Ironman 70.3 Jönköping

Sikke en tur! 70.3 i Jönköping var intet mindre end fantastisk! Smukke omgivelser, en cykelrute der var “to die for” og en super god stemning i hele byen – jeg kommer gerne igen og øver mig på mit svenska. Og ovenpå en lidt hård halv jernmand i Helsingør, så var det her en fest…og nå ja, ny PR igen 😀

Svøm

Jönköping var god ved os, og vi skulle først i vandet kl. 9. Så det var ren luksus at stå op kl. 6, spise morgenmad på hotellet (inklusiv Nutella), mødes med pigerne, gå til T1, nusse med cyklerne og så afsted mod svømmestarten.

Svømmedelen skræmte mig fra vid og sans, da den foregår i Munksjön. Og mit sidste møde med en sø, gik mildest talt ikke så godt. Vandet var mudret og sigtbarheden ikke-eksisterende, og hele natten havde jeg ligget og spekuleret over, om det her ville være dagen hvor jeg; a) druknede, eller b) måtte udgå af et race.

Da vi nærmer os vandet, får jeg en indre ro og tænker “ikke så meget pjat med dig, gå nu bare ned i det vand og få svømmet de 1900 m, så du kan komme videre i dagens program. Stop det piveri!”. Som tænkt, så gjort. Vandet var mudret, men smagen var tilgengæld frisk og slet ikke ligesom i Kronborg 😉 Navigationen var lidt svær, da der ikke var så mange store bøjer, men jeg kom fint rundt uden slagsmål og var SÅ glad, da jeg kom på land igen. Jeg kan SAGTENS svømme i søer – hvor svært kan det være? 😉

Cykel


T1 var lang – så efter en frisk løbetur i våddragt gennem gågaden, var det endelig tid til at hilse pænt på Leo. Han var parkeret lige ved bike exit, så det var helt perfekt.

Cykelruten var så smuk, og jeg havde et smil på læberne hele vejen. Det hjalp også, at jeg rent faktisk overhalede en hel masse – i modsætning til Kronborg hvor benene slet ikke fungerede.

Det var dejlige rullende bakker, der stod folk og heppede, der var næsten ingen “trafik”, så ingen drafting – og nærmest heller ingen race marshalls, højt solskin og masser af overskud – jeg kom rundt på 2:48, hvilket er ny rekord på 90 km 🙂

Løb

Jeg går altid død på løbet! Men her var det egentlig ok – jeg tænkte ude på cyklen, at det ville blive hårdt for benene, fordi jeg cyklede tungt og hurtigt, men det var et bevidst valg – ok, det der gik igennem mit hoved var noget i retning af: “Shit, det går hurtigt det her, vrooom vrooom, hey, du skal også løbe 21 km…fuck det, det går hurtigt det her, så må jeg dø på løbet” 😉

Der var en virkelig led bakke efter små 3 km., og her døde jeg så første gang. Gik op af den, bandede, det gjorde ondt i mine fødder og forhandlede med mig selv om en 2/3 ordning (2 min gang, 3 min løb). Heldigvis kom der en anden dansker forbi, og han fik mig i omdrejninger og vi endte faktisk med at skiftes til at falde bagud, overhale, råbe lidt ad hinanden og kom i mål med et par minutters mellemrum. 1000 tak – jeg fik desværre ikke fat i dit navn, men du gav mig kampgejst tilbage, da det virkelig manglede.

Måltiden lød på 6:05:06, og jeg er mere end tilfreds. Det er 2. PR i år, og næste år går jeg efter SUB 6 – medmindre jeg ender med at køre Bahrain senere i år 😉

Jönköping var en kæmpe fornøjelse i det bedste selskab, og jeg overvejer KRAFTIGT at komme tilbage næste år 🙂

KMD IRONMAN 70.3 Elsinore

70.3 Kronborg 2017

Søndag var en lidt lang dag på tri-kontoret, som ikke helt gik efter planen, men jeg er egentlig hverken skuffet eller ked af det, for jeg tog en masse gode ting med mig fra racet – bl.a. en ny personlig rekord 🙂

