Challenge Denmark – min første halve jernmand!

Jeg har gennemført min første halve jernmand! Og det er præcis en uge siden at jeg kom op af vandet i Fuglsang Sø i Herning, så jeg tænker at det er på tide at få nedfældet et par ord om hele oplevelsen 🙂

Før race

PreRace

Vi ankom til Billund torsdag aften, og nåede akkurat at hente startnummer og deltage i pasta party i Lalandia. Vi havde også lejet et hus i Lalandia og det var meget, meget fint. Cyklerne fik deres eget værelse, og vi brugte aftenen på at få orden på alle vores ting og forskellige poser til løbet – og det var meget godt at vi allerede gik i gang om aftenen, fordi Daniel opdagede at cykelskoene stod i København!

Fredag morgen gik turen mod expo’en, og heldigvis var der en meget behjælpelig udstiller der havde cykelsko på lager, og ligeså vigtigt, også klamper der matchede Daniels pedaler. Phew, katastrofen var afblæst 😉

Efter racebriefing blev cyklerne pakket ind i bilen igen, og turen gik mod Herning. Det var super lækkert vejr og vi fik cyklerne tjekket ind og klargjort til natten (luften ud af dækkene og en pose rundt om hjelmen). Vi mødte en del vi kendte, og fik sludret lidt inden turen gik tilbage til Billund, hvor menuen stod på pasta og tidligt i seng. Hold op hvor var det svært at falde i søvn kl. 20! Men vækkeuret stod til 3:30, så der var ingen vej uden om. Jeg var så nervøs, at jeg sov med min chip om ankelen, så jeg i hvert fald ikke glemte den.

3:30 ringede begge mobiler og vi kom op. Fik tøjet på, dobbelttjekkede at vi havde alt, og så ud af døren. Bussen kørte 4:30 og ca. 5:30 var vi i Herning. Solopgangen var så utrolig smuk og mosekonen havde travlt med at brygge. Jylland viste sig fra sin absolut smukkeste side.

Vi fik luft i cyklerne, gik rundt og småsnakkede, spiste nutellaboller, så pro’erne starte og komme op af vandet og ud på cyklerne. Og lige pludselig var klokken ved at nærme sig 8, og jeg skulle i våddragten…

SvømSvimSvømningen var simpelthen frygtelig. Det mærkelige var, at jeg var helt rolig lige inden vi gik ud i vandet, og så panikkede jeg ellers. Vandet var selvfølgelig koldt, men slet ikke så koldt som jeg havde frygtet. Mit store problem er at min puls stiger voldsomt, og jeg magtede slet ikke at få kontrol over det. Så da starten gik, svømmede jeg hundesvømning, og meget hurtigt var jeg blandt de tre sidste kvinder, der lå og plaskede rundt. Jeg prøvede at trække vejret roligt, jeg prøvede at få et flow, jeg prøvede at svømme crawl, jeg prøvede at skælde mig selv ud, give mig selv pep-talks. INTET virkede. Jeg fik først gang i noget der minder om crawl, da mændene begyndte at komme buldrende bagfra, men her havde jeg også brugt 1000 meter på hundesvøm. Jeg kom rundt i tiden 1:00:36!!!! Det er jo helt overdrevet dårligt, men når man tænker på at jeg ikke har svømmet siden januar, er det måske forventeligt. Her er i hvert fald masser af “room for improvement”, og allerede på mandag skal jeg til OW undervisning. Den tyr skal tæmmes!

Cykling
Bike

Jeg ELSKER min cykel – så er det sagt! Jeg tog mig god tid i skiftezonen, fik tørret mine tæer, fik en cykelbluse på, fik stoppet den med ekstra slanger, pumpe, løse ærmer og handsker. Kilometrene forsvandt og det gled bare derudaf. Jeg kørte forsigtigt (vejene var våde og der kom også en lille smule regn) og fedtspillede måske også en smule. Men det var jo min første halve jernmand, og jeg var lidt bange for at køre mig selv ud over kanten, så jeg ikke kunne holde til løbeturen. Det første depot var først efter 30 km og jeg holdt pænt ind og fik fyldt min front flaske op med energi – ingen chancer her. Fik drukket og spist en masse på cykelturen og jeg sprang faktisk det sidste depot ved 70 km over. Der var ingen grund til at spilde tiden, når der kun var 20 km hjem. Jeg er forundret over hvor let turen gik (hvilket også beviser at jeg ikke har kørt mig tilnærmelsesvis ud over kanten) og lige pludselig kørte jeg ind i Billund!

