Næste år er ved at tage form…

Det er snart 7 uger siden at jeg blev Ironman, og jeg har langt fra fået nok af triathlon og af at udfordre mig selv, så næste år er så småt ved at tage form. Jeg skal på SÅ mange eventyr allerede og jeg GLÆDER mig!

Til februar tager min far og jeg til New Orleans – vi skal opleve byen, høre jazz, spise overdrevet god mad og så løber jeg også lige et halvmarathon i byens gader. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted med farmand, og jeg er sikker på at vi kommer til at få en helt igennem fantastisk ferie sammen.

Så skal jeg også ud og rejse med min godeste veninde Ida…vi skal både til Bornholm for at køre cykelløb og så tager vi også et smut til Sverige og ondulerer en halv Ironman. Det her glæder jeg mig også helt enormt til – vi kommer til at hygge os max imens vi laver det vi allerbedst kan lide 😉

Og så er årets helt store mål jo også på plads – Ironman i København skal opleves igen.

Hvad skal jeg ellers deltage i? Nogle gode ideer?

 

Powerman Classic

Nu er det snart ved at være en del uger siden at jeg helt spontant deltog i Powerman Classic – tiden har bare ikke lige været til at opdatere bloggen.

Jeg købte et startnummer på Facebook om tirsdagen, og søndag stod jeg på startstregen. Jeg ved ikke helt om det var en god ide – det var ligesom om jeg ikke var så fokuseret, og de berømte sommerfugle i maven var heller ikke til stede. Samtidig var det meget fedt at race helt uden nerver 😉

Untitled

Nyder morgenen inden det går løs

Jeg kunne jo ikke sidde der på kajkanten hele dagen, selvom det var meget fristende. Jeg fik klædt om, og stillet mig til start. De første 10 km. løb gik egentlig ok, og jeg kom fint ud på cyklen.

Untitled

Non-drafting stævne siger du?

Der er noget jeg ikke helt forstår – når nu arrangørerne gør et stort nummer ud af at det er et non-drafting stævne, hvordan kan det så være de lukker så mange atleter ud på en 30 km. rundstrækning, så vi ikke kan undgå at køre i kø? Undervejs blev nogle af vendepunkterne også ændret, vejviserne havde ikke helt styr på bilerne og en børnefamilie fik også forvildet sig ud på Diget – så alt i alt en MEGET spændende cykeltur.

Tilbage på Bryggen, og de sidste 10 km. løb ventede. Det var blevet virkeligt varmt, så det føltes som at løbe rundt i en ovn rundt på voldende. Jeg led og måtte grave virkeligt dybt mange gange. Heldigvis var der masser af hep på vejen rundt og jeg fik selskab af en klubkammerat undervejs og vi fik hanket lidt op i hinanden.

Powerman 10-60-10 2016

Smukke omgivelser – men AV!

Det lykkedes mig at komme hele vejen i mål, og det var en fed følelse og et dejligt træningspas 😉 Ved ikke helt om jeg vil lave den igen næste år, men det var sjovt at prøve kombinationen løb, cykel, løb. Nu venter Kronborg lige rundt om hjørnet på søndag – yikes 🙂

Powerman 10-60-10 2016

Vikingesporet 2016

FB_IMG_1460927775786

I søndags stod den på mit allerførste rigtige trail løb – Vikingesporet i Roskilde. 21.1 smukke kilometer langs vandet og i skoven. Jeg var nok det man vil kalde en anelse uforberedt. Mine oplevelser med trail er deltagelse i en trail workshop, Trailman på 6 km i Hedeland og en løbetur på 8-9 km. i skoven med en veninde for en del uger siden.

Så jeg var mildest talt nervøs for om jeg overhovedet kunne gennemføre – men det gjorde jeg 😀 Og endda under mit “tidsmål”. Jeg havde mentalt forberedt mig på at det nok ville tage omkring 2,5 time, nu hvor jeg ikke er trænet i at løbe op og ned og op og ned. Men jeg kom i mål på 2:17, og var mere end tilfreds. De sidste 2 km. ville benene absolut INGENTING og jeg ramte muren med et brag, men jeg fik da slæbt mig selv i mål, hvor Daniel og 3 klubkammerater ventede på mig 🙂

Jeg har lært at det er en virkelig god ide at træne i det element man skal race i…ahem. Jeg har lært at energibehovet på 21.1 km. i skoven er væsentligt anderledes end 21.1 km. på asfalt – havde jeg været mere velovervejet her, havde jeg måske ikke ramt muren. Men jeg har også lært, at man tit og ofte kan meget mere end man selv tror 😀

Og så må jeg give arrangørerne af Vikingesporet en stor hånd – det var et super veltilrettelagt race, 4 depoter på ruten med vand, energi og chips, fint målområde med alt hvad et træt hjerte kunne begære af Vitamin Well Water, frugt, chokolade etc. Og så er jeg jo en sucker for t-shirt og medalje og det fik vi sørme også 🙂

FB_IMG_1461091601084

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913

Status på februar

februar 2016_statusFebruar er gået, og det er nu officielt forår (sidder og kigger ud på en meget regnvåd og grå onsdag eftermiddag…så ved ikke helt hvad jeg mener om forårets komme!).