Svøm

IMG_20170618_072106_525
Det er altid sjovt at tage toget til et stævne klokken meget tidligt om morgenen, for der er kun smånervøse triatleter og PIV-stive mennesker med. Så “duften” i min togvogn var en blanding af nervøs sved, gammelt værtshus og McDonalds 😉

Velankommet til den smukkeste morgen længe, fik jeg pumpet min cykel, hilst på folk, drukket energidrik, suget stemningen til mig og kom i våddragten. Svømmestarten gik over al forventning, jeg hoppede i og blev overhovedet ikke grebet af panik, som jeg ellers “plejer”. Så det var bare afsted ud over stepperne og rundt om 20 bøjer. Der var fin luft undervejs, men omkring bøjerne klumpede det til og jeg fik en del tæsk og fik desværre også drukket rigtig meget saltvand der smagte fælt af benzin – det kom til at forfølge mig resten af dagen.

Svømmetiden blev 39:27 og jeg var så glad, at jeg på vej ind i T1 råber til mine klubkammerater “UNDER 40 MINUTTER” 🙂

Cykling

70.3 Kronborg 2017
Jeg havde det dårligt – virkelig dårligt på cyklen. Saltvandet havde sat sig på tværs og hver gang jeg forsøgte at indtage energi i nogen som helst form, så ville det bare ikke ned gennem svælget. Jeg fik kvalme og maven krampede sig sammen bare jeg forsøgte at drikke helt almindeligt vand. Sammenlagt energiindtag på cyklen blev derfor: 2 slurke vand, 1 halv vingummi og 2 mundfulde banan. Behøver vist ikke at sige, at det ikke var helt optimalt.

Jeg havde håbet på at køre omkring 2:30-2:45 på cyklen – benene har været gode på det sidste, og jeg er blevet stærk på cyklen, men nej. Kroppens tilstand gjorde, at der ikke var nogle kræfter at skyde med, så cykeltiden blev 2:51:30. Stadig godkendt, når jeg tænker på, hvor dårlig jeg var og hvor meget jeg måtte kæmpe med min hjerne der hele tiden sagde ting som, “den er helt gal, vil du ikke godt stoppe den cykel LIGE nu!”, “Du kommer til at kollapse på løbet, når du ikke får energi, så du kan ligeså godt udgå nu”, “STOP SÅ DEN CYKEL!”.

Løb

Løbet er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Jeg ramte løberuten uden energi, og kom igennem de 21 km. på vand og cola – slet, slet, slet ikke optimalt. Så jeg lader bare billederne tale for sig selv – løbetid blev: 2:30:27 (!).

70.3 Kronborg 2017

Av av av

70.3 Kronborg 2017

Jeg ser jo SUPER afslappet ud…eller

70.3 Kronborg 2017

Her er jeg ikke alene om at lide…

Welcome to the FINISH LINE!

Men i mål kom jeg da og det er jeg virkelig taknemmelig for. Det holdt hårdt til sidst – men det blev stadig til en ny PR med ca. 9 minutters forbedring siden sidste år. Og jeg har lært, at jeg sagtens kan gennemføre en halv Ironman på “vand og brød”…eller mangel på samme. Det kan godt være at det ikke er kønt og heller ikke super hurtigt, men det er stadig gennemført 🙂

70.3 Kronborg 2017

received_10154415142295981

YOU ARE AN IRONMAN!

orig-ICOK2013
Det er tirsdag aften, og i søndags havde jeg en af de vildeste dage i mit liv! Jeg ved ikke helt om jeg er landet endnu, men her kommer i hvert fald et forsøg på en race rapport 🙂

Svøm

Efter ca. 5-6 timers søvn stod jeg op lidt i 4 natten til søndag, og fik spist mine havregryn, drukket kaffe for første gang i en uge (MUMS!) og begyndte så småt at drikke energidrik. Ca. 5:30 blev jeg genforenet med min cykel i T1. Leo havde sovet nogenlunde og blev ekstra glad da han fik luft i dækkene igen. Jeg blev ekstra glad, da jeg fik en müslibar med mørk chokolade 😉

14089318_10153792046692548_628113924317278717_n

Leo ser mere frisk ud end jeg gør! (billede: Mette Jørgensen)

Den næste 1,5 time gik med at nusse rundt, snakke med folk, få våddragten på, stå i den obligatoriske lange kø til toiletterne, og så var det ellers ved at være tid til at komme i kø til vandet. Der var rullende start, og det fungerede faktisk rigtig godt – eneste lille øv var at vi endte med at stå lynet op og klar til at komme i gang i 40 minutter.

