Næste år er ved at tage form…

Det er snart 7 uger siden at jeg blev Ironman, og jeg har langt fra fået nok af triathlon og af at udfordre mig selv, så næste år er så småt ved at tage form. Jeg skal på SÅ mange eventyr allerede og jeg GLÆDER mig!

Til februar tager min far og jeg til New Orleans – vi skal opleve byen, høre jazz, spise overdrevet god mad og så løber jeg også lige et halvmarathon i byens gader. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted med farmand, og jeg er sikker på at vi kommer til at få en helt igennem fantastisk ferie sammen.

Så skal jeg også ud og rejse med min godeste veninde Ida…vi skal både til Bornholm for at køre cykelløb og så tager vi også et smut til Sverige og ondulerer en halv Ironman. Det her glæder jeg mig også helt enormt til – vi kommer til at hygge os max imens vi laver det vi allerbedst kan lide 😉

Og så er årets helt store mål jo også på plads – Ironman i København skal opleves igen.

Hvad skal jeg ellers deltage i? Nogle gode ideer?

 

Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Årets første styrt = at Izzy måtte en tur på carbonskadestue

Forrige lørdag var Daniel og jeg med /tri club danmark på cykeltur. Det var sæsonens først tur, mange mennesker var mødt op, og vi var klar til afgang. Det var første gang jeg kørte i gruppe, og det var en nervepirrende oplevelse. Hold op hvor skal man stole på dem der ligger foran, og stole på deres angivelser, når der er huller i vejen etc.

Det første stykke op af Strandvejen går faktisk meget godt, vi kører stærkt, men jeg kan godt følge med. Da vi drejer “ind mod land”, begynder det at knibe lidt for mig. Cyklen beslutter at den da bare overhovedet ikke har lyst til at skifte ned på lille klinge, så jeg må trampe virkelig hårdt i pedalerne for at komme op af bakkerne.

Da vi når til Geels Bakke er jeg ret flad, men humøret og motivationen er stadigvæk i top, og jeg gør mit bedste for at hænge på hele vejen op. Det går og vi kommer ned på den anden side. Da vi skal stoppe for rødt, klikker jeg naturligvis ud og står pænt og tænker over cykelturen. Daniel glemmer det der med at klikke ud, og vælter ind i mig. Han bliver stående, mens jeg pludselig ligger og roder rundt på jorden.

Jeg har mildest talt ondt i hele højre ben, og resten af turen hjem bliver lang. Gruppen kører fra os, og vi farer lidt vild. Slet ikke det jeg er i humør til. Vi kommer til Hellerup, og resten af klubben står og spiser kage og hygger sig – jeg er bare i dårligt humør. Vores mødested er Copenhagen Bicycle Store, og heldigvis har de tid til at justere mit gear, så jeg kan komme ned på lille klinge igen. Et stykke kage senere, og humøret er ved at komme tilbage.

Hjemvendt og befriet fra cykeltøjet, opdager jeg, at jeg er blå og grøn på det meste af låret, hoften og skinnebenet. Jeg har også fået en del “road rash” under knæet og på skinnebenet. Jeg piver en anelse, og Daniel er selvfølgelig ked af det. Cyklen ser nogenlunde ud, men der er dog røget en stor flig af lakken og der er hul ind til rammen.

20140406_105229

Daniel finder ud af, at det ikke er så godt, og at cyklen skal en tur omkring en carbon-skadestue. På anbefaling fra A-HCykler, finder han frem til TR Carbon, som reparerer carbonskader. Izzy kommer afsted og 24 timer senere er han fin igen – det er lavet så pænt, at man slet ikke kan se at der nogensinde har været hul!

Her står Torben fra TR Carbon med en glad og køreklar Izzy. Og mange 1000 tak til Torben for eminent service. Det gik så hurtigt, at jeg allerede var ude og køre igen om onsdagen.

20140409_130952

Praxtour VirtuReal Cycling

I søndags var Daniel og jeg en tur i Allerød sammen med vores mentorgruppe. Vi skulle prøve at køre på Praxtour-cykler hos Bikedreams.

Jeg var faktisk lidt bange for eventet, da mit knæ ikke er helt på toppen. Den oprindelige plan var nemlig at vi skulle en tur op af Alpe d’Huez – og den modstand var jeg ikke helt sikker på at mit bentøj kunne holde til. “Heldigvis” nåede vi kun at køre 70 km på VM Ruten 2011 – 5 omgange med Gehls Bakke som omdrejning…phew.

copenhagen

Vi kørte stafet, så der blev givet gas i 5 km, hvilet, og så givet gas igen. Super intervaltræning og super god stemning. Prøv lige at se hvor fokuseret jeg er på det her billede.

praxtour

Jeg håber ikke, at det er sidste gang vi har prøvet det her koncept. Det var super hårdt, og meget sjovere end traditionel spinning!

Follow on Bloglovin

Søndagsstatus

Der er blevet cyklet til den store guldmedalje i den forgange uge. 5 spinning-timer i alt. Hånden har det meget bedre og det er fedt at kunne støtte på den uden at tænke alt for meget over det. Løberknæet er stadigvæk ømt, og det piner mig virkelig ikke at kunne løbe. Jeg skal til fys igen på fredag og har trofast lavet mine øvelser – så jeg krydser fingre for gode nyheder.

Alt i alt er der overdrevet dejligt at være igang igen og mærke at konditionen stadig er der. Næste uge skal der køres masser af spinning og så skal jeg til svømmetræning igen for første gang i over en måned!

Ugens træning

Mandag: 1 times spinning
Tirsdag: 1 times spinning
Onsdag: 1 times spinning
Torsdag: Hviledag
Fredag: 45 min. crosstraining
Lørdag: 8 km. gåtur
Søndag: 2 timers spinning

15 km “transport-cykling”.

Follow on Bloglovin