Vikingesporet 2016

FB_IMG_1460927775786

I søndags stod den på mit allerførste rigtige trail løb – Vikingesporet i Roskilde. 21.1 smukke kilometer langs vandet og i skoven. Jeg var nok det man vil kalde en anelse uforberedt. Mine oplevelser med trail er deltagelse i en trail workshop, Trailman på 6 km i Hedeland og en løbetur på 8-9 km. i skoven med en veninde for en del uger siden.

Så jeg var mildest talt nervøs for om jeg overhovedet kunne gennemføre – men det gjorde jeg 😀 Og endda under mit “tidsmål”. Jeg havde mentalt forberedt mig på at det nok ville tage omkring 2,5 time, nu hvor jeg ikke er trænet i at løbe op og ned og op og ned. Men jeg kom i mål på 2:17, og var mere end tilfreds. De sidste 2 km. ville benene absolut INGENTING og jeg ramte muren med et brag, men jeg fik da slæbt mig selv i mål, hvor Daniel og 3 klubkammerater ventede på mig 🙂

Jeg har lært at det er en virkelig god ide at træne i det element man skal race i…ahem. Jeg har lært at energibehovet på 21.1 km. i skoven er væsentligt anderledes end 21.1 km. på asfalt – havde jeg været mere velovervejet her, havde jeg måske ikke ramt muren. Men jeg har også lært, at man tit og ofte kan meget mere end man selv tror 😀

Og så må jeg give arrangørerne af Vikingesporet en stor hånd – det var et super veltilrettelagt race, 4 depoter på ruten med vand, energi og chips, fint målområde med alt hvad et træt hjerte kunne begære af Vitamin Well Water, frugt, chokolade etc. Og så er jeg jo en sucker for t-shirt og medalje og det fik vi sørme også 🙂

FB_IMG_1461091601084

Optur, nedtur, MEGA optur

randi15km

Optur

Vi starter denne post med en optur. Påsken stod i træningens tegn og billedet herover er fra Langfredag, hvor jeg helt spontant tog på en 15 km løbetur rundt om Damhussøen. Det gik flyvende, og jeg endte med at slå ny rekord på 10 km! Hvor fedt er det lige? Og så på en halvkold, helblæsende og grå Langfredag 🙂

Den skarpe læser vil måske lægge mærke til mit meget fine Ironman visir, og nej, jeg er ikke hemmeligt og helt diskret blevet Ironman over natten, men dette visir er en KÆMPE motivationsfaktor for mig. Når jeg har det på, tænker jeg på sommerens strabadser, jeg får diamanter i benene og føler jeg har et eller andet stort jeg skal leve op til. Jeg ved godt det måske lyder lidt skørt, men det virker for mig. Hvad bruger i af små tips og tricks til at holde motivationen?

IMG_20160330_113327
Nedtur

Tirsdag efter påske startede jeg dagen hos en hudlæge. Jeg havde et modermærke på maven der lige skulle tjekkes, og havde egentlig regnet med at han ville sige at det så helt fint ud og sende mig hjem igen. Det gjorde han ikke. Han ringede derimod til Rigshospitalet og før jeg vidste af det, havde jeg en tid til operation næste morgen! Operationen gik godt, selvom jeg langt fra er en helt når det kommer til sygehuse. Jeg kom hjem med 10-15 sting midt på maven og med formaninger om ikke at foretage mig noget anstrengende den næste uges tid.

Udover at det er svært at stoppe sin træning, når alt lige går så godt, så blev jeg selvfølgelig også bange og bekymret. Det er ikke sjovt når ordet kræft lige pludselig bliver smidt ind i ligningen og det satte selvfølgelig en masse tanker igang. Heldigvis har jeg familie, venner og gode kollegaer omkring mig, der gladeligt lagde brede skuldre til, og det gjorde at jeg blev stærkere og ikke stod med hele bekymringen selv. I onsdags skulle jeg så have været på Rigshospitalet til samtale om svaret, og bedst som Daniel og jeg lige havde spist brunch og var ved at gøre os klar til at tage afsted ringer telefonen. Det var lægen der bare lige ville fortælle at der absolut ingenting var at være bange for. SUPER gode nyheder, der med det samme blev fejret med en laaaang gåtur og en eftermiddagskage. I overmorgen får jeg taget stingene ud og jeg føler mig mere end fit for fight.
12970593_10153369362490981_1423490929_o

MEGA optur

Gode nyheder og dejligt vejr = en fantastisk weekend!

Fredag var Daniel og jeg i Det Kongelige Teater og se Romeo & Julie. Helt fantastisk oplevelse og super hyggeligt aften med mad på Gorms og drinks på Bar 25.

Lørdag kunne jeg ikke klare at sidde stille mere, så vi tog ud på cyklen sammen med klubben. 80 km på rammen blev det til og stingene i maven blev heldigvis siddende. SKØNT!

Om søndagen havde jeg bestemt mig for at prøve at løbe en tur, for at se om alt var tilbage til normalen. Det virker åbenbart at ligge stille i 1,5 uge, for jeg “kom til” at slå ny rekord på 5 km! Mit Garmin ur sagde 25:08, men da den synkroniserede med Endomondo endte den på 26:10. Virkelig mærkeligt! Jeg har tænkt mig at holde mig til Endomondo, og så glæde mig over at det nok kun er et spørgsmål om tid inden jeg kommer under 25 🙂

IMG_20160408_220913