Næste år er ved at tage form…

Det er snart 7 uger siden at jeg blev Ironman, og jeg har langt fra fået nok af triathlon og af at udfordre mig selv, så næste år er så småt ved at tage form. Jeg skal på SÅ mange eventyr allerede og jeg GLÆDER mig!

Til februar tager min far og jeg til New Orleans – vi skal opleve byen, høre jazz, spise overdrevet god mad og så løber jeg også lige et halvmarathon i byens gader. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted med farmand, og jeg er sikker på at vi kommer til at få en helt igennem fantastisk ferie sammen.

Så skal jeg også ud og rejse med min godeste veninde Ida…vi skal både til Bornholm for at køre cykelløb og så tager vi også et smut til Sverige og ondulerer en halv Ironman. Det her glæder jeg mig også helt enormt til – vi kommer til at hygge os max imens vi laver det vi allerbedst kan lide 😉

Og så er årets helt store mål jo også på plads – Ironman i København skal opleves igen.

Hvad skal jeg ellers deltage i? Nogle gode ideer?

 

KMD IRONMAN 70.3 Kronborg

Ironman 70.3 Kronborg

WUHUUU

Sidste søndag var en FEST. Sådan en fest man slet ikke har lyst til at tage hjem fra 🙂

Hele weekenden stod i IRONMAN’s tegn. Lørdag gik turen mod Helsingør for at indskrive cyklen, blive registreret og overvære race briefing. Jeg tog den engelske med den legendariske Paul Kaye – håbede det ville være ham der bød mig velkommen på målstregen, men måtte “nøjes” med det næstbedste – Mr. T-Bear Sindballe 😉

Svøm

Kvinderne skulle først i vandet 9:30, så jeg slog følge med de dejlige jernkvinder fra klubben som også skulle i ilden. Vi så et par af mændenes starter, vi kom i våddragterne, vi fik spist og drukket…og lige pludselig var det nu! Jeg var overdrevet nervøs – jeg går jo altid i panik når jeg kommer i vandet, og jeg var bange for hvor lang tid det ville vare, men det var en ren success! Jeg brugte 2-3 minutter på at panikke, accepterede at det var sådan det var og så svømmede jeg ellers derudad!

Jeg kom fint rundt på første runde. Den rullende start fungerede egentlig godt, men kunne ikke undgå lidt “slagsmål” og fødder og arme her og der og alle vegne. Overordnet gik det dog rigtig godt og roligt. Der var mange vandmand og et par brandmænd, og desværre løb jeg ind i sådan en på 2. runde. Jeg slog bak og fik sparket ret hårdt med venstre ben – BOM, så sad krampen der…jeg prøvede at svømme lidt videre, men måtte om på ryggen og have armen i vejret. Hang på en livredder i et par minutter og fik strukket mit ben ud og videre gik det – dog helt uden at bruge benene 😉 Jeg kom op af vandet på under 45 minutter, hvilket jeg er fuldt ud tilfreds med.

Cykel

Ironman 70.3 Kronborg

VROOM VROOM

T1 var en anelse lang og jeg gav mig ret god tid. Jeg skulle lige have viklet mig ud af våddragten, have tørret fødderne, på med strømper, på med hjelm, på med cykeltrøje…nå nej…af med hjelm igen, så på med cykeltrøje og så afsted og finde Leo. Han holdt pænt og ventede og var så klar til at give den gas. Vinden var desværre også klar, og det var ligesom om den hele tiden ændrede retning. Jeg trådte til på de strækninger hvor der var medvind og sidevind, og på strækningerne med modvind accepterede jeg og kørte mig ikke til kanten. Det blev stadig til en cykeltur på under 3 timer, hvilket er ganske fint for mig 🙂 Dog skal jeg blive bedre til at spise på cyklen – fik 4 vingummier og et stykke banan og det var ALT for lidt.

 

Ironman 70.3 Kronborg

Jeg er SÅ glad for min cykel…lalala 🙂

Løb

Ironman 70.3 Kronborg

Av av av – stive ben!

