It’s oh so quiet…ssshhh…ssshhh…

Jeg undskylder og beklager, at der har været stille på bloggen. Jeg har egentlig haft lyst til at skrive en masse, men tiden er bare forsvundet mellem hænderne på mig.

For 6 uger siden sagde jeg mit job op – jeg har nemlig fået nyt 🙂 Så det har naturligvis fyldt rigtig meget, at få lukket det gamle ordentligt ned, og gøre mig klar til at starte på det nye. I morgen har jeg sidste dag, og på tirsdag går det løs hos Maersk Line 🙂

Træningsmæssigt er der også sket en del. Mit venstre knæ er stadigvæk ikke blevet bedre, men nu ved jeg i det mindste hvad der er galt. Jeg var til MR skanning i slutningen af februar, og jeg har en irriteret slimsæk, der bare ikke vil holde op med at være irriteret. Jeg har fået en blokade, som har virket en lille smule (nu kan jeg næsten gå på trapper uden problemer), og på mandag skal jeg have blokade nr. 2. Forsvinder smerterne ikke efter dén – ja, så står den på operation…noget jeg absolut ikke er glad for.

Selvom knæet driller, så får jeg dog trænet. Jeg styrketræner rigtig meget, og så kan jeg også sagtens køre spinning/racercykel – så længer jeg ikke kører for tungt. Jeg savner dog, at kunne smide løbeskoene på og tage en tur ud i det blå – det er faktisk kommet bag på mig, hvor meget jeg egentlig savner det, og det har jeg brugt et stykke tid på at være rigtig ked af. Men som skrevet, så gør jeg mit bedste for at substituere løb med cykling og vægte.

Pga. knæet, så kommer jeg heller ikke til at løbe VM i Halvmarathon på lørdag – det er jeg også meget ked af, men samtidig har jeg heller ikke lyst til at totalskade knæet fuldstændig. Så jeg er med på heppeholdet for /tri club denmark, og vil gøre mit bedste for at bakke op om min klubkammerater og Daniel 🙂

Så lige nu er der ikke så meget andet at gøre end at holde humøret højt og være glad for at jeg stadigvæk kan træne 🙂

 

Reklamer

Skipper Skræk kan bare komme an!

Den 14. december knækkede hånden jo, og lige siden har jeg ikke styrketrænet (gipsen var i vejen, og så sagde lægen at min hånd stadigvæk var skrøbelig…altså). Men i lørdags gik det løs igen! Og jeg er er overdrevet glad – jeg løftede mere eller mindre det samme som før hånden gik i stykker!

Sådan så lørdagens program ud:

1) Fri squat med 40 kg
2) Dødløft med 30 kg
3) Military press med 17 kg (mindre end normalt)
4) Pull downs med 20 kg (mindre end normalt)
5) Russian twist med 8 kg
6) Jackknife mavebøjninger

Jeg kunne godt mærke, at hånden var lidt mere øm bagefter, men her et par dage efter går det fint. Hvor er det lækkert at kunne styrketræne igen! Især fordi knæet stadig driller og jeg ikke kan løbe. Jeg må så sige, at jeg efter 3 behandlinger hos fysen, godt kan mærke en fremgang i bentøjet – så jeg er optimist og har da også meldt mig til et nyt farverigt løb i København – the Color Run…prøv at tjekke linket ud, det kan kun blive sjovt.

Follow on Bloglovin

Det sure med det søde…

Hvad vil i have først? Den gode eller den dårlige nyhed?

Den gode…det tænkte jeg nok. Jeg fik gipsen af i mandags og det er DEJLIGT! Min hånd er stadigvæk gul og blå, øm og meget stiv i det, men kan allerede i dag mærke at der er fremgang. Jeg er sluppet virkelig billigt – også selvom jeg ikke må lave styrketræning den næste måned.