Jeg har det jo med at panikke, når jeg skal i vandet, men jeg var helt rolig indeni. Jeg havde holdt min dejlige veninde Maja i hånden de sidste par minutter inden start, vi krammede, hun smuttede i vandet og så var det mig. Jeg gik roligt ud og begyndte at svømme med det samme – INGEN panik, bare en indre ro og glæde over at være i gang.

Det var enormt diset og det var lidt svært at se bøjerne, men det er jo en dejlig nem svømmerute og vandet var klart. Der var et par trafikpropper under broerne, hvor jeg fik lidt tæsk, og måtte sætte farten ned, men efter 1:16:36 stod jeg igen på land og var så klar til at komme ud på cyklen.

Cykel

orig-ICOB4416

Jeg elsker virkelig at cykle! Prøv lige at se hvor glade Leo og jeg er for hinanden! Min højre skulder har jo drillet en del, men efter mange måneder med den bedste fys i byen (Thomas, det er dig!) og et krisebesøg hos Tore, hvor jeg fik en længere frempind på, så sad jeg simpelthen perfekt. Jeg døjede lidt med nakken og øverste del af ryggen de sidste 20 km, men come on – det skal jo også gøre lidt ondt.

Turen rundt var DEJLIG. Skønt vejr, nærmest ingen vind og mega meget mentalt overskud. Jeg kørte med vilje konservativt, fordi jeg var bange for at brænde benene fuldstændigt af inden løbeturen. Det eneste jeg bare gerne ville, var at køre under 6 timer og det lykkedes også. Undervejs græd jeg en lille smule – første gang var da jeg spottede mit navn malet på jorden i selskab med de andre deltagere fra klubben. Hold op hvor blev jeg rørt! Anden gang var da jeg så menneskemængden på Geels Bakke – sikke en oplevelse!

Jeg har også haft svært ved at time/indtage energi nok på cyklen, så i søndags skulle jeg virkelig på prøve. I samråd med min træner (endnu en Thomas ;)), kørte jeg en dunk energi og 2 geler i timen – nogle af gel’erne blev byttet ud med GU chews, og det fungerede så fint. Derudover tog jeg en saltpille hver time, og det tror jeg hjalp mig ret meget på løbet. Jeg havde et par panodiler i lommen, men fik ikke brug for dem, til gengæld røg der to Imodium’er ned, fordi maven begyndte at rumle en lille bitte smule. Jeg bilder mig ind at de virkede fortræffeligt, for maven holdt sig i ro resten af dagen.

orig-ICOE2910

På vej mod T2 – stadig smilende!

Løb

Ind i T2 og pænt aflevere Leo til en sød frivillig, der lovede at passe godt på ham. Ind i teltet og få styr på solcreme og løbesko, og så ellers derudaf. Jeg havde ikke følelsen af stive ben da jeg stak afsted – det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg rent faktisk nu befandt mig midt i København til en KÆMPE fest!

Løb IM

Billeder fra Mads Ege, Marathon Photo og Christian Payne

Det var virkelig varmt, men heldigvis var der svampe og vandslanger i depoterne, så jeg sørgede for at få et bad hver gang der var et depot 😉 Måske derfor jeg ikke lugtede så slemt da jeg kom i mål 😉 Men samtidig beklager jeg de mange VIRKELIG våde krammere jeg fik uddelt…men hey, bedre at jeg var drivvåd af vand end totalt klam af sved 😉

TRI-X14 havde heppezone ude på Langelinie, og hold op en fest! For fanden hvor jeg glædede mig til at komme derud! Der var orange parykker, der var høj musik, der var konfetti, men aller aller vigtigst – der var en MASSE kendte ansigter som bar mig videre. Jeres hep var UVURDERLIG! Jeres krammere var fantastiske! Jeres klask i røven gav mig fremdrift! Jeg er orange helt ind i hjertet! Der er alt for mange navne til at nævne dem her, men i ved hvem i er, og i betyder hele verden for mig! Derudover var det en fornøjelse at race med mine klubkammerater – for pokker hvor er i seje (og et Kona slot til Jen Jen – SÅDAN!)! Hele vejen igennem var der bare fantastisk team spirit på tværs af klubber og deltagere.

