Bare kald mig spækhugger

Sidste weekend var Daniel og jeg på kajakkursus sammen med et par gode venner – EPP2 for at være præcis. Og gæt engang, jeg bestod! Så jeg har nu kørekort til havkajak – hvor vildt er det lige?

Bortset fra fine “tanlines” på armene, en letter forbræding i ansigtet, ømme muskler og 2 dages sygemelding pga. forkølelse, så gjorde 14-15 timer i Amager Strandpark også, at jeg fik lyst til at komme til at svømme ordentligt i det “rigtige” vand og ikke bare i svømmehallen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at svømning er det jeg har frygtet mest begge gange jeg har deltaget i KMD 4:18:4. Kajakkurset gjorde dog, at jeg føler mig mere fortrolighed med vandet nu.

Orca wetsuit

Det er utroligt som man lige smider 5 kg ved at skrue sig ned i en våddragt! Daniel og jeg var en tur hos Byman i onsdags for at investere i 2 fine Orca våddragter – 1000 tak for super rådgivning og tålmodighed (det tager tid at prøve 4 dragter skulle jeg hilse og sige…og sved på panden!). Jeg valgte en S4 dragt og Daniel valgte en Sonar. Jeg prøvede også en dyrere model fra Aquasphere, men den sad simpelthen så stramt i halsen, at jeg knap nok kunne trække vejret.

I dag blev de fine nye dragter så testet i Amager Strandpark. Det blæste en anelse, vandet var en anelse koldt og så skulle jeg lige vende mig til at have udsyn til fisk, når jeg havde hovedet under vand (det har man altså ikke i Bellahøj Svømmehal!). Men hold nu op, hvor var det bare FEDT! Jeg kan ikke vente med at komme ud igen! Opdriften i dragten gør, at jeg ligefrem kan svømme crawl! YES!

I morgen bliver dog ikke en svømmedag – der skal der løbes Københavns Kvindeløb og jeg GLÆDER mig.

GribGrab Ultra Light løbehandske

RunForest har været så søde at sende mig et par GribGrab løbehandsker, og takket være det dejlige forårsvejr (ja, jeg er sarkastisk) har der været rig mulighed for at teste handskerne over de sidste 1½-2 mdr. Selvom jeg har modtaget handskerne gratis, så er anmeldelsen stadigvæk helt min egen og kun et udtryk for min personlige mening.

Handskerne har huller til tommeltot og pegefinger, så man bedre kan betjene alle sine dimser og dimsedutter, når man er ude og løbe. Jeg er ikke sikker på at jeg helt kan se fidussen – jeg har et par andre løbehandsker, der har en særlig belægning på tommel og pegefinger, som gør at jeg kan betjene f.eks. min iPhone uden at skulle have handskerne af eller fryse om fingrene. Når det er sagt, så er det meget sjældent at jeg har min iPhone med ude og løbe.

Grib vanter

Handskerne var desværre lidt for store til mine hænder – det er en str. medium, og jeg skulle nok have haft en small eller xs, men havde de været den rigtige størrelse er jeg sikker på at de havde siddet perfekt. De sidder rigtig godt på Daniel og han har da også løbet med dem et par gange. De er meget lette, hvilket er et stort plus og så er de faktisk også meget varme – jeg har løbet med dem i minusgrader selvom de er anbefalet til 0-15 grader. Åndbarheden kan jeg heller ikke klage over – jeg har det med at få ret varme hænder når jeg løber og ender tit med at tage mine handsker af, men jeg følte at min hænder åndede godt gennem GribGrab.

Som man kan se på billedet, har handskerne også en silikonebelægning, som skulle gøre at man bedre kan holde fast på sine løbegadgets – det er måske lidt overkill for mit vedkommende. Jeg har mit løbeur på armen og min iPod Shuffle i kraven med betjeningsfidus på ledningen, så har egentlig ikke brug for at holde ekstra godt fast på noget som helst mens jeg løber.  

Grip vanter

Her ses tydelige hvordan fingrene kan titte ud gennem hullerne.

Grip vanter

Min konklusion må blive at der er lidt for mange “features” ved handskerne som jeg egentlig ikke har brug for, og derfor vil jeg nok hellere foretrække at løbe med helt “almindelige” løbehandsker. På den positive side, så er de meget lette og meget åndbare.

Tak igen til RunForest for at lade mig teste handskerne.

300!

300!!! 300!!! 300!!!

Og nu tænker du, er hun blev begejstret over den episke film 300 fra 2006? Nej, det er jeg ikke, og jeg tror faktisk heller aldrig at jeg har set den.

Nej, jeg har indtil videre, i 2012, løbet 300 km! Det synes jeg er HELT vildt og jeg er faktisk lidt oppe at køre over det. Når man tænker på at jeg tilbage i april slet ikke kunne løbe og at hele konceptet “Randi & løb” måske slet ikke blev til noget pga. smerterne i min fod, så er det lidt vildt at tænke på at jeg nu har løbet hele 300 km i år. Fik jeg nævnt at det var 300 km??? 😉

Man må som bekendt aldrig gå ned på udstyret – og det er noget jeg til fulde prøver at efterleve. Daniel og jeg bestilte for et stykke tid siden 2 såkaldte “ID bracelets”. Vi bestilte dem hos Go Sport ID og i sidste uge ankom de så. Det er egentlig bare et plastikarmbånd med en metalplade hvor vores navn, cprnummer etc. står på. Selvfølgelig kunne man bare have en seddel i lommen med samme info, men det giver nu alligevel en meget god følelse af tryghed at vide, at hvis man nu falder om, så kan folk finde ud af hvem man er.

Og nu vi er ved udstyr – så er vejret jo blevet en del koldere (hvis man ser bort fra hvordan vejret er i dag). Det betyder helt nye udfordringer hvad angår løbetøj. I onsdags var jeg derfor inde forbi Løbekompagniet. Jeg fik købt mig en halsedisse fra Salomon, et super lækkert pandebånd fra Odlo og en Evolution Warm trøje fra Odlo. Sidstnævnte testede jeg onsdag, og den sidder for det første lige i skabet, og så er den bare SÅ lækker at have på. Den transporterer sveden rigtig godt væk fra kroppen og jeg frøs ikke på noget tidspunkt. Så skal jeg bare lige have mig et par løbevanter og måske et par varme tights – kommer tid kommer råd 😉

Træningen i dag bestod af 60 min løb, og hold da helt ferie hvor var det hårdt! Alting gør efterhånden bare ondt – ømme skinneben, ømme fødder, ømme lægge, ømme balder, øm læn, ømme skuldre…ja, tror faktisk også jeg døjede lidt med ondt i lillefingeren i dag 😉 Kroppen skal selvfølgelig lige omstille sig til det pres jeg udsætter den for – den har ikke været vant til at løbe 4 gange om ugen og derudover også træne low-impact en times tid hver uge. Så selvfølgelig vil der være ømhed, men så længe det ikke går over og bliver skader, så er jeg glad. Men hvor går grænsen? Det er enormt svært at vide hvornår det er en begyndende skade og hvornår man bare lige skal spænde hjelmen og lade være med at have ondt af sig selv…hmm, det må googles.