Så er der den dårlige nyhed…jeg var til fysioterapeut i går, fordi jeg har haft ondt i mit venstre knæ siden marathon. Jeg havde håbet, at de 3 ugers ufrivillig pause havde hjulpet på smerterne, men jeg løb en testtur i mandags og det gør desværre stadigvæk rigtig ondt. Fysen havde da heller ikke super gode nyheder – jeg har fået mig et løberknæ. Ingen løberi de næste to uger, til gengæld skal jeg lave en masse udstræk og bruge min foam roller flittigt. Jeg håber det virker, alt andet er alt for uoverskueligt at tænke på. Jeg overvejer også kraftigt at få lavet en grundig løbestilsanalyse, så jeg kan finde ud af hvordan jeg kan løbe mest optimalt med mindst risiko for skader.

De næste uger byder derfor på svømning, cross trainer og spinning (når hånden er blevet stærk igen). Det er virkelig frustrerende, men jeg vælger at tage ja-hatten på og håbe på det bedste.

Post-influenza

Skal vi ikke bare lade som om at den sidste uge ikke har eksisteret?

Natten til mandag i sidste uge vågnede jeg, og havde virkelig ondt i halsen. Jeg tog alligevel på arbejde (dumt) og endte med at smutte hjem omkring middag med feber, for derefter at ramme sofaen og sove resten af dagen væk. Resten af ugen var for mit vedkommende fuldstændig begivenhedsløs (på nær fredag og lørdag – men det kommer vi til) – jeg lå på sofaen, sov, læste, sov, læste, så lidt fjernsyn, sov igen…og blev mere og mere frustreret! Både over at jeg bare var herhjemme og bl.a. gik glip af “Thanksgiving Dinner” på arbejdet, men især fordi jeg ikke kunne træne. Når Daniel kom hjem og skiftede til træningstøj, lå jeg og skumlede i min febertåge og mente bestemt at jeg også kunne gå med – det fik jeg ikke lov til 😉 Nå, men en uge senere, og i dag er der kun lidt hoste tilbage og lidt manglende stemme. Og jeg har været i træningscentret og styrketræne i hele 40 minutter – hold nu op, hvor var det hårdt!

Fredag var begivenhedsrig på den måde, at jeg havde en tid hos lægen – både for lige at få tjekket mit venstre knæ, men også for at se om der muligvis var nogle gode stoffer der kunne drive influenzaen ud af kroppen (det var der ikke). Lægen mente, at løsningen på mine knæproblemer, var et skud binyrebarkhormon…det havde muligvis også løst en masse problemer, men han stak desværre forkert, og fik ikke ramt det han gerne ville ramme. Så jeg sidder nu tilbage med et knæ der helst ikke må belastes for meget de næste par dage – og som stadigvæk gør ondt det oprindelige sted. Mega ØV!

Lørdag var til gengæld begivenhedsrig på en meget mere positiv måde. Der var arrangeret film og spisning med mentorgruppen i /tri club denmark. Vi startede i Cinemateket, hvor der var Danish Adventure Film Festival. Vi skulle se “979 minutter“, en film om Jacob Elkjær’s deltagelse i Norseman. Inden filmen var der en introduktion og en anden film blev vist, hvor jeg brillerede med at få det største hosteanfald og måtte gå ud af salen…den film så jeg kun 10-15 minutter af. 979 minutter var til gengæld rigtig god (og her havde jeg hosten under kontrol), og den blev for alvor gjort levende da Jacob Elkjær selv svarede på spørgsmål bagefter. Efter film og spørgsmål cyklede vi på tværs af byen og spiste på Bio Mio i vores “hood”. Jeg tror, at vi var næsten 20 fra mentorgruppen og det var så hyggeligt at snakke træning, motivation og lære hinanden bedre at kende. Super aften, selvom Daniel og jeg måtte gå forholdsvis tidligt hjem, fordi jeg stadigvæk ikke var frisk – revanche næste gang 🙂

Som sagt, vi skipper sidste uge, og er nu nogenlunde tilbage til normalen. Jeg håber på at have en anmeldelse af bogen “Ekstremløberen” klar til jer meget snart 🙂

 

Vægttab – eller mangel på samme

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet om mit projekt med at tabe mig. Det har primært noget at gøre med at projektet har ligget stille det meste af 2013. Det er der et par gode grunde til, bl.a. har jeg haft svært ved at holde mig fra slik og søde sager, og pga. diverse skader har jeg haft ondt af mig selv og trøstespist.

