Viva Las Vegas, del 1

Det er allerede 2,5 uge siden at Daniel og jeg kom hjem fra Las Vegas. Vi var taget derover for at løbe Rock’n’Roll halvmarathon og holde en uges ferie. SKØNT!

Mere om selve løbet i næste indlæg. Dette indlæg kommer til at handle om en anden stor oplevelse vi havde i Las Vegas – nemlig en kajaktur ned af Colorado River med start ved Hoover Dam.

Det var meget tidlig morgen da vi blev hentet af Evolution Expeditions på vores hotel på the Strip. Efter en lille times kørsel, blev vores pas tjekket af en Park Ranger og heldigvis var alle tilladelser i orden – man må nemlig ikke bare lige hoppe i vandet med sin kajak så tæt på Hoover Dam. Daniel og jeg var de eneste der havde single-kajakker (udover vores guide), de 2 andre par havde dobbeltkajakker og havde aldrig prøvet at sejle kajak før. Men alle kom i bådende og fik taget vores “Dam(n) photos”, og så gik turen ellers ned af Colorado River.

Hoover Dam

Hoover Dam i baggrunden

Det var simpelthen så smuk en oplevelse. Efter larmen, de blinkende lys og festen der aldrig slutter på the Strip, var det en hel zen-oplevelse at komme ud på vandet, hvor der var stille og fredfyldt. Vi roede ned af floden og heldigvis havde vi både medstrøm og medvind, så det gik legende let. Vores guide havde den fedeste humor, og de to andre par var fra henholdsvis Irland og England, hvor humoren jo også er i højsædet. Så der var god stemning hele vejen rundt.

Hoover Dam2

Hoover Dam3

Stort smil midt i naturen

Nu nævnte jeg jo før, at de 2 andre par aldrig havde sejlet i kajak før, og måske kunne man frygte at de så havde større sansynlighed for at kæntre. Den eneste der røg i vandet hele dagen var…MOI! Suk, og så lige det sted hvor der var allermest mudder – fantastisk. Men det er altid godt at kunne stå for underholdningen, selvom stoltheden led lidt 😉

En helt igennem fantastisk dag med 20 km. roning i den smukkeste natur 🙂

Hoover Dam5

Hoover Dam4

Reklamer

Med havkajak rundt i København

For 2 år siden tog Daniel og jeg EPP2 bevis, og desværre har vi slet ikke fået det brugt siden. Vi har lige haft 2 ugers ferie hjemme i København, så hvad bedre end at komme en tur ud på vandet og se byen fra en anden vinkel?

Vi følte os ikke helt klar til bare at leje to kajakker og padle afsted helt selv, så i stedet for tog vi på en City tur med Kayak Republic. Turen startede ved Knippelsbro, og så gik den ellers under Skuespilhuset, over havnen, forbi Opera’en og ind i kanalerne ved Christianshavn. Det var simpelthen sådan en fin tur, og hverken Daniel eller jeg kæntrede.

Efter turen begyndte det at småregne, så vi søgte tilflugt i Kayak Bar og fik nogle af de bedste fritter i hele København. Sprøde på den helt rigtige måde og så med super lækker aioli til. MUMS. Vi fik også hyggeligt selskab, da vores instruktør kom og satte sig hos os. Det blev til en del kajak-nørderi og vi har helt sikkert fået mere blod på tanden.

Kayak Randi

Bare kald mig spækhugger

Sidste weekend var Daniel og jeg på kajakkursus sammen med et par gode venner – EPP2 for at være præcis. Og gæt engang, jeg bestod! Så jeg har nu kørekort til havkajak – hvor vildt er det lige?

Bortset fra fine “tanlines” på armene, en letter forbræding i ansigtet, ømme muskler og 2 dages sygemelding pga. forkølelse, så gjorde 14-15 timer i Amager Strandpark også, at jeg fik lyst til at komme til at svømme ordentligt i det “rigtige” vand og ikke bare i svømmehallen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at svømning er det jeg har frygtet mest begge gange jeg har deltaget i KMD 4:18:4. Kajakkurset gjorde dog, at jeg føler mig mere fortrolighed med vandet nu.

Orca wetsuit

Det er utroligt som man lige smider 5 kg ved at skrue sig ned i en våddragt! Daniel og jeg var en tur hos Byman i onsdags for at investere i 2 fine Orca våddragter – 1000 tak for super rådgivning og tålmodighed (det tager tid at prøve 4 dragter skulle jeg hilse og sige…og sved på panden!). Jeg valgte en S4 dragt og Daniel valgte en Sonar. Jeg prøvede også en dyrere model fra Aquasphere, men den sad simpelthen så stramt i halsen, at jeg knap nok kunne trække vejret.

I dag blev de fine nye dragter så testet i Amager Strandpark. Det blæste en anelse, vandet var en anelse koldt og så skulle jeg lige vende mig til at have udsyn til fisk, når jeg havde hovedet under vand (det har man altså ikke i Bellahøj Svømmehal!). Men hold nu op, hvor var det bare FEDT! Jeg kan ikke vente med at komme ud igen! Opdriften i dragten gør, at jeg ligefrem kan svømme crawl! YES!

I morgen bliver dog ikke en svømmedag – der skal der løbes Københavns Kvindeløb og jeg GLÆDER mig.