KMD IRONMAN 70.3 Elsinore

70.3 Kronborg 2017

Søndag var en lidt lang dag på tri-kontoret, som ikke helt gik efter planen, men jeg er egentlig hverken skuffet eller ked af det, for jeg tog en masse gode ting med mig fra racet – bl.a. en ny personlig rekord 🙂

Svøm

IMG_20170618_072106_525
Det er altid sjovt at tage toget til et stævne klokken meget tidligt om morgenen, for der er kun smånervøse triatleter og PIV-stive mennesker med. Så “duften” i min togvogn var en blanding af nervøs sved, gammelt værtshus og McDonalds 😉

Velankommet til den smukkeste morgen længe, fik jeg pumpet min cykel, hilst på folk, drukket energidrik, suget stemningen til mig og kom i våddragten. Svømmestarten gik over al forventning, jeg hoppede i og blev overhovedet ikke grebet af panik, som jeg ellers “plejer”. Så det var bare afsted ud over stepperne og rundt om 20 bøjer. Der var fin luft undervejs, men omkring bøjerne klumpede det til og jeg fik en del tæsk og fik desværre også drukket rigtig meget saltvand der smagte fælt af benzin – det kom til at forfølge mig resten af dagen.

Svømmetiden blev 39:27 og jeg var så glad, at jeg på vej ind i T1 råber til mine klubkammerater “UNDER 40 MINUTTER” 🙂

Cykling

70.3 Kronborg 2017
Jeg havde det dårligt – virkelig dårligt på cyklen. Saltvandet havde sat sig på tværs og hver gang jeg forsøgte at indtage energi i nogen som helst form, så ville det bare ikke ned gennem svælget. Jeg fik kvalme og maven krampede sig sammen bare jeg forsøgte at drikke helt almindeligt vand. Sammenlagt energiindtag på cyklen blev derfor: 2 slurke vand, 1 halv vingummi og 2 mundfulde banan. Behøver vist ikke at sige, at det ikke var helt optimalt.

Jeg havde håbet på at køre omkring 2:30-2:45 på cyklen – benene har været gode på det sidste, og jeg er blevet stærk på cyklen, men nej. Kroppens tilstand gjorde, at der ikke var nogle kræfter at skyde med, så cykeltiden blev 2:51:30. Stadig godkendt, når jeg tænker på, hvor dårlig jeg var og hvor meget jeg måtte kæmpe med min hjerne der hele tiden sagde ting som, “den er helt gal, vil du ikke godt stoppe den cykel LIGE nu!”, “Du kommer til at kollapse på løbet, når du ikke får energi, så du kan ligeså godt udgå nu”, “STOP SÅ DEN CYKEL!”.

Løb

Løbet er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Jeg ramte løberuten uden energi, og kom igennem de 21 km. på vand og cola – slet, slet, slet ikke optimalt. Så jeg lader bare billederne tale for sig selv – løbetid blev: 2:30:27 (!).

70.3 Kronborg 2017

Av av av

70.3 Kronborg 2017

Jeg ser jo SUPER afslappet ud…eller

70.3 Kronborg 2017

Her er jeg ikke alene om at lide…

Welcome to the FINISH LINE!

Men i mål kom jeg da og det er jeg virkelig taknemmelig for. Det holdt hårdt til sidst – men det blev stadig til en ny PR med ca. 9 minutters forbedring siden sidste år. Og jeg har lært, at jeg sagtens kan gennemføre en halv Ironman på “vand og brød”…eller mangel på samme. Det kan godt være at det ikke er kønt og heller ikke super hurtigt, men det er stadig gennemført 🙂

70.3 Kronborg 2017

received_10154415142295981

Når Facebook deler minder…

…kan man godt blive lidt overrasket over den udvikling der er sket 😉

Facebook mindede mig forleden om, at dette billede nu er 7 år gammelt! Jeg blev lidt overrasket over æblekinderne og dobbelthagen, og dykkede ned i arkivet for at finde et helkropsbillede fra 2010. Og det lykkedes – det er fra Universal i L.A. og jeg blev en anelse paf.

Der er gået 7 år siden de to ovenstående billeder blev taget – og der er røget 14 kilo og en del tøjstørrelser siden – før brugte jeg str. 34 i bukser, nu begynder dem i str. 28 at sidde lidt for løst. Tøjbudgettet er udfordret!

I lørdags så det sådan her ud, da jeg løb sammen med Mikkeller Running Club (Ved ikke lige hvorfor jeg tjekker neglene ud inden afgang…!?)

20170603_105649
Min krop er blevet lavet om – den er blevet stærk, og den kan bære mig igennem en Ironman – jeg er sgu lidt stolt af den. Samtidigt, så ser jeg ofte hende den anden, der har 14 kilo mere på sidebenene, i spejlet. Det gør at jeg stadig køber for stort tøj, at jeg pakker mig ind i store tshirts og tit er usikker på mig selv.

Jeg har ikke tabt mig super hurtigt, jeg har ikke været på en benhård kur – udviklingen er kommet snigende over de sidste syv år, hvor min livsstil stille og roligt blev lavet om – motion er i høj grad blevet en del af min hverdag og min identitet. Jeg spiser stadig alt for usundt og alt for meget slik og kage, men mad gør mig glad, og jeg vil ikke undvære det og pine mig selv i processen. Jeg vil heller ikke forsage alkohol eller en sjov tur i byen – der skal være balance i tingene!

Jeg tror ikke på hurtige løsninger – jeg har prøvet mine ture med NUPO pulver, og det har aldrig været en succes. Jeg tror ikke på at sulte sig selv – så bliver man jo til fare for samfundet. Jeg tror på, at man skal finde noget man er passioneret omkring, og så vil brikkerne automatisk falde på plads, og man vil få nemmere ved at acceptere sig selv.

Hvad er din passion?