Selvom starten af året var kaotisk på jobbet og jeg også blev ramt af lidt sygdom, så er jeg endelig kommet ordentligt i gang med træningen igen.

Den sidste uge af februar fik jeg sneget mig op på 8 timer, så nu kan det kun gå lystigt derudaf.

Det går rigtig godt med både løb, cykling og svømning. Jeg svømmede min længste distance i fredags, hvor jeg fik bevæget mig 2400 m! Så langt har jeg aldrig svømmet før.

Der bliver cyklet rigtig meget på hometraineren – 11,5 time blev det til i februar. Jeg kan afsløre at på 11,5 time kan man se rigtig meget sport, rigtig mange musikvideoer og også Wolf on Wall Street 😉

Løbet fungerer også rigtig godt, og der er blevet løbet heftige 200m intervaller og lange ture. En søndag efter 1,5 time på cyklen, slog jeg tilmed rekord på 10 km! Hvad sker der lige for det?

Jeg bliver hurtigere og stærkere og jeg elsker det! 🙂

Viva Las Vegas, del 2

Mit sidste indlæg handlede om at sejle kajak på Colorado River – i dag skal det handle om at løbe halvmarathon på the Strip i Las Vegas 🙂

Rock’n’Roll Marathon Series er en løbsserie der så småt er ved at komme til Europa, men har eksisteret i USA siden 1998. I Las Vegas er der både 10 km, halvmarathon og fuld marathon på the Strip. Inden løbet var der rockkoncert med Kid Rock og undervejs på ruten var der masser af musik 🙂

Aftenen før havde vi været ude og spise godt og også fået et par drinks. Vi var også kommet alt for sent i seng, fordi vi var inde og se et show. Og nå ja, så havde vi også gået over 10 km. HVER dag…så virkelig ikke den mest optimale forberedelse. Men men, derfor kan man jo godt løbe et halvmarathon på 2:23 😉

Jeg vil lade billederne tale for sig selv…og stay tuned for løbsbilleder 🙂

Untitled

På vej til start med GoPro i hånden

Untitled

The Strip inden det gik løs

Untitled

Startområde med Mandalay Bay og Luxor i baggrunden

Untitled

Rød løber feeling 🙂

Untitled

Startboks nummer 8 ud af 50

 

Viva Las Vegas, del 1

Det er allerede 2,5 uge siden at Daniel og jeg kom hjem fra Las Vegas. Vi var taget derover for at løbe Rock’n’Roll halvmarathon og holde en uges ferie. SKØNT!

Mere om selve løbet i næste indlæg. Dette indlæg kommer til at handle om en anden stor oplevelse vi havde i Las Vegas – nemlig en kajaktur ned af Colorado River med start ved Hoover Dam.

Det var meget tidlig morgen da vi blev hentet af Evolution Expeditions på vores hotel på the Strip. Efter en lille times kørsel, blev vores pas tjekket af en Park Ranger og heldigvis var alle tilladelser i orden – man må nemlig ikke bare lige hoppe i vandet med sin kajak så tæt på Hoover Dam. Daniel og jeg var de eneste der havde single-kajakker (udover vores guide), de 2 andre par havde dobbeltkajakker og havde aldrig prøvet at sejle kajak før. Men alle kom i bådende og fik taget vores “Dam(n) photos”, og så gik turen ellers ned af Colorado River.

Hoover Dam

Hoover Dam i baggrunden

Det var simpelthen så smuk en oplevelse. Efter larmen, de blinkende lys og festen der aldrig slutter på the Strip, var det en hel zen-oplevelse at komme ud på vandet, hvor der var stille og fredfyldt. Vi roede ned af floden og heldigvis havde vi både medstrøm og medvind, så det gik legende let. Vores guide havde den fedeste humor, og de to andre par var fra henholdsvis Irland og England, hvor humoren jo også er i højsædet. Så der var god stemning hele vejen rundt.

Hoover Dam2

Hoover Dam3

Stort smil midt i naturen

Nu nævnte jeg jo før, at de 2 andre par aldrig havde sejlet i kajak før, og måske kunne man frygte at de så havde større sansynlighed for at kæntre. Den eneste der røg i vandet hele dagen var…MOI! Suk, og så lige det sted hvor der var allermest mudder – fantastisk. Men det er altid godt at kunne stå for underholdningen, selvom stoltheden led lidt 😉

En helt igennem fantastisk dag med 20 km. roning i den smukkeste natur 🙂

Hoover Dam5

Hoover Dam4