Ironman Copenhagen 2017

For en uge siden svømmede jeg rundt i Amager Strandpark, tonsede rundt på min cykel et sted på Sjælland og spadserede i Københavns gader, i dag sidder jeg på Godthåb & Kaffe og nyder en kop god kaffe og en knaldhamrende lækker romkugle i selskab med min computer og verdens største snue. Hvorfor bliver jeg altid syg efter Ironman? Ok, det lød måske lidt overdrevet – det var trods alt kun min 2. Ironman 😉

Nå, men tilbage til den der Ironman – the sequel.

Optakt

Sidste år var mildest talt en fest, også op til race day. Jeg var nervøs, kunne ikke sove, kunne ikke tale om andet, var lettere manisk, var bange for det ukendte terræn jeg var på vej ud i og ikke mindst fuld af forventninger om dagen og kroppens formåen. I år var noget helt andet – sommeren har været fuld af oplevelser og omvæltninger. 2 halve jernmænd og en flytning – alt sammen indenfor 2 mdr. inden race day. Jeg tvivlede egentlig ikke på min fysiske evne til at gennemføre, men mentalt var jeg slet ikke indstillet på konceptet. Så det var med blandede følelser, at jeg stod meget tidligt op for en uge siden.

Svøm

Svømmestarten fungerede rigtig godt i år – vi blev ikke i samme stil stuvet sammen som kvæg, og der var god luft og man kom ret hurtigt i vandet, når først man havde placeret sig. Jeg havde fået en babylyserød badehætte og regnede selv med en svømmetid mellem 1:15-1:20. Forårets bøjede ribben og manglende svømmetræning har helt klart sat sine spor. Sidste år var maven fyldt med sommerfugle, i år havde jeg en indre ro og mere følelsen af ”lad os få det her stykke arbejde overstået”. Som tænkt, så gjort – ud i vandet, finde rytmen og rundt på svømmeruten på lige under 1:20. For første gang fik jeg prøvet at blive svømmet henover – ubehagelig oplevelse! Hvad tænker folk på når de hiver fat i ens ben og bare trækker én under? Jeg er glad for, at jeg har en rimelig god vandfølelse efterhånden og heldigvis panikkede jeg ikke, men gjorde derimod mit bedste for at tæske ham gutten godt og grundigt på hans færd henover mig 😉

Cykel

Op af vandet, et ok hurtigt skifte efter min standard og ud på cyklen. Her kom glæden ind i min krop, og det begyndte at dæmre for mig, hvorfor det er jeg gør det her. Der var god vind i vores favør op ad Strandvejen og jeg havde en gedigen fest og kørte så hurtigt som cykel og tøj kunne holde. Jeg kom ind i landskabet, op af Geels Bakke (her var der kriller i maven…sikke en fest!), ud på motorvejen i Lyngby og rundt på 2. runde. Så kom regnen – stoppede kortvarigt op og fik min regnjakke på, fik en mindre krise der varede en times tid. Vinden var i mod mig, benene var trætte, regnjakken gjorde mig varm og mine tæer var kolde og våde. Fik regnjakken af, kom ud på Kongevejen og fik energien tilbage. 2. tur på Geels Bakke, ud og ræse på motorvejen og SÅ kom regnen for alvor – sådan en regn hvor man er gennemblødt på 2 sekunder. Jeg trøstede mig med, at jeg snart ville ramme byen og gad ikke bruge tid på regnjakken. Susede ind af Strandvejen og kom ind mod Skuespilhuset, ned af rampen til parkeringskælderen hvor min veninde Henriette var i gang med at snøre løbeskoene, og så ellers ud i byen.

Løb

Vejret var blevet godt igen, solskin og super varmt. De første 10 km gik ALT for hurtigt – jeg løb dem på under en time, og tænkte flere gange at jeg skulle slappe af – men jeg kunne slet ikke styre det. Jeg var helt i min egen verden, og fik slet ikke taget alle tilskuerne ordentligt ind. Jeg spottede mine forældre, og selvfølgelig mine klubkammerater i den orange powerzone, men ellers hørte jeg kun mit navn blive råbt, jeg registrerede ikke hvem eller hvor. Det blev der så til gengæld masser af tid til senere 😉 Jeg bragede nemlig lige ind i MUREN – min mave begyndte at nive lidt, mit venstre lår lå på kanten til konstant at gå i krampe, mit højre knæ satte helt ud. Piv piv piv – og normalt æder jeg mig selv, men det mentale overskud var der bare slet ikke – jeg gad ikke mere. Jeg havde åbenbart overhalet Henriette på et tidspunkt, og nu kom hun op på siden af mig, og så fik hun mig ellers hele vejen i mål. Der var masser af brok fra min side, og hun gjorde alt hvad hun kunne for at få mit humør op, og det lykkedes også i glimt 😉 Heldigvis var hun også udstyret med vingummier, og de hjalp også gevaldigt på humøret. Vi gik og luntede og småløb igennem regn, hagl og solskin, vi snakkede – om alt muligt og ingenting, vi jokede med de andre deltagere, vi hilste på folk vi kendte og lige pludselig hyggede jeg mig faktisk. Henriette – DU ER EN STJERNE! Vi løb ned af finish line sammen, hånd i hånd og det var HELT perfekt 😊

Tomrum og hvad nu?