Men cyklingen kunne jo desværre ikke vare evigt og løbet ventede, det gjorde venstre læg også. Jeg havde mærket lidt til den på de 90 km, men det havde ikke været så slemt. Til gengæld var den helt umulig på løbeturen, og jeg blev nødt til at gå rigtig meget 😦 Derudover havde svømningen været kold, cyklingen ligeledes, og lige pludselig rammer man Helsingør bymidte, hvor der er 80 grader varmt! Så varmen slog mig også ud af den. Så meget at en frivillig måtte hjælpe mig på rette kurs efter 15-16 km. Jeg var på vej i den helt gale retning 😉

Jeg kom rundt om Kronborg fire gange, og lige pludselig var det min tur til at dreje til venstre mod mål. T-Bear Sindballe råbte: Randi, Welcome to the Finish Line og alle smerter var væk og smilet var klistret fast på mit ansigt 🙂

Ironman 70.3 Kronborg

Til alle heppere, frivillige og arrangørerne bag…jeg tror sgu jeg elsker jer lidt alle sammen 😀

Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Viva Las Vegas, del 2

Mit sidste indlæg handlede om at sejle kajak på Colorado River – i dag skal det handle om at løbe halvmarathon på the Strip i Las Vegas 🙂

Rock’n’Roll Marathon Series er en løbsserie der så småt er ved at komme til Europa, men har eksisteret i USA siden 1998. I Las Vegas er der både 10 km, halvmarathon og fuld marathon på the Strip. Inden løbet var der rockkoncert med Kid Rock og undervejs på ruten var der masser af musik 🙂

Aftenen før havde vi været ude og spise godt og også fået et par drinks. Vi var også kommet alt for sent i seng, fordi vi var inde og se et show. Og nå ja, så havde vi også gået over 10 km. HVER dag…så virkelig ikke den mest optimale forberedelse. Men men, derfor kan man jo godt løbe et halvmarathon på 2:23 😉

Jeg vil lade billederne tale for sig selv…og stay tuned for løbsbilleder 🙂

Untitled

På vej til start med GoPro i hånden

Untitled

The Strip inden det gik løs

Untitled

Startområde med Mandalay Bay og Luxor i baggrunden

Untitled

Rød løber feeling 🙂

Untitled

Startboks nummer 8 ud af 50

 

Trailman – 6 km løb i Hedeland

Jeg var off-road i søndags 😉 Daniel og jeg var stået tidligt op og kørt til Hedeland tæt på Roskilde for at løbe Trailman. Der var dog en del der var stået væsentligt tidligere op end os – nemlig de imponerende løbere der havde begivet sig ud på 80, 50 og 25 km! WOW!

Da det var mit første trailløb og Daniel døjer med en skade nøjedes vi med 6 km.

Herunder er jeg klar til start med mine spritnye og meget rene trail-sko (de var væsentligt mere mudrede da vi kom i mål – og sådan skal det være 🙂 ).

Trailman 2015

Første del af turen gik rundt om en sø, først på en ret bred grussti og derefter på en smal semi-mudret sti. Det var SÅ sjovt. Så rundede vi start/mål området, og løb et 8-tal. Først lidt på asfalt (av, det kunne mine fødder ikke lide i trail-skoene), så lidt på nogle små stier og så rundt om nogle meget smukke vinranker. De orange X’er lyste flot op i det lidt halvtriste grå vejr.

Trailman 2015

Trailman 2015

Vi løb over målstregen og uret stod kun på 5 km. Ruten var simpelthen for kort. Vi holdt et kort pitstop, overvejede situationen, spiste lidt af den hjemmebagte chokoladekage og aftalte at tage søen én gang til. Der var ingen andre løbere og det var simpelthen så fint. Pludselig puslede det i buskene, og jeg troede at der kom en langdistanceløber blæsende ud foran os – men nej, der kom et dådyr springende frem. Den blev tydeligt forskrækket over at se Daniel og jeg, og skyndte sig at vende bagdelen til os og springe tilbage i busken. Naturen helt tæt på – fantastisk!

Det er ikke sidste gang jeg løber trailman – selvom ruten var for kort, så var det så fint arrangeret og der var en rigtig god stemning. Masser af tommeltotter opad herfra. Og som billedet herunder viser – så gør trail mig glad 😉

Trailman 2015