Go High!

I tirsdags var vi på udflugt til Kragerup Gods, hvor vi prøvede kræfter med deres Go High klatrebaner. Det var en super fed oplevelse! Vi havde en af mine rigtige gode kolleger og hendes 2 døtre med, og havde en helt igennem hyggelig dag. Jeg fik gennemført den mørkeblå bane, som var rimelig udfordrende og kulminerede i 2 virkelig lange svævebaner (ca. 260 m. pr. stk.). Alle udfordringer foregik i 8-15 m. højde. Jeg har aldrig haft højdeskræk, så højden generede mig overhovedet ikke, og samtidig var jeg så koncentreret om udfordringerne at jeg helt glemte at kigge ned.

The only way is up!

Go High

Og afsted det går henover plankerne…

Go High

Det er med at holde tungen lige i munden…

Go High

Der er gået en fisk i nettet

Go High

Wuhuuu, så skal der svæves lige om lidt

Go High
Onsdag fik jeg, på trods af ømme muskler, løbet 7 km. på løbebånd. Det tog mig lige under 50 min., så der er helt klart rum til forbedring. Lige nu arbejder jeg dog mere på at få en hurtigere 5 km. inden DHL staffetten, så de lidt længere ture må tages i det tempo, der nu duer.

Efter en vild tur i Tivoli i går med min afdeling, er jeg vågnet med hold i nakken, så i dag holder jeg lav profil på træningsfronten og nyder at have fri og tid til at se en masse OL 🙂 I morgen er det dog op på hesten igen…

Jeg arbejder på en anmeldelse af Brooks PureCadence løbeskoene, som jeg investerede i for en måneds tid siden – stay tuned.