“Trøstespisning” er virkelig en af mine kæmpe akillessener når det kommer til god mad og slik. Hvis jeg er stresset, ked af det, i dårligt humør etc. har jeg en tendens til at “crave” søde sager. På den anden side er jeg er også en “belønningsspiser” – jeg belønner simpelthen også mig selv med god mad og knas. Enhver kan se at det er et dårligt koncept!

For at bryde de dårlige vaner, har både Daniel og jeg brugt sommerferien på at få træningen op i et højere gear. Vi har trænet næsten dagligt (en hviledag om ugen) og virkelig fået styrketræningen på ret kurs. Madmæssigt har vi tilladt os at nyde at have ferie – dog med lidt mere omtanke. For eksempel har vi fået havregryn hver morgen, og ikke kørt rundstykker ned, som vi ellers ville have gjort i vores ferie.

Min vægt har holdt sig stabilt de sidste 2 måneder, men jeg kan se at styrketræningen og de længere løbeture har skabt flere muskler og flyttet rundt på kiloene. Derfor vil jeg heller ikke længere være slave af at ramme et bestemt tal – jeg vil hellere kigge mig i spejlet og nyde at mine shorts fra sidste sommer overhovedet ikke passer mig længere.

Sidste uge bød på følgende træning:

Mandag: 16 km løb
Tirsdag: 45 min styrketræning
Onsdag: 30 min cross og 15 min cykling
Torsdag: 64 km cykling
Fredag: 60 min styrketræning
Lørdag: 15 km løb
Søndag: Hviledag

Derudover gik vi i alt 26,50 km.

Og sådan her ser kroppen ud lige nu:

Untitled

Follow on Bloglovin

Parkrun lørdag og lang tur søndag

I lørdags løb jeg Fælledparken Parkrun sammen med Daniel og min veninde Marianne.

Sådan her så det ud efter de første par kilometer…

Parkrun

Og sådan her så det ud efter omkring 3,5 km…

Parkrun Fælledparken

Det var hårdt i lørdags – der var rigtig varmt i Fælledparken og jeg var en anelse træt og ramt af høfeber…samtidig prøvede jeg at løbe forsigtigt pga. akillessenen. Jeg kom dog stadig under 30 min – hvilket næsten er ved at være normen på 5 km…og det er FEDT!

Daniel fik løbet sig til en ny PB på bare 23 min! Det er dæleme hurtigt! Marianne kæmpede desværre med sidestik – hvad pokker gør man ved det, når det bare ikke vil gå over???

I gør løb både Daniel og jeg LANGT. Det var den første rigtig lange tur for mig siden halvmarathon i april. Det gik egentlig ok, og jeg havde meget fokus på ikke at løbe for hurtigt og at mærke efter mht. akillessenen. Den var rigtig øm da vi kom hjem, og i dag døjer jeg også med den…så måske det var “a little too much, a little too soon”…hviledag i dag og forhåbentligt bedre ben i morgen 🙂

Follow on Bloglovin

Ikke flere skader, tak!

Follow my blog with Bloglovin

Det er ingen hemmelighed, at jeg har kæmpet med skader – altså ikke de der der kan flyve, men dem i benene og fødderne…men efter min seneste skade efter halvmarathon, har jeg besluttet mig for at kæmpe MOD skaderne i stedet – så jeg forhåbentligt helt slipper for at få dem.

Min strategi:

  1. Don’t be a hero! Lyt til min krop og mine ben – hvis det føles “forkert”, så lad være med at løbe over evne!
  2. Styrketræningstyrketræningstyrketræning
  3. Lad være med at løbe med kompressionssleeves – jeg får ALTID ondt i mine “I kill u” sener bagefter…
  4. Få flere proteiner indenbords lige efter træning
  5. HUSK restitution!
  6. Stræk ud – var til min første yogatime i laaaang tid i går…og det føltes fantastisk 🙂
  7. Løb med kortere skridt

Og husk: