YOU ARE AN IRONMAN!

orig-ICOK2013
Det er tirsdag aften, og i søndags havde jeg en af de vildeste dage i mit liv! Jeg ved ikke helt om jeg er landet endnu, men her kommer i hvert fald et forsøg på en race rapport 🙂

Svøm

Efter ca. 5-6 timers søvn stod jeg op lidt i 4 natten til søndag, og fik spist mine havregryn, drukket kaffe for første gang i en uge (MUMS!) og begyndte så småt at drikke energidrik. Ca. 5:30 blev jeg genforenet med min cykel i T1. Leo havde sovet nogenlunde og blev ekstra glad da han fik luft i dækkene igen. Jeg blev ekstra glad, da jeg fik en müslibar med mørk chokolade 😉

14089318_10153792046692548_628113924317278717_n

Leo ser mere frisk ud end jeg gør! (billede: Mette Jørgensen)

Den næste 1,5 time gik med at nusse rundt, snakke med folk, få våddragten på, stå i den obligatoriske lange kø til toiletterne, og så var det ellers ved at være tid til at komme i kø til vandet. Der var rullende start, og det fungerede faktisk rigtig godt – eneste lille øv var at vi endte med at stå lynet op og klar til at komme i gang i 40 minutter.

Jeg har det jo med at panikke, når jeg skal i vandet, men jeg var helt rolig indeni. Jeg havde holdt min dejlige veninde Maja i hånden de sidste par minutter inden start, vi krammede, hun smuttede i vandet og så var det mig. Jeg gik roligt ud og begyndte at svømme med det samme – INGEN panik, bare en indre ro og glæde over at være i gang.

Det var enormt diset og det var lidt svært at se bøjerne, men det er jo en dejlig nem svømmerute og vandet var klart. Der var et par trafikpropper under broerne, hvor jeg fik lidt tæsk, og måtte sætte farten ned, men efter 1:16:36 stod jeg igen på land og var så klar til at komme ud på cyklen.

Cykel

orig-ICOB4416

Jeg elsker virkelig at cykle! Prøv lige at se hvor glade Leo og jeg er for hinanden! Min højre skulder har jo drillet en del, men efter mange måneder med den bedste fys i byen (Thomas, det er dig!) og et krisebesøg hos Tore, hvor jeg fik en længere frempind på, så sad jeg simpelthen perfekt. Jeg døjede lidt med nakken og øverste del af ryggen de sidste 20 km, men come on – det skal jo også gøre lidt ondt.

Turen rundt var DEJLIG. Skønt vejr, nærmest ingen vind og mega meget mentalt overskud. Jeg kørte med vilje konservativt, fordi jeg var bange for at brænde benene fuldstændigt af inden løbeturen. Det eneste jeg bare gerne ville, var at køre under 6 timer og det lykkedes også. Undervejs græd jeg en lille smule – første gang var da jeg spottede mit navn malet på jorden i selskab med de andre deltagere fra klubben. Hold op hvor blev jeg rørt! Anden gang var da jeg så menneskemængden på Geels Bakke – sikke en oplevelse!

Jeg har også haft svært ved at time/indtage energi nok på cyklen, så i søndags skulle jeg virkelig på prøve. I samråd med min træner (endnu en Thomas ;)), kørte jeg en dunk energi og 2 geler i timen – nogle af gel’erne blev byttet ud med GU chews, og det fungerede så fint. Derudover tog jeg en saltpille hver time, og det tror jeg hjalp mig ret meget på løbet. Jeg havde et par panodiler i lommen, men fik ikke brug for dem, til gengæld røg der to Imodium’er ned, fordi maven begyndte at rumle en lille bitte smule. Jeg bilder mig ind at de virkede fortræffeligt, for maven holdt sig i ro resten af dagen.

orig-ICOE2910

På vej mod T2 – stadig smilende!

Løb

Ind i T2 og pænt aflevere Leo til en sød frivillig, der lovede at passe godt på ham. Ind i teltet og få styr på solcreme og løbesko, og så ellers derudaf. Jeg havde ikke følelsen af stive ben da jeg stak afsted – det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg rent faktisk nu befandt mig midt i København til en KÆMPE fest!

Løb IM

Billeder fra Mads Ege, Marathon Photo og Christian Payne

Det var virkelig varmt, men heldigvis var der svampe og vandslanger i depoterne, så jeg sørgede for at få et bad hver gang der var et depot 😉 Måske derfor jeg ikke lugtede så slemt da jeg kom i mål 😉 Men samtidig beklager jeg de mange VIRKELIG våde krammere jeg fik uddelt…men hey, bedre at jeg var drivvåd af vand end totalt klam af sved 😉

TRI-X14 havde heppezone ude på Langelinie, og hold op en fest! For fanden hvor jeg glædede mig til at komme derud! Der var orange parykker, der var høj musik, der var konfetti, men aller aller vigtigst – der var en MASSE kendte ansigter som bar mig videre. Jeres hep var UVURDERLIG! Jeres krammere var fantastiske! Jeres klask i røven gav mig fremdrift! Jeg er orange helt ind i hjertet! Der er alt for mange navne til at nævne dem her, men i ved hvem i er, og i betyder hele verden for mig! Derudover var det en fornøjelse at race med mine klubkammerater – for pokker hvor er i seje (og et Kona slot til Jen Jen – SÅDAN!)! Hele vejen igennem var der bare fantastisk team spirit på tværs af klubber og deltagere.

Det gjorde mig SÅ glad at se min kusine sammen med mine forældre på et par af runderne – tak Julie! Christian, som var der fra svømmestarten, fik mig sendt afsted på cyklen og igen var der på løbet indtil jeg kunne bryde grædende sammen da jeg kom i mål – tak fordi du delte min dag med mig – 2017 bliver det vildeste år! Thomas, ham verdens bedste fys, som også sendte mig ud på cyklen og som gav en krammer på et virkeligt kritisk tidspunkt ude hvor kragerne (og triatleterne) vender ved Mariott hotellet. Anette, som venligt men bestemt, mindede mig om at jeg kunne komme gående i mål på 2 timer eller nøjes med at bruge en time hvis bare lige jeg lettede røven – så jeg lettede røven 😉 Allan, som stod på broen og bare smilede sit dejlige smil hele dagen og gav mig high fives når der var mest brug for det! Morten og Marie (og resten af Tri Club Denmark crewet) som holdt en fest ved Gefion – i er så søde i to – selv når i råber på min sidste omgang at nu gider i fandme heller ikke se på mig mere i dag 😉 Charlotte – du aner slet ikke hvor glad jeg blev for at se dig efter målstregen – 1000 tak fordi du kom ind for at finde mig! Idasen – FÅRK hvor blev jeg glad for at se dig hjemme i DK! Mine kollegaer – i er de bedste! Thomas Rhode – min træner, som har måttet bære over med meget – svingende træningsindsats, operation, piveri og fulderier – du fik mig sgu igennem alligevel! Linda, Claus, Marieanne, Erik, Kirsten, Henning, Morten, Juuso, Kasper…og jeg har garanteret glemt nogle navne – UNDSKYLD! I var allesammen med til at jeg havde en FULDSTÆNDIG FAN-F*CKING-TASTISK dag!

Mine forældre skal have den sidste, men nok den største tak! Tak fordi i har båret over med mig i et år! Tak for at i har hørt mig ævle non-stop om noget i nok synes er lidt tosset! Tak for at i har passet min kat i tide og utide! Tak for at i stod der hele eftermiddagen, og også tog imod mig i mål og endda bar mine poser hjem for mig! TAK! I stod der i Havnegade i jeres flotte Ironmum og Irondad t-shirts, og det gjorde mig bare så glad hver gang jeg så jer…men i får brug for trøjerne igen næste år…jeps…jeg gør det fandme igen i 2017!

cert20x30-ICOH10995

Advertisements

One thought on “YOU ARE AN IRONMAN!

  1. Pingback: Næste år er ved at tage form… | Take Me to the Finish Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s