Det gjorde mig SÅ glad at se min kusine sammen med mine forældre på et par af runderne – tak Julie! Christian, som var der fra svømmestarten, fik mig sendt afsted på cyklen og igen var der på løbet indtil jeg kunne bryde grædende sammen da jeg kom i mål – tak fordi du delte min dag med mig – 2017 bliver det vildeste år! Thomas, ham verdens bedste fys, som også sendte mig ud på cyklen og som gav en krammer på et virkeligt kritisk tidspunkt ude hvor kragerne (og triatleterne) vender ved Mariott hotellet. Anette, som venligt men bestemt, mindede mig om at jeg kunne komme gående i mål på 2 timer eller nøjes med at bruge en time hvis bare lige jeg lettede røven – så jeg lettede røven 😉 Allan, som stod på broen og bare smilede sit dejlige smil hele dagen og gav mig high fives når der var mest brug for det! Morten og Marie (og resten af Tri Club Denmark crewet) som holdt en fest ved Gefion – i er så søde i to – selv når i råber på min sidste omgang at nu gider i fandme heller ikke se på mig mere i dag 😉 Charlotte – du aner slet ikke hvor glad jeg blev for at se dig efter målstregen – 1000 tak fordi du kom ind for at finde mig! Idasen – FÅRK hvor blev jeg glad for at se dig hjemme i DK! Mine kollegaer – i er de bedste! Thomas Rhode – min træner, som har måttet bære over med meget – svingende træningsindsats, operation, piveri og fulderier – du fik mig sgu igennem alligevel! Linda, Claus, Marieanne, Erik, Kirsten, Henning, Morten, Juuso, Kasper…og jeg har garanteret glemt nogle navne – UNDSKYLD! I var allesammen med til at jeg havde en FULDSTÆNDIG FAN-F*CKING-TASTISK dag!

Mine forældre skal have den sidste, men nok den største tak! Tak fordi i har båret over med mig i et år! Tak for at i har hørt mig ævle non-stop om noget i nok synes er lidt tosset! Tak for at i har passet min kat i tide og utide! Tak for at i stod der hele eftermiddagen, og også tog imod mig i mål og endda bar mine poser hjem for mig! TAK! I stod der i Havnegade i jeres flotte Ironmum og Irondad t-shirts, og det gjorde mig bare så glad hver gang jeg så jer…men i får brug for trøjerne igen næste år…jeps…jeg gør det fandme igen i 2017!

cert20x30-ICOH10995

Schyyy…der trænes!

traininginprogress
Her er meget stille på bloggen – lige nu går tiden primært med at arbejde, træne, spise og sove 😀 Der er jo UNDER 4 uger tilbage til KMD Ironman Copenhagen! Så det er vist på tide at stå så skarpt som overhovedet muligt.

Men jeg kan da lige opdatere jer lidt på hvad der er sket siden Kronborg i juni…

  • Jeg har kørt to virkelig lange cykelture – den ene over 150 km. og den anden på ca. 140 km. Begge ture indenfor en uge, og den ene tur i øsende regnvejr og den anden i strålende solskin.
  • Jeg løber hurtigere end jeg nogensinde har gjort før!
  • Det totale vægttab siden i vinters er ved at nærme sig 10 kg!
  • Kroppen har det godt – bortset lige fra højre skulder…
  • Jeg har fundet glæden ved at iføre mig neopren og hoppe i vandet kl. 6 om morgenen!
  • Jeg er ved at være klar, og jeg tør sige det højt 😉

Derudover gik Daniel og jeg fra hinanden tilbage i april. Vi har gået stille med dørerne, og heldigvis er vi stadig på fin talefod. Lejligheden er til salg – så hvis du har lyst til at bo med udsigt til Tivoli, så ta’ lige fat i mig 😉 Men det er selvfølgelig klart, at sådan en omvæltning også vil påvirke træningen, og det har det selvfølgelig også gjort – der er måske blevet indtaget lidt for meget alkohol og jeg har heller ikke været så god til at passe min sengetid. Men lige nu er alt “on track” og jeg glæder mig bare helt enormt til at stå på startstregen 21. august!

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Challenge Denmark – min første halve jernmand!

Jeg har gennemført min første halve jernmand! Og det er præcis en uge siden at jeg kom op af vandet i Fuglsang Sø i Herning, så jeg tænker at det er på tide at få nedfældet et par ord om hele oplevelsen 🙂

Før race

PreRace

Vi ankom til Billund torsdag aften, og nåede akkurat at hente startnummer og deltage i pasta party i Lalandia. Vi havde også lejet et hus i Lalandia og det var meget, meget fint. Cyklerne fik deres eget værelse, og vi brugte aftenen på at få orden på alle vores ting og forskellige poser til løbet – og det var meget godt at vi allerede gik i gang om aftenen, fordi Daniel opdagede at cykelskoene stod i København!

Fredag morgen gik turen mod expo’en, og heldigvis var der en meget behjælpelig udstiller der havde cykelsko på lager, og ligeså vigtigt, også klamper der matchede Daniels pedaler. Phew, katastrofen var afblæst 😉

Efter racebriefing blev cyklerne pakket ind i bilen igen, og turen gik mod Herning. Det var super lækkert vejr og vi fik cyklerne tjekket ind og klargjort til natten (luften ud af dækkene og en pose rundt om hjelmen). Vi mødte en del vi kendte, og fik sludret lidt inden turen gik tilbage til Billund, hvor menuen stod på pasta og tidligt i seng. Hold op hvor var det svært at falde i søvn kl. 20! Men vækkeuret stod til 3:30, så der var ingen vej uden om. Jeg var så nervøs, at jeg sov med min chip om ankelen, så jeg i hvert fald ikke glemte den.

3:30 ringede begge mobiler og vi kom op. Fik tøjet på, dobbelttjekkede at vi havde alt, og så ud af døren. Bussen kørte 4:30 og ca. 5:30 var vi i Herning. Solopgangen var så utrolig smuk og mosekonen havde travlt med at brygge. Jylland viste sig fra sin absolut smukkeste side.

Vi fik luft i cyklerne, gik rundt og småsnakkede, spiste nutellaboller, så pro’erne starte og komme op af vandet og ud på cyklerne. Og lige pludselig var klokken ved at nærme sig 8, og jeg skulle i våddragten…

SvømSvimSvømningen var simpelthen frygtelig. Det mærkelige var, at jeg var helt rolig lige inden vi gik ud i vandet, og så panikkede jeg ellers. Vandet var selvfølgelig koldt, men slet ikke så koldt som jeg havde frygtet. Mit store problem er at min puls stiger voldsomt, og jeg magtede slet ikke at få kontrol over det. Så da starten gik, svømmede jeg hundesvømning, og meget hurtigt var jeg blandt de tre sidste kvinder, der lå og plaskede rundt. Jeg prøvede at trække vejret roligt, jeg prøvede at få et flow, jeg prøvede at svømme crawl, jeg prøvede at skælde mig selv ud, give mig selv pep-talks. INTET virkede. Jeg fik først gang i noget der minder om crawl, da mændene begyndte at komme buldrende bagfra, men her havde jeg også brugt 1000 meter på hundesvøm. Jeg kom rundt i tiden 1:00:36!!!! Det er jo helt overdrevet dårligt, men når man tænker på at jeg ikke har svømmet siden januar, er det måske forventeligt. Her er i hvert fald masser af “room for improvement”, og allerede på mandag skal jeg til OW undervisning. Den tyr skal tæmmes!

Cykling
Bike

Jeg ELSKER min cykel – så er det sagt! Jeg tog mig god tid i skiftezonen, fik tørret mine tæer, fik en cykelbluse på, fik stoppet den med ekstra slanger, pumpe, løse ærmer og handsker. Kilometrene forsvandt og det gled bare derudaf. Jeg kørte forsigtigt (vejene var våde og der kom også en lille smule regn) og fedtspillede måske også en smule. Men det var jo min første halve jernmand, og jeg var lidt bange for at køre mig selv ud over kanten, så jeg ikke kunne holde til løbeturen. Det første depot var først efter 30 km og jeg holdt pænt ind og fik fyldt min front flaske op med energi – ingen chancer her. Fik drukket og spist en masse på cykelturen og jeg sprang faktisk det sidste depot ved 70 km over. Der var ingen grund til at spilde tiden, når der kun var 20 km hjem. Jeg er forundret over hvor let turen gik (hvilket også beviser at jeg ikke har kørt mig tilnærmelsesvis ud over kanten) og lige pludselig kørte jeg ind i Billund!

Løb

Det var overdrevet fedt at komme frem til T2. Jeg vidste godt at løbeturen ikke ville blive nem. Det længste jeg har løbet er omkring de 10-11 km, og jeg begyndte først rigtigt at løbe igen efter operationen i 2014 for et par måneder siden. Så jeg var fuldt ud indstillet på, at der var en reel risiko for at jeg måtte give op – men hellere det end at blive skadet igen. Igen tog jeg mig gooood tid i skiftezonen, der skulle skiftes strømper og t-shirt og nummerbæltet skulle på plads. Stig afsted derudaf…eller det er måske så meget sagt. De første par kilometer gik egentlig meget godt – ikke super hurtigt, men stadig med overskud. Efter 5-6 km var jeg lige på toilettet – her er det ikke smart at være i en dragt skulle jeg hilse og sige, men jeg kan altså ikke få mig selv til at tisse i bukserne med fuldt overlæg. Konklusionen må være, at jeg måske skal prøve at race i bukser og top i stedet for næste gang 😉

Videre med turen, og jeg synes egentlig at det efter omstændighederne gik ok. Ind på travbanen kom jeg også – første runde var helt ulidelig varm og sådan en travbane stopper jo aldrig! Hold op der er langt rundt og det var hårdt at løbe i sandet. Ud igen og igennem målområdet – hvor var det fedt at møde mennesker der rent faktisk heppede og råbte (der var ret tomt ude på turen). Jeg så også et par kendte ansigter og det var skønt. Omkring 15-16 km besluttede mit højre knæ, at det faktisk ikke rigtig gad mere. Jeg måtte ned og gå…og gå meget langsomt. Hver gang jeg forsøgte at sætte igang igen, protesterede det voldsomt. Jeg blev nervøs, men tænkte at hvis jeg bare tog den tid det måtte tage, så skulle det nok gå. Jeg gik…og gik…og gik…og luntede…og gik igen. Lige pludselig var der ikke så langt tilbage, og jeg samlede de sidste kræfter sammen og løb i mål 🙂

rt20x30-CHDF5523

After race

Desværre er der lidt malurt i bægeret. Da min svømmetid var 36 sekunder langsommere end cut-off tiden har jeg desværre fået en DNF (did not finish). Jeg ved jo godt at jeg gennemførte og jeg har også været i kontakt med Challenge, der selvfølgelig ikke vil have min medalje tilbage, men det føles alligevel øv. Jeg er ok med det nu, men jeg brugte et par dage på at skumle. Men livet går jo videre, det var min første  halve jernmand og jeg har lært sindsygt meget til næste gang. Fordi der bliver en næste gang! Jeg er ikke færdig med den her distance, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med den igen. Derudover er jeg sindsygt stolt af min krop – det er utroligt hvad man kan udsætte den for, og den tilgiver som regel. Mit højre knæ var meget ømt resten af lørdagen, søndag og mandag, men nu føles det ok igen. Der går nok lige en uges tid mere inden jeg prøver at løbe på det igen. Jeg skal også lige have en forkølelse ordentligt ud af kroppen. Jeg begyndte at blive syg onsdag, og torsdag måtte jeg sygemelde mig med feber og forkølelse. Det skete også efter marathon – er der nogle der har nogle gode tips til at undgå at smadre immunsystemet ovenpå de lidt større udfordringer?

Alt i alt, er jeg en meget glad halv jernkvinde 🙂

Fjollet Fredag – nu med motivation

Den her fredag bliver ikke så fjollet – det er mere motivation jeg har brug for i dag i stedet for et billigt grin…i morgen står den nemlig på 30 km løbetur!

Untitled
Follow on Bloglovin