Tilbageblik – Berlin Marathon 2013

BerlinCollage

I dag er der ca. 40.000 løbere der er på sightseeing rundt i Berlin.

For 2 år siden havde jeg fornøjelsen af at løbe mit første, og indtil videre eneste, marathon rundt i Berlins gader. Og sikke en tur det var. I kan læse meget mere om hele oplevelsen her og her. I løbet af de sidste 2 år er der sket rigtig meget – både på privatfronten og på træningsfronten.

  • Jeg har skiftet job 2 gange
  • Jeg er blevet opereret i knæet
  • Jeg har haft brækket hånden
  • Jeg er blevet halv jernmand
  • Jeg har været sygemeldt med stress
  • Jeg har været i Florida
  • Jeg har skiftet tri-klub
  • Jeg har slået min PR på 5km, 10km og halvmarathon
  • Jeg har fået den sejeste tri-cykel
  • Jeg har meldt mig til Ironman Copenhagen 2016

Phew – gad vide hvor meget der sker de næste 2 år 🙂

CPH Half Marathon – NY PR :)

CPH Half Marathon 2015

Søndag morgen regnede det – det regnede faktisk rigtig meget. Så meget at man allermest havde lyst til at forblive godt begravet under sin varme dyne…men men, det havde Daniel og jeg virkelig ikke tid til. Vi skulle nemlig op og spise en god morgenmad (havregryn), drikke lidt kaffe og lige snuppe en bolle med nutella inden turen gik mod Øster Alle, hvor starten til CPH Half Marathon gik 11:15.

Daniel var i startgruppen <1:30, så han smuttede helt op foran lige bag pro-feltet, mens jeg luntede ned til 1:45-2:00 gruppen. Jeg havde besluttet mig for at prøve at følge med 1:55 ballonerne, vel vidende at jeg nok måtte give fortabt på et eller andet tidspunkt. Det tidspunkt kom ret hurtigt, fordi min venstre ankel valgte at blive helt stiv. Hver gang foden ramte asfalten brændte det og gjorde næsten helt ulideligt ondt. Jeg bandede over at jeg ikke havde taget mit rejsekort med og kunne tage metroen hjem…men heldigvis var rejsekortet ikke i lommen, og efter at have sat farten ned og sluppet 1:55 ballonerne, gik det i sig selv og overskuddet begyndte at komme tilbage og lysten til at køre i metro forsvandt.

Jeg havde allerede inden løbet aftalt med mig selv, at jeg tog det stille og roligt igennem depot’erne. Ca. 100 m. inden hvert depot fik jeg mig en High5-gel og i depoterne drak jeg 2-3 slurke vand. En strategi der passede helt perfekt. Jeg ramte ikke muren på noget tidspunkt og følte mig godt tilpas. Mine 5-km omgangstider er også ret stabile, og hver omgang er under 30 min, hvilket jeg er meget godt tilfreds med 🙂
CPH Half Marathon 2015

Det vigtigste var at have en god tur, nu jeg ikke har løbet så langt siden den halve jernmand i Billund. At det så endte med en ny PR (den gamle var 2:08) det var bare en ekstra bonus 🙂 Noget andet og intet mindre end rigtig fantastisk, var at jeg overhovedet ikke mærkede noget til knæene – JUBIIIIIII! Det tegner rigtig godt, og jeg kan lugte at en tid under 2 timer er inden for rækkevidde.

Untitled

DHL, Christiansborg Rundt og Søerne Rundt

Phew, de sidste 2 weekender har budt på 3 dejlige races, og i morgen går det løs til Copenhagen Halfmarathon.

DHL

Først stod den på DHL sammen med Københavns Universitet. Det var overvældende at være en del af et “hold”, der har så mange løbere med. Der var grønne t-shirts over det hele – fantastisk stemning 🙂 Jeg løb ruten på 27:30, og er lidt ærgerlig, fordi jeg havde håbet at komme under 27 min. Til mit “forsvar” skal dog siges, at jeg var syg i dagene op til, da min astma og allergi slet ikke ville styre sig. Så jeg var startet på ny medicin 3 dage forinden, og jeg kunne godt mærke at der ikke var så meget luft som der plejer – slet ikke når man løber midt i grill-os. Nå men, det var en dejlig oplevelse alligevel og vejret var fantastisk. Jeg formåede at holde mig væk fra kameralinser, men sådan så det ud da KU stak afsted:

Christiansborg Rundt

Dagen efter stod Daniel og jeg klar foran den Sorte Diamant for at svømme Christiansborg Rundt. Vi var i heat 7 kl. 9:30, og kom rundt 10 minutter hurtigere end sidste år – wuhuuu 🙂 I år nød jeg faktisk turen, og selvom der var brandmænd, så lå de så lavt og helt stille, at de faktisk var smukke at svømme henover. Det er andet år vi svømmer kanalrundfart, og jeg synes det er et super godt arrangement, og det er fantastisk at man kan få lov til at plaske rundt i kanalerne midt i København. Sidste år var vandet fyldt med vandmænd – der var milliarder af dem (eller sådan føltes det i hvert fald), i år var der derimod en svanefamilie på tur midt i den ene kanal. De kiggede på os som om vi var de mærkeligste fisk de nogensinde havde set 😉

20150829_112834Søerne Rundt

I lørdags deltog Daniel og jeg i Søerne Rundt. 6,35 km blev det til, og vi nåede i mål lige inden