Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016

Vikingesporet 2016

FB_IMG_1460927775786

I søndags stod den på mit allerførste rigtige trail løb – Vikingesporet i Roskilde. 21.1 smukke kilometer langs vandet og i skoven. Jeg var nok det man vil kalde en anelse uforberedt. Mine oplevelser med trail er deltagelse i en trail workshop, Trailman på 6 km i Hedeland og en løbetur på 8-9 km. i skoven med en veninde for en del uger siden.

Så jeg var mildest talt nervøs for om jeg overhovedet kunne gennemføre – men det gjorde jeg 😀 Og endda under mit “tidsmål”. Jeg havde mentalt forberedt mig på at det nok ville tage omkring 2,5 time, nu hvor jeg ikke er trænet i at løbe op og ned og op og ned. Men jeg kom i mål på 2:17, og var mere end tilfreds. De sidste 2 km. ville benene absolut INGENTING og jeg ramte muren med et brag, men jeg fik da slæbt mig selv i mål, hvor Daniel og 3 klubkammerater ventede på mig 🙂

Jeg har lært at det er en virkelig god ide at træne i det element man skal race i…ahem. Jeg har lært at energibehovet på 21.1 km. i skoven er væsentligt anderledes end 21.1 km. på asfalt – havde jeg været mere velovervejet her, havde jeg måske ikke ramt muren. Men jeg har også lært, at man tit og ofte kan meget mere end man selv tror 😀

Og så må jeg give arrangørerne af Vikingesporet en stor hånd – det var et super veltilrettelagt race, 4 depoter på ruten med vand, energi og chips, fint målområde med alt hvad et træt hjerte kunne begære af Vitamin Well Water, frugt, chokolade etc. Og så er jeg jo en sucker for t-shirt og medalje og det fik vi sørme også 🙂

FB_IMG_1461091601084

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Jeg har stadig et job!

Mark Wahlberg opsummerer meget godt reaktionen i tirsdags, da fyringsrunden var overstået. I stedet for at være lettet (jeg blev ikke fyret og det gjorde ingen af mine nærmeste kollegaer heldigvis), så var der en følelses af “er det her virkelig rigtigt?”, “gik vi fri?”, “hvad skete der lige?”

Jeg er selvfølgelig enormt glad og lettet over at jeg stadig har et job. Men der er blevet fyret mange på KU og selvfølgelig ligger det en dæmper på ens lyst til at hoppe fjollet rundt fordi man ikke selv blev ramt. Vi har alle været i alarmberedskab i næsten 4 måneder, og jeg har følt mig sløj lige siden tirsdag eftermiddag (det har mange af mine kollegaer også). Kroppen skal ud af den tilstand af anspændthed og nervøsitet som den har befundet sig i alt for længe, og for mig er det bedste at komme ind i træningsrytmen igen (efter jeg var splattet ud på sofaen tirsdag aften). Onsdag fik jeg cyklet og i går løb jeg 12 km. I dag skal jeg svømme med en skøn kollega og jeg GLÆDER mig! It’s so good to be back!

Træning er mit frirum

Januar er forsvundet og det er over en måned siden at jeg sidst har ofret tid på bloggen. Nogle gange kommer livet i vejen, og udfordringen de sidste par måneder har været at vi står overfor en større sparerunde på mit arbejde. I morgen kulminerer det hele med en prikkerunde, og der er desværre en del der skal fyres/sættes ned i tid. Det har fyldt/fylder selvfølgelig en hel del – Hvem mon bliver fyret? Hvordan reagerer folk? Hvad gør vi bagefter? Bliver jeg fyret? Hvad skal fremtiden så bringe?

Når livet viser lidt tænder og kant, er jeg ekstra glad for at have træningen at gå op i. Det er mit frirum hvor tankerne stopper med at køre rundt, og hvor jeg kun koncentrerer mig om at sætte den ene fod foran den anden, tage næste svømmetag, ramme den rigtige pulszone, trække vejret etc.

Jeg har forsøgt at forberede mig mentalt på i morgen, og selvom jeg med garanti bliver ked af det, rystet og chokeret, hvis jeg er en af dem der må gå, så skræmmer det mig ikke længere ligeså meget, som da vi i november fik at vide, at det nok var den her vej det gik. Står jeg i morgen med min fyreseddel i hånden, skal jeg nok lige sunde mig lidt, men så er jeg sikker på, at der en mening med det og at der venter noget spændende lige rundt om hjørnet…om ikke andet får jeg tid til at blive top forberedt til IM CPH 😉

Bliver jeg fyret i morgen, vil det største tab for mig være mine fantastiske kollegaer – og bliver jeg ikke fyret, vil jeg begræde de kollegaer jeg mister. De er alle dejlige mennesker, og jeg kan slet ikke se hvordan nogle af os kan undværes – phew, det bliver ikke sjovt i morgen, og samtidig bliver det rart at få vished. Jeg tror vi alle har været mere eller mindre handlingslammede siden november, og det bliver godt at komme ud af den følelse og komme videre – lige gyldigt hvordan udfaldet bliver.

Vi ses på den anden side…

Godt Nytår!

Nytår2015

Rigtig godt nytår fra målstregen 🙂 Må i alle komme godt ind i det nye år 🙂

2015 har budt på mange oplevelser – den første halve jernmand i Billund, halvmarathon i Las Vegas og København, trailløb og nogle smukke ture i havkajak.

I 2016 venter der endnu flere oplevelser – og den største bliver nok 21. august hvor jeg vil forsøge mig med en Ironman *ser skræmt og forventningsfuld ud på samme tid*.

Vi ses på den anden side 🙂