Næste år er ved at tage form…

Det er snart 7 uger siden at jeg blev Ironman, og jeg har langt fra fået nok af triathlon og af at udfordre mig selv, så næste år er så småt ved at tage form. Jeg skal på SÅ mange eventyr allerede og jeg GLÆDER mig!

Til februar tager min far og jeg til New Orleans – vi skal opleve byen, høre jazz, spise overdrevet god mad og så løber jeg også lige et halvmarathon i byens gader. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted med farmand, og jeg er sikker på at vi kommer til at få en helt igennem fantastisk ferie sammen.

Så skal jeg også ud og rejse med min godeste veninde Ida…vi skal både til Bornholm for at køre cykelløb og så tager vi også et smut til Sverige og ondulerer en halv Ironman. Det her glæder jeg mig også helt enormt til – vi kommer til at hygge os max imens vi laver det vi allerbedst kan lide 😉

Og så er årets helt store mål jo også på plads – Ironman i København skal opleves igen.

Hvad skal jeg ellers deltage i? Nogle gode ideer?

 

YOU ARE AN IRONMAN!

orig-ICOK2013
Det er tirsdag aften, og i søndags havde jeg en af de vildeste dage i mit liv! Jeg ved ikke helt om jeg er landet endnu, men her kommer i hvert fald et forsøg på en race rapport 🙂

Svøm

Efter ca. 5-6 timers søvn stod jeg op lidt i 4 natten til søndag, og fik spist mine havregryn, drukket kaffe for første gang i en uge (MUMS!) og begyndte så småt at drikke energidrik. Ca. 5:30 blev jeg genforenet med min cykel i T1. Leo havde sovet nogenlunde og blev ekstra glad da han fik luft i dækkene igen. Jeg blev ekstra glad, da jeg fik en müslibar med mørk chokolade 😉

14089318_10153792046692548_628113924317278717_n

Leo ser mere frisk ud end jeg gør! (billede: Mette Jørgensen)

Den næste 1,5 time gik med at nusse rundt, snakke med folk, få våddragten på, stå i den obligatoriske lange kø til toiletterne, og så var det ellers ved at være tid til at komme i kø til vandet. Der var rullende start, og det fungerede faktisk rigtig godt – eneste lille øv var at vi endte med at stå lynet op og klar til at komme i gang i 40 minutter.

Jeg har det jo med at panikke, når jeg skal i vandet, men jeg var helt rolig indeni. Jeg havde holdt min dejlige veninde Maja i hånden de sidste par minutter inden start, vi krammede, hun smuttede i vandet og så var det mig. Jeg gik roligt ud og begyndte at svømme med det samme – INGEN panik, bare en indre ro og glæde over at være i gang.

Det var enormt diset og det var lidt svært at se bøjerne, men det er jo en dejlig nem svømmerute og vandet var klart. Der var et par trafikpropper under broerne, hvor jeg fik lidt tæsk, og måtte sætte farten ned, men efter 1:16:36 stod jeg igen på land og var så klar til at komme ud på cyklen.

Cykel

orig-ICOB4416

Jeg elsker virkelig at cykle! Prøv lige at se hvor glade Leo og jeg er for hinanden! Min højre skulder har jo drillet en del, men efter mange måneder med den bedste fys i byen (Thomas, det er dig!) og et krisebesøg hos Tore, hvor jeg fik en længere frempind på, så sad jeg simpelthen perfekt. Jeg døjede lidt med nakken og øverste del af ryggen de sidste 20 km, men come on – det skal jo også gøre lidt ondt.

Turen rundt var DEJLIG. Skønt vejr, nærmest ingen vind og mega meget mentalt overskud. Jeg kørte med vilje konservativt, fordi jeg var bange for at brænde benene fuldstændigt af inden løbeturen. Det eneste jeg bare gerne ville, var at køre under 6 timer og det lykkedes også. Undervejs græd jeg en lille smule – første gang var da jeg spottede mit navn malet på jorden i selskab med de andre deltagere fra klubben. Hold op hvor blev jeg rørt! Anden gang var da jeg så menneskemængden på Geels Bakke – sikke en oplevelse!

Jeg har også haft svært ved at time/indtage energi nok på cyklen, så i søndags skulle jeg virkelig på prøve. I samråd med min træner (endnu en Thomas ;)), kørte jeg en dunk energi og 2 geler i timen – nogle af gel’erne blev byttet ud med GU chews, og det fungerede så fint. Derudover tog jeg en saltpille hver time, og det tror jeg hjalp mig ret meget på løbet. Jeg havde et par panodiler i lommen, men fik ikke brug for dem, til gengæld røg der to Imodium’er ned, fordi maven begyndte at rumle en lille bitte smule. Jeg bilder mig ind at de virkede fortræffeligt, for maven holdt sig i ro resten af dagen.

orig-ICOE2910

På vej mod T2 – stadig smilende!

Løb

Ind i T2 og pænt aflevere Leo til en sød frivillig, der lovede at passe godt på ham. Ind i teltet og få styr på solcreme og løbesko, og så ellers derudaf. Jeg havde ikke følelsen af stive ben da jeg stak afsted – det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg rent faktisk nu befandt mig midt i København til en KÆMPE fest!

Løb IM

Billeder fra Mads Ege, Marathon Photo og Christian Payne

Det var virkelig varmt, men heldigvis var der svampe og vandslanger i depoterne, så jeg sørgede for at få et bad hver gang der var et depot 😉 Måske derfor jeg ikke lugtede så slemt da jeg kom i mål 😉 Men samtidig beklager jeg de mange VIRKELIG våde krammere jeg fik uddelt…men hey, bedre at jeg var drivvåd af vand end totalt klam af sved 😉

TRI-X14 havde heppezone ude på Langelinie, og hold op en fest! For fanden hvor jeg glædede mig til at komme derud! Der var orange parykker, der var høj musik, der var konfetti, men aller aller vigtigst – der var en MASSE kendte ansigter som bar mig videre. Jeres hep var UVURDERLIG! Jeres krammere var fantastiske! Jeres klask i røven gav mig fremdrift! Jeg er orange helt ind i hjertet! Der er alt for mange navne til at nævne dem her, men i ved hvem i er, og i betyder hele verden for mig! Derudover var det en fornøjelse at race med mine klubkammerater – for pokker hvor er i seje (og et Kona slot til Jen Jen – SÅDAN!)! Hele vejen igennem var der bare fantastisk team spirit på tværs af klubber og deltagere.

Det gjorde mig SÅ glad at se min kusine sammen med mine forældre på et par af runderne – tak Julie! Christian, som var der fra svømmestarten, fik mig sendt afsted på cyklen og igen var der på løbet indtil jeg kunne bryde grædende sammen da jeg kom i mål – tak fordi du delte min dag med mig – 2017 bliver det vildeste år! Thomas, ham verdens bedste fys, som også sendte mig ud på cyklen og som gav en krammer på et virkeligt kritisk tidspunkt ude hvor kragerne (og triatleterne) vender ved Mariott hotellet. Anette, som venligt men bestemt, mindede mig om at jeg kunne komme gående i mål på 2 timer eller nøjes med at bruge en time hvis bare lige jeg lettede røven – så jeg lettede røven 😉 Allan, som stod på broen og bare smilede sit dejlige smil hele dagen og gav mig high fives når der var mest brug for det! Morten og Marie (og resten af Tri Club Denmark crewet) som holdt en fest ved Gefion – i er så søde i to – selv når i råber på min sidste omgang at nu gider i fandme heller ikke se på mig mere i dag 😉 Charlotte – du aner slet ikke hvor glad jeg blev for at se dig efter målstregen – 1000 tak fordi du kom ind for at finde mig! Idasen – FÅRK hvor blev jeg glad for at se dig hjemme i DK! Mine kollegaer – i er de bedste! Thomas Rhode – min træner, som har måttet bære over med meget – svingende træningsindsats, operation, piveri og fulderier – du fik mig sgu igennem alligevel! Linda, Claus, Marieanne, Erik, Kirsten, Henning, Morten, Juuso, Kasper…og jeg har garanteret glemt nogle navne – UNDSKYLD! I var allesammen med til at jeg havde en FULDSTÆNDIG FAN-F*CKING-TASTISK dag!

Mine forældre skal have den sidste, men nok den største tak! Tak fordi i har båret over med mig i et år! Tak for at i har hørt mig ævle non-stop om noget i nok synes er lidt tosset! Tak for at i har passet min kat i tide og utide! Tak for at i stod der hele eftermiddagen, og også tog imod mig i mål og endda bar mine poser hjem for mig! TAK! I stod der i Havnegade i jeres flotte Ironmum og Irondad t-shirts, og det gjorde mig bare så glad hver gang jeg så jer…men i får brug for trøjerne igen næste år…jeps…jeg gør det fandme igen i 2017!

cert20x30-ICOH10995

Schyyy…der trænes!

traininginprogress
Her er meget stille på bloggen – lige nu går tiden primært med at arbejde, træne, spise og sove 😀 Der er jo UNDER 4 uger tilbage til KMD Ironman Copenhagen! Så det er vist på tide at stå så skarpt som overhovedet muligt.

Men jeg kan da lige opdatere jer lidt på hvad der er sket siden Kronborg i juni…

  • Jeg har kørt to virkelig lange cykelture – den ene over 150 km. og den anden på ca. 140 km. Begge ture indenfor en uge, og den ene tur i øsende regnvejr og den anden i strålende solskin.
  • Jeg løber hurtigere end jeg nogensinde har gjort før!
  • Det totale vægttab siden i vinters er ved at nærme sig 10 kg!
  • Kroppen har det godt – bortset lige fra højre skulder…
  • Jeg har fundet glæden ved at iføre mig neopren og hoppe i vandet kl. 6 om morgenen!
  • Jeg er ved at være klar, og jeg tør sige det højt 😉

Derudover gik Daniel og jeg fra hinanden tilbage i april. Vi har gået stille med dørerne, og heldigvis er vi stadig på fin talefod. Lejligheden er til salg – så hvis du har lyst til at bo med udsigt til Tivoli, så ta’ lige fat i mig 😉 Men det er selvfølgelig klart, at sådan en omvæltning også vil påvirke træningen, og det har det selvfølgelig også gjort – der er måske blevet indtaget lidt for meget alkohol og jeg har heller ikke været så god til at passe min sengetid. Men lige nu er alt “on track” og jeg glæder mig bare helt enormt til at stå på startstregen 21. august!

KMD IRONMAN 70.3 Kronborg

Ironman 70.3 Kronborg

WUHUUU

Sidste søndag var en FEST. Sådan en fest man slet ikke har lyst til at tage hjem fra 🙂

Hele weekenden stod i IRONMAN’s tegn. Lørdag gik turen mod Helsingør for at indskrive cyklen, blive registreret og overvære race briefing. Jeg tog den engelske med den legendariske Paul Kaye – håbede det ville være ham der bød mig velkommen på målstregen, men måtte “nøjes” med det næstbedste – Mr. T-Bear Sindballe 😉

Svøm

Kvinderne skulle først i vandet 9:30, så jeg slog følge med de dejlige jernkvinder fra klubben som også skulle i ilden. Vi så et par af mændenes starter, vi kom i våddragterne, vi fik spist og drukket…og lige pludselig var det nu! Jeg var overdrevet nervøs – jeg går jo altid i panik når jeg kommer i vandet, og jeg var bange for hvor lang tid det ville vare, men det var en ren success! Jeg brugte 2-3 minutter på at panikke, accepterede at det var sådan det var og så svømmede jeg ellers derudad!

Jeg kom fint rundt på første runde. Den rullende start fungerede egentlig godt, men kunne ikke undgå lidt “slagsmål” og fødder og arme her og der og alle vegne. Overordnet gik det dog rigtig godt og roligt. Der var mange vandmand og et par brandmænd, og desværre løb jeg ind i sådan en på 2. runde. Jeg slog bak og fik sparket ret hårdt med venstre ben – BOM, så sad krampen der…jeg prøvede at svømme lidt videre, men måtte om på ryggen og have armen i vejret. Hang på en livredder i et par minutter og fik strukket mit ben ud og videre gik det – dog helt uden at bruge benene 😉 Jeg kom op af vandet på under 45 minutter, hvilket jeg er fuldt ud tilfreds med.

Cykel

Ironman 70.3 Kronborg

VROOM VROOM

T1 var en anelse lang og jeg gav mig ret god tid. Jeg skulle lige have viklet mig ud af våddragten, have tørret fødderne, på med strømper, på med hjelm, på med cykeltrøje…nå nej…af med hjelm igen, så på med cykeltrøje og så afsted og finde Leo. Han holdt pænt og ventede og var så klar til at give den gas. Vinden var desværre også klar, og det var ligesom om den hele tiden ændrede retning. Jeg trådte til på de strækninger hvor der var medvind og sidevind, og på strækningerne med modvind accepterede jeg og kørte mig ikke til kanten. Det blev stadig til en cykeltur på under 3 timer, hvilket er ganske fint for mig 🙂 Dog skal jeg blive bedre til at spise på cyklen – fik 4 vingummier og et stykke banan og det var ALT for lidt.

 

Ironman 70.3 Kronborg

Jeg er SÅ glad for min cykel…lalala 🙂

Løb

Ironman 70.3 Kronborg

Av av av – stive ben!

Men cyklingen kunne jo desværre ikke vare evigt og løbet ventede, det gjorde venstre læg også. Jeg havde mærket lidt til den på de 90 km, men det havde ikke været så slemt. Til gengæld var den helt umulig på løbeturen, og jeg blev nødt til at gå rigtig meget 😦 Derudover havde svømningen været kold, cyklingen ligeledes, og lige pludselig rammer man Helsingør bymidte, hvor der er 80 grader varmt! Så varmen slog mig også ud af den. Så meget at en frivillig måtte hjælpe mig på rette kurs efter 15-16 km. Jeg var på vej i den helt gale retning 😉

Jeg kom rundt om Kronborg fire gange, og lige pludselig var det min tur til at dreje til venstre mod mål. T-Bear Sindballe råbte: Randi, Welcome to the Finish Line og alle smerter var væk og smilet var klistret fast på mit ansigt 🙂

Ironman 70.3 Kronborg

Til alle heppere, frivillige og arrangørerne bag…jeg tror sgu jeg elsker jer lidt alle sammen 😀

Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016

Vikingesporet 2016

FB_IMG_1460927775786

I søndags stod den på mit allerførste rigtige trail løb – Vikingesporet i Roskilde. 21.1 smukke kilometer langs vandet og i skoven. Jeg var nok det man vil kalde en anelse uforberedt. Mine oplevelser med trail er deltagelse i en trail workshop, Trailman på 6 km i Hedeland og en løbetur på 8-9 km. i skoven med en veninde for en del uger siden.

Så jeg var mildest talt nervøs for om jeg overhovedet kunne gennemføre – men det gjorde jeg 😀 Og endda under mit “tidsmål”. Jeg havde mentalt forberedt mig på at det nok ville tage omkring 2,5 time, nu hvor jeg ikke er trænet i at løbe op og ned og op og ned. Men jeg kom i mål på 2:17, og var mere end tilfreds. De sidste 2 km. ville benene absolut INGENTING og jeg ramte muren med et brag, men jeg fik da slæbt mig selv i mål, hvor Daniel og 3 klubkammerater ventede på mig 🙂

Jeg har lært at det er en virkelig god ide at træne i det element man skal race i…ahem. Jeg har lært at energibehovet på 21.1 km. i skoven er væsentligt anderledes end 21.1 km. på asfalt – havde jeg været mere velovervejet her, havde jeg måske ikke ramt muren. Men jeg har også lært, at man tit og ofte kan meget mere end man selv tror 😀

Og så må jeg give arrangørerne af Vikingesporet en stor hånd – det var et super veltilrettelagt race, 4 depoter på ruten med vand, energi og chips, fint målområde med alt hvad et træt hjerte kunne begære af Vitamin Well Water, frugt, chokolade etc. Og så er jeg jo en sucker for t-shirt og medalje og det fik vi sørme også 🙂

FB_IMG_1461091601084

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913