har jeg haft svært ved at holde mig fra slik og søde sager, og pga. diverse skader har jeg haft ondt af mig selv og trøstespist.

“Trøstespisning” er virkelig en af mine kæmpe akillessener når det kommer til god mad og slik. Hvis jeg er stresset, ked af det, i dårligt humør etc. har jeg en tendens til at “crave” søde sager. På den anden side er jeg er også en “belønningsspiser” – jeg belønner simpelthen også mig selv med god mad og knas. Enhver kan se at det er et dårligt koncept!

For at bryde de dårlige vaner, har både Daniel og jeg brugt sommerferien på at få træningen op i et højere gear. Vi har trænet næsten dagligt (en hviledag om ugen) og virkelig fået styrketræningen på ret kurs. Madmæssigt har vi tilladt os at nyde at have ferie – dog med lidt mere omtanke. For eksempel har vi fået havregryn hver morgen, og ikke kørt rundstykker ned, som vi ellers ville have gjort i vores ferie.

Min vægt har holdt sig stabilt de sidste 2 måneder, men jeg kan se at styrketræningen og de længere løbeture har skabt flere muskler og flyttet rundt på kiloene. Derfor vil jeg heller ikke længere være slave af at ramme et bestemt tal – jeg vil hellere kigge mig i spejlet og nyde at mine shorts fra sidste sommer overhovedet ikke passer mig længere.

Sidste uge bød på følgende træning:

Mandag: 16 km løb
Tirsdag: 45 min styrketræning
Onsdag: 30 min cross og 15 min cykling
Torsdag: 64 km cykling
Fredag: 60 min styrketræning
Lørdag: 15 km løb
Søndag: Hviledag

Derudover gik vi i alt 26,50 km.

Og sådan her ser kroppen ud lige nu:

Untitled

Follow on Bloglovin

Mit fremtidige jeg

Model My Diet kan man indtaste sin nuværende vægt og højde og samtidig indtaste hvordan man gerne vil have det skal se ud i fremtiden. Det fik jeg de to nedenstående billeder ud af 🙂

Jeg ved ikke hvor meget man kan bruge det til, men det er meget sjovt og så kan man jo bruge det som en reminder om hvad det er man arbejder hen imod.

Mit nuværende jeg:
current

Min målsætning:
goal

Kom an 2013!

2012 er så småt ved at være forbi og et nyt friskt år venter forude. Det er så nu man bør gøre status over året der gik og lave nytårsfortsætter for året der kommer – og det skal jeg da heller ikke føle mig for fin til at gøre 😉

2012

Blev året hvor jeg for alvor kom i gang med at løbe igen og endelig kom over min skade i foden. Jeg deltog i 8 løb – heraf 2 triathlons. Jeg løb min længste tur nogensinde på 16 km! Jeg opdagede begejstret forfodsløb, for så at beslutte mig for at det ikke duede for mig alligevel. Jeg blev afhængig af mine pink kompressionssleeves. Jeg var ambassadør for KMD 4:18:4 og mødte nogle spændende jernmænd og damer. Jeg investerede i masser af nyt løbetøj (og almindeligt tøj) fordi jeg tabte mig 6 kg! Jeg lærte ikke at elske squat-øvelser, men arbejder på sagen. Jeg blev bedre til at svømme crawl. Jeg kom under 30 min på 5 km. Jeg lærte hver en centimeter af stierne rundt om søerne i København at kende.

Men vigtigst af alt, jeg fik lysten til at løbe tilbage!

2013

  • Tab de sidste kilo
  • Gennemfør mit første (og andet) marathon
  • Få en endnu bedre tid på 5 og 10 km.
  • Squat squat squat
  • Find nye spændende ruter
  • Deltag i flere løb – det er bare sjovere når man er flere

Keep Calm and Run On