Efter at have krydset målstregen begyndte jeg at fryse – det var koldt, jeg var gennemblødt, mine løbesko svuppede, jeg var sulten, jeg var tørstig og jeg var træt. Fik fundet et par klubkammerater, fik en burger, fandt min cykel og hoppede på metroen hjem. Det var meningen Henriette og jeg skulle have nørdet dagen igennem hele natten, men jeg havde bare brug for at være mig selv. Jeg havde en mærkelig tom følelse indeni. Hjemme fik jeg et langt bad, fik snakket med mine forældre og gik i seng. Vågnede flere gange i løbet af natten med krampe i fødderne og et højre knæ der gjorde ondt hver gang jeg bevægede det det mindste. Sov indtil kl. 12 om mandagen, og havde det stadig mærkeligt. Mødtes med Mikkeller om aftenen og fik en øl, og derefter var der spisning og nørdning med Henriette. Det hjalp at snakke dagen igennem med en der også havde været der og jeg fik lidt stolthed over bedriften ind i kroppen – jeg tror dog stadig, at jeg er kommet frem til, at den helt lange distance er for hård i længden. Det er for hårdt at træne op til og det er for hårdt bagefter. Hele ugen har jeg haft ondt og onsdag begyndte jeg at få ondt i halsen, var på job torsdag og fredag, men slet ikke på fuld kraft, og blev så ellers ”rigtig” syg i løbet af fredagen. Efter en halv ironman kan jeg sagtens tage på job, og jeg er i live og ikke kvæstet i flere uger bagefter. Min konklusion er derfor, at den lange distance er lagt på hylden indtil videre – næste år vil jeg fokusere på 70.3 og Flanderen Rundt…og så kunne det være sjovt at løbe et marathon igen UDEN at svømme og cykle inden 😃

Reklamer

CPH Half Marathon – NY PR :)

CPH Half Marathon 2015

Søndag morgen regnede det – det regnede faktisk rigtig meget. Så meget at man allermest havde lyst til at forblive godt begravet under sin varme dyne…men men, det havde Daniel og jeg virkelig ikke tid til. Vi skulle nemlig op og spise en god morgenmad (havregryn), drikke lidt kaffe og lige snuppe en bolle med nutella inden turen gik mod Øster Alle, hvor starten til CPH Half Marathon gik 11:15.

Daniel var i startgruppen <1:30, så han smuttede helt op foran lige bag pro-feltet, mens jeg luntede ned til 1:45-2:00 gruppen. Jeg havde besluttet mig for at prøve at følge med 1:55 ballonerne, vel vidende at jeg nok måtte give fortabt på et eller andet tidspunkt. Det tidspunkt kom ret hurtigt, fordi min venstre ankel valgte at blive helt stiv. Hver gang foden ramte asfalten brændte det og gjorde næsten helt ulideligt ondt. Jeg bandede over at jeg ikke havde taget mit rejsekort med og kunne tage metroen hjem…men heldigvis var rejsekortet ikke i lommen, og efter at have sat farten ned og sluppet 1:55 ballonerne, gik det i sig selv og overskuddet begyndte at komme tilbage og lysten til at køre i metro forsvandt.

Jeg havde allerede inden løbet aftalt med mig selv, at jeg tog det stille og roligt igennem depot’erne. Ca. 100 m. inden hvert depot fik jeg mig en High5-gel og i depoterne drak jeg 2-3 slurke vand. En strategi der passede helt perfekt. Jeg ramte ikke muren på noget tidspunkt og følte mig godt tilpas. Mine 5-km omgangstider er også ret stabile, og hver omgang er under 30 min, hvilket jeg er meget godt tilfreds med 🙂
CPH Half Marathon 2015

Det vigtigste var at have en god tur, nu jeg ikke har løbet så langt siden den halve jernmand i Billund. At det så endte med en ny PR (den gamle var 2:08) det var bare en ekstra bonus 🙂 Noget andet og intet mindre end rigtig fantastisk, var at jeg overhovedet ikke mærkede noget til knæene – JUBIIIIIII! Det tegner rigtig godt, og jeg kan lugte at en tid under 2 timer er inden for rækkevidde.

Untitled

Målet for 2016 er…

KMD IRONMAN COPENHAGEN!!!

Jeg kan faktisk ikke helt selv forstå, at jeg lige har skrevet ovenstående! Men her til formiddag kom startnummeret i hus sammen med startnummer til 70.3 Kronborg. Så nu er nedtællingen begyndt til 21. august 2016. I må meget gerne sætte kryds i kalenderen – jeg får brug for al jeres opbakning!
ironman

Ferietid = tid til træning

Daniel og jeg har ferie de næste 3 uger, og alle uger skal bruges i “Wonderful Copenhagen”. Når vejret er så fantastisk som det er lige nu, gør det mig ingenting at være hjemme i sommerferien 🙂

4 dage inde i ferien og vi har allerede været ret produktive!

Fredag fejrede vi ferien med cheesecake hos Bertels Kager – MUMS!

2013-07-19 20.13.57

I lørdags var mine forældre på besøg – de hjalp os med at få hængt de nye cykler op i vores arbejdsværelse.

Untitled

Om aftenen kørte vi en tur rundt om Amager og ud til Avedøre – i alt 47 km.

Søndag stod den på laaaang løbetur – min mave var dog ikke helt enig. Det er første gang jeg har kæmpet med maveproblemer på en løbetur, og rent madmæssigt kan jeg ikke regne ud hvad der gik galt. Fik dog klaret mig igennem lidt over 15 km…

I går lagde vi hårdt ud med at hygge på altanen med morgenmad og spændende læsestof.

2013-07-22 10.14.45

Untitled

Derefter gik vi en tur over i Nyhavn og tog årets første kanalrundfart – så hyggeligt og MEGET varmt!

2013-07-22 11.35.16

I går aftes var feriens hidtidige højdepunkt – ROBBIE WILLIAMS i Parken! Hold nu op hvor var det fedt!!!

2013-07-22 20.23.35

I dag sov vi længe, trænede 1 times styrketræning og nu venter der snart 40-50 km på racercyklerne – endnu en dejlig feriedag 🙂

Follow on Bloglovin