Løb

Det var overdrevet fedt at komme frem til T2. Jeg vidste godt at løbeturen ikke ville blive nem. Det længste jeg har løbet er omkring de 10-11 km, og jeg begyndte først rigtigt at løbe igen efter operationen i 2014 for et par måneder siden. Så jeg var fuldt ud indstillet på, at der var en reel risiko for at jeg måtte give op – men hellere det end at blive skadet igen. Igen tog jeg mig gooood tid i skiftezonen, der skulle skiftes strømper og t-shirt og nummerbæltet skulle på plads. Stig afsted derudaf…eller det er måske så meget sagt. De første par kilometer gik egentlig meget godt – ikke super hurtigt, men stadig med overskud. Efter 5-6 km var jeg lige på toilettet – her er det ikke smart at være i en dragt skulle jeg hilse og sige, men jeg kan altså ikke få mig selv til at tisse i bukserne med fuldt overlæg. Konklusionen må være, at jeg måske skal prøve at race i bukser og top i stedet for næste gang 😉

Videre med turen, og jeg synes egentlig at det efter omstændighederne gik ok. Ind på travbanen kom jeg også – første runde var helt ulidelig varm og sådan en travbane stopper jo aldrig! Hold op der er langt rundt og det var hårdt at løbe i sandet. Ud igen og igennem målområdet – hvor var det fedt at møde mennesker der rent faktisk heppede og råbte (der var ret tomt ude på turen). Jeg så også et par kendte ansigter og det var skønt. Omkring 15-16 km besluttede mit højre knæ, at det faktisk ikke rigtig gad mere. Jeg måtte ned og gå…og gå meget langsomt. Hver gang jeg forsøgte at sætte igang igen, protesterede det voldsomt. Jeg blev nervøs, men tænkte at hvis jeg bare tog den tid det måtte tage, så skulle det nok gå. Jeg gik…og gik…og gik…og luntede…og gik igen. Lige pludselig var der ikke så langt tilbage, og jeg samlede de sidste kræfter sammen og løb i mål 🙂

rt20x30-CHDF5523

After race

Desværre er der lidt malurt i bægeret. Da min svømmetid var 36 sekunder langsommere end cut-off tiden har jeg desværre fået en DNF (did not finish). Jeg ved jo godt at jeg gennemførte og jeg har også været i kontakt med Challenge, der selvfølgelig ikke vil have min medalje tilbage, men det føles alligevel øv. Jeg er ok med det nu, men jeg brugte et par dage på at skumle. Men livet går jo videre, det var min første  halve jernmand og jeg har lært sindsygt meget til næste gang. Fordi der bliver en næste gang! Jeg er ikke færdig med den her distance, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med den igen. Derudover er jeg sindsygt stolt af min krop – det er utroligt hvad man kan udsætte den for, og den tilgiver som regel. Mit højre knæ var meget ømt resten af lørdagen, søndag og mandag, men nu føles det ok igen. Der går nok lige en uges tid mere inden jeg prøver at løbe på det igen. Jeg skal også lige have en forkølelse ordentligt ud af kroppen. Jeg begyndte at blive syg onsdag, og torsdag måtte jeg sygemelde mig med feber og forkølelse. Det skete også efter marathon – er der nogle der har nogle gode tips til at undgå at smadre immunsystemet ovenpå de lidt større udfordringer?

Alt i alt, er jeg en meget glad halv jernkvinde 🙂

Årets første styrt = at Izzy måtte en tur på carbonskadestue

Forrige lørdag var Daniel og jeg med /tri club danmark på cykeltur. Det var sæsonens først tur, mange mennesker var mødt op, og vi var klar til afgang. Det var første gang jeg kørte i gruppe, og det var en nervepirrende oplevelse. Hold op hvor skal man stole på dem der ligger foran, og stole på deres angivelser, når der er huller i vejen etc.

Det første stykke op af Strandvejen går faktisk meget godt, vi kører stærkt, men jeg kan godt følge med. Da vi drejer “ind mod land”, begynder det at knibe lidt for mig. Cyklen beslutter at den da bare overhovedet ikke har lyst til at skifte ned på lille klinge, så jeg må trampe virkelig hårdt i pedalerne for at komme op af bakkerne.

Da vi når til Geels Bakke er jeg ret flad, men humøret og motivationen er stadigvæk i top, og jeg gør mit bedste for at hænge på hele vejen op. Det går og vi kommer ned på den anden side. Da vi skal stoppe for rødt, klikker jeg naturligvis ud og står pænt og tænker over cykelturen. Daniel glemmer det der med at klikke ud, og vælter ind i mig. Han bliver stående, mens jeg pludselig ligger og roder rundt på jorden.

Jeg har mildest talt ondt i hele højre ben, og resten af turen hjem bliver lang. Gruppen kører fra os, og vi farer lidt vild. Slet ikke det jeg er i humør til. Vi kommer til Hellerup, og resten af klubben står og spiser kage og hygger sig – jeg er bare i dårligt humør. Vores mødested er Copenhagen Bicycle Store, og heldigvis har de tid til at justere mit gear, så jeg kan komme ned på lille klinge igen. Et stykke kage senere, og humøret er ved at komme tilbage.

Hjemvendt og befriet fra cykeltøjet, opdager jeg, at jeg er blå og grøn på det meste af låret, hoften og skinnebenet. Jeg har også fået en del “road rash” under knæet og på skinnebenet. Jeg piver en anelse, og Daniel er selvfølgelig ked af det. Cyklen ser nogenlunde ud, men der er dog røget en stor flig af lakken og der er hul ind til rammen.

20140406_105229

Daniel finder ud af, at det ikke er så godt, og at cyklen skal en tur omkring en carbon-skadestue. På anbefaling fra A-HCykler, finder han frem til TR Carbon, som reparerer carbonskader. Izzy kommer afsted og 24 timer senere er han fin igen – det er lavet så pænt, at man slet ikke kan se at der nogensinde har været hul!

Her står Torben fra TR Carbon med en glad og køreklar Izzy. Og mange 1000 tak til Torben for eminent service. Det gik så hurtigt, at jeg allerede var ude og køre igen om onsdagen.

20140409_130952

Ski’n’Bike

I går deltog Daniel og jeg i vores første Ski’n’Bike time hos Balance Club i Rødovre. Det var igennem vores mentorgruppe i /tri club denmark at vi havde fået lov til at prøve konceptet – med ingen anden end Kim Greisen som instruktør (jeps, det er ham dér der gennemførte 1½ ironman med et brækket lårben)!

Balance Club skriver følgende om konceptet:

“Ski’n’Bike er et helt nyt gruppetræningskoncept udviklet af Triathlet, langrendsløber og læge Ulrich Ghisler. Man træner hele kroppen og forbrænder flere kalorier end noget andet holdtræningskoncept. Det er genial træning for triathleter og skiløbere, men også for alle som vil holde sig i form på en ny sjov og tidseffektiv måde. Det foregår ved at man to og to deles om en skimaskine og en spinningcykel og skiftes til at stage og cykle ca. 5-6 min. ad gangen. På den måde skifter man hele tiden muskelgrupper mellem over og underkrop og kan derfor holde en højere intensitet og belastning igennem timen. Man kan hele tiden heppe og opmuntre hinanden, og skimaskinen giver suveræn træning for mave, balder, ryg, arme, skuldre, bryst og lår, mens cyklen træner benene.

Jeg har fundet en video på youtube, så i kan se hvordan konceptet ser ud i virkeligheden:

Nå, hvad er dommen så? Jeg er vild med konceptet. Det var en overdrevet hård time og jeg knoklede virkelig for sagen. I dag er kroppen øm (på den gode måde) og jeg kan i hvert fald mærke, at især “stavningen” er god for “crawl-armene” – som kom på en noget hård prøve, da jeg var omkring Bellahøj på vej hjem fra arbejde.

Ulempen er, at vores fitnesscenter slet ikke har konceptet, og det bliver altså lige dyrt nok at skulle melde sig ind i Balance Club for at kunne komme til ski’n’bike en gang imellem. Så håbet er, at /tri club på sigt måske kan tilbyde det – om ikke andet så bare hver 14. dag.

Får du muligheden for at prøve en thorax trainer (skimaskinen) eller et Ski’n’Bike hold – så snup den 🙂

Follow on Bloglovin

Søndagsstatus

Det har været en hård uge. Kroppen skal lige vænne sig til at være så meget oppe i gear igen og at blive belastet så meget, som den er blevet i den forgangne uge. Det kulminerede med 71 km cykling på racercyklen lørdag sammen med /tri club. Vi kørte intervaltræning på Østerbro “Fast Track”. Daniel og jeg havde ellers aftalt at den skulle stå på 3 timers spinning, men så blev vi overtalt af nogle af de andre fra klubben om fredagen til at hive raceren ud lørdag i stedet for. Det er jeg virkelig glad for! Det var fedt at køre udenfor, selvom jeg var lidt bange for de våde veje, de glatte blade og de mange dæksler. Men det gik og jeg fik endda snakket med nogle rigtig søde mennesker undervejs 🙂

I onsdags var vi til CrossFit Intro…jeg må indrømme at jeg ikke er solgt til stanglakrids. Det var som nævnt et INTRO hold – dvs. for folk som ALDRIG har prøvet CrossFit før…og så skulle vi da lige lave toe to bars (prøv at google det, det er en crazy øvelse). Jeg kunne ikke…og det var der mange af de andre der heller ikke kunne. Derudover rettede intruktøren os ikke når vi blev trætte og begyndte at lave squats og lunges med mega dårlig teknik. Og så var der hele tidselementet – “lav 100 lunges på x antal minutter”. Det tænder mit konkurrencegen og så ryger teknikken ud af vinduet. Konklusionen for mit vedkommende er, at jeg rigtig godt kan lide mange af øvelserne, men at jeg foretrækker at lave dem kontrolleret og ordentligt fremfor i hastværk for at nå x antal på x minutter. Men nu er det prøvet 🙂

Ugens træning

Mandag: 5 km løb og 1 km svømning (1 times svømmetræning med /tri club)
Tirsdag: 1 times yoga
Onsdag: 1 times crossfit
Torsdag: 1 km svømning (1 times svømmetræning med /tri club)
Fredag: 5.50 km løb (1½ times teknik/basis træning med /tri club)
Lørdag: 71 km cykling med /tri club
Søndag: Hviledag

69 km “transport-cykling”.

Follow on Bloglovin