Næste år er ved at tage form…

Det er snart 7 uger siden at jeg blev Ironman, og jeg har langt fra fået nok af triathlon og af at udfordre mig selv, så næste år er så småt ved at tage form. Jeg skal på SÅ mange eventyr allerede og jeg GLÆDER mig!

Til februar tager min far og jeg til New Orleans – vi skal opleve byen, høre jazz, spise overdrevet god mad og så løber jeg også lige et halvmarathon i byens gader. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted med farmand, og jeg er sikker på at vi kommer til at få en helt igennem fantastisk ferie sammen.

Så skal jeg også ud og rejse med min godeste veninde Ida…vi skal både til Bornholm for at køre cykelløb og så tager vi også et smut til Sverige og ondulerer en halv Ironman. Det her glæder jeg mig også helt enormt til – vi kommer til at hygge os max imens vi laver det vi allerbedst kan lide 😉

Og så er årets helt store mål jo også på plads – Ironman i København skal opleves igen.

Hvad skal jeg ellers deltage i? Nogle gode ideer?

 

Schyyy…der trænes!

traininginprogress
Her er meget stille på bloggen – lige nu går tiden primært med at arbejde, træne, spise og sove 😀 Der er jo UNDER 4 uger tilbage til KMD Ironman Copenhagen! Så det er vist på tide at stå så skarpt som overhovedet muligt.

Men jeg kan da lige opdatere jer lidt på hvad der er sket siden Kronborg i juni…

  • Jeg har kørt to virkelig lange cykelture – den ene over 150 km. og den anden på ca. 140 km. Begge ture indenfor en uge, og den ene tur i øsende regnvejr og den anden i strålende solskin.
  • Jeg løber hurtigere end jeg nogensinde har gjort før!
  • Det totale vægttab siden i vinters er ved at nærme sig 10 kg!
  • Kroppen har det godt – bortset lige fra højre skulder…
  • Jeg har fundet glæden ved at iføre mig neopren og hoppe i vandet kl. 6 om morgenen!
  • Jeg er ved at være klar, og jeg tør sige det højt 😉

Derudover gik Daniel og jeg fra hinanden tilbage i april. Vi har gået stille med dørerne, og heldigvis er vi stadig på fin talefod. Lejligheden er til salg – så hvis du har lyst til at bo med udsigt til Tivoli, så ta’ lige fat i mig 😉 Men det er selvfølgelig klart, at sådan en omvæltning også vil påvirke træningen, og det har det selvfølgelig også gjort – der er måske blevet indtaget lidt for meget alkohol og jeg har heller ikke været så god til at passe min sengetid. Men lige nu er alt “on track” og jeg glæder mig bare helt enormt til at stå på startstregen 21. august!

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Jeg har stadig et job!

Mark Wahlberg opsummerer meget godt reaktionen i tirsdags, da fyringsrunden var overstået. I stedet for at være lettet (jeg blev ikke fyret og det gjorde ingen af mine nærmeste kollegaer heldigvis), så var der en følelses af “er det her virkelig rigtigt?”, “gik vi fri?”, “hvad skete der lige?”

Jeg er selvfølgelig enormt glad og lettet over at jeg stadig har et job. Men der er blevet fyret mange på KU og selvfølgelig ligger det en dæmper på ens lyst til at hoppe fjollet rundt fordi man ikke selv blev ramt. Vi har alle været i alarmberedskab i næsten 4 måneder, og jeg har følt mig sløj lige siden tirsdag eftermiddag (det har mange af mine kollegaer også). Kroppen skal ud af den tilstand af anspændthed og nervøsitet som den har befundet sig i alt for længe, og for mig er det bedste at komme ind i træningsrytmen igen (efter jeg var splattet ud på sofaen tirsdag aften). Onsdag fik jeg cyklet og i går løb jeg 12 km. I dag skal jeg svømme med en skøn kollega og jeg GLÆDER mig! It’s so good to be back!

Træning er mit frirum

Januar er forsvundet og det er over en måned siden at jeg sidst har ofret tid på bloggen. Nogle gange kommer livet i vejen, og udfordringen de sidste par måneder har været at vi står overfor en større sparerunde på mit arbejde. I morgen kulminerer det hele med en prikkerunde, og der er desværre en del der skal fyres/sættes ned i tid. Det har fyldt/fylder selvfølgelig en hel del – Hvem mon bliver fyret? Hvordan reagerer folk? Hvad gør vi bagefter? Bliver jeg fyret? Hvad skal fremtiden så bringe?

Når livet viser lidt tænder og kant, er jeg ekstra glad for at have træningen at gå op i. Det er mit frirum hvor tankerne stopper med at køre rundt, og hvor jeg kun koncentrerer mig om at sætte den ene fod foran den anden, tage næste svømmetag, ramme den rigtige pulszone, trække vejret etc.

Jeg har forsøgt at forberede mig mentalt på i morgen, og selvom jeg med garanti bliver ked af det, rystet og chokeret, hvis jeg er en af dem der må gå, så skræmmer det mig ikke længere ligeså meget, som da vi i november fik at vide, at det nok var den her vej det gik. Står jeg i morgen med min fyreseddel i hånden, skal jeg nok lige sunde mig lidt, men så er jeg sikker på, at der en mening med det og at der venter noget spændende lige rundt om hjørnet…om ikke andet får jeg tid til at blive top forberedt til IM CPH 😉

Bliver jeg fyret i morgen, vil det største tab for mig være mine fantastiske kollegaer – og bliver jeg ikke fyret, vil jeg begræde de kollegaer jeg mister. De er alle dejlige mennesker, og jeg kan slet ikke se hvordan nogle af os kan undværes – phew, det bliver ikke sjovt i morgen, og samtidig bliver det rart at få vished. Jeg tror vi alle har været mere eller mindre handlingslammede siden november, og det bliver godt at komme ud af den følelse og komme videre – lige gyldigt hvordan udfaldet bliver.

Vi ses på den anden side…

Godt Nytår!

Nytår2015

Rigtig godt nytår fra målstregen 🙂 Må i alle komme godt ind i det nye år 🙂

2015 har budt på mange oplevelser – den første halve jernmand i Billund, halvmarathon i Las Vegas og København, trailløb og nogle smukke ture i havkajak.

I 2016 venter der endnu flere oplevelser – og den største bliver nok 21. august hvor jeg vil forsøge mig med en Ironman *ser skræmt og forventningsfuld ud på samme tid*.

Vi ses på den anden side 🙂

Viva Las Vegas, del 1

Det er allerede 2,5 uge siden at Daniel og jeg kom hjem fra Las Vegas. Vi var taget derover for at løbe Rock’n’Roll halvmarathon og holde en uges ferie. SKØNT!

Mere om selve løbet i næste indlæg. Dette indlæg kommer til at handle om en anden stor oplevelse vi havde i Las Vegas – nemlig en kajaktur ned af Colorado River med start ved Hoover Dam.

Det var meget tidlig morgen da vi blev hentet af Evolution Expeditions på vores hotel på the Strip. Efter en lille times kørsel, blev vores pas tjekket af en Park Ranger og heldigvis var alle tilladelser i orden – man må nemlig ikke bare lige hoppe i vandet med sin kajak så tæt på Hoover Dam. Daniel og jeg var de eneste der havde single-kajakker (udover vores guide), de 2 andre par havde dobbeltkajakker og havde aldrig prøvet at sejle kajak før. Men alle kom i bådende og fik taget vores “Dam(n) photos”, og så gik turen ellers ned af Colorado River.

Hoover Dam

Hoover Dam i baggrunden

Det var simpelthen så smuk en oplevelse. Efter larmen, de blinkende lys og festen der aldrig slutter på the Strip, var det en hel zen-oplevelse at komme ud på vandet, hvor der var stille og fredfyldt. Vi roede ned af floden og heldigvis havde vi både medstrøm og medvind, så det gik legende let. Vores guide havde den fedeste humor, og de to andre par var fra henholdsvis Irland og England, hvor humoren jo også er i højsædet. Så der var god stemning hele vejen rundt.

Hoover Dam2

Hoover Dam3

Stort smil midt i naturen

Nu nævnte jeg jo før, at de 2 andre par aldrig havde sejlet i kajak før, og måske kunne man frygte at de så havde større sansynlighed for at kæntre. Den eneste der røg i vandet hele dagen var…MOI! Suk, og så lige det sted hvor der var allermest mudder – fantastisk. Men det er altid godt at kunne stå for underholdningen, selvom stoltheden led lidt 😉

En helt igennem fantastisk dag med 20 km. roning i den smukkeste natur 🙂

Hoover Dam5

Hoover Dam4