Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016