Søndag var en lidt lang dag på tri-kontoret, som ikke helt gik efter planen, men jeg er egentlig hverken skuffet eller ked af det, for jeg tog en masse gode ting med mig fra racet – bl.a. en ny personlig rekord 🙂
Svøm
Det er altid sjovt at tage toget til et stævne klokken meget tidligt om morgenen, for der er kun smånervøse triatleter og PIV-stive mennesker med. Så “duften” i min togvogn var en blanding af nervøs sved, gammelt værtshus og McDonalds 😉
Velankommet til den smukkeste morgen længe, fik jeg pumpet min cykel, hilst på folk, drukket energidrik, suget stemningen til mig og kom i våddragten. Svømmestarten gik over al forventning, jeg hoppede i og blev overhovedet ikke grebet af panik, som jeg ellers “plejer”. Så det var bare afsted ud over stepperne og rundt om 20 bøjer. Der var fin luft undervejs, men omkring bøjerne klumpede det til og jeg fik en del tæsk og fik desværre også drukket rigtig meget saltvand der smagte fælt af benzin – det kom til at forfølge mig resten af dagen.
Svømmetiden blev 39:27 og jeg var så glad, at jeg på vej ind i T1 råber til mine klubkammerater “UNDER 40 MINUTTER” 🙂
Cykling
Jeg havde det dårligt – virkelig dårligt på cyklen. Saltvandet havde sat sig på tværs og hver gang jeg forsøgte at indtage energi i nogen som helst form, så ville det bare ikke ned gennem svælget. Jeg fik kvalme og maven krampede sig sammen bare jeg forsøgte at drikke helt almindeligt vand. Sammenlagt energiindtag på cyklen blev derfor: 2 slurke vand, 1 halv vingummi og 2 mundfulde banan. Behøver vist ikke at sige, at det ikke var helt optimalt.
Jeg havde håbet på at køre omkring 2:30-2:45 på cyklen – benene har været gode på det sidste, og jeg er blevet stærk på cyklen, men nej. Kroppens tilstand gjorde, at der ikke var nogle kræfter at skyde med, så cykeltiden blev 2:51:30. Stadig godkendt, når jeg tænker på, hvor dårlig jeg var og hvor meget jeg måtte kæmpe med min hjerne der hele tiden sagde ting som, “den er helt gal, vil du ikke godt stoppe den cykel LIGE nu!”, “Du kommer til at kollapse på løbet, når du ikke får energi, så du kan ligeså godt udgå nu”, “STOP SÅ DEN CYKEL!”.
Løb
Løbet er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Jeg ramte løberuten uden energi, og kom igennem de 21 km. på vand og cola – slet, slet, slet ikke optimalt. Så jeg lader bare billederne tale for sig selv – løbetid blev: 2:30:27 (!).
Welcome to the FINISH LINE!
Men i mål kom jeg da og det er jeg virkelig taknemmelig for. Det holdt hårdt til sidst – men det blev stadig til en ny PR med ca. 9 minutters forbedring siden sidste år. Og jeg har lært, at jeg sagtens kan gennemføre en halv Ironman på “vand og brød”…eller mangel på samme. Det kan godt være at det ikke er kønt og heller ikke super hurtigt, men det er stadig gennemført 🙂
Take Me to the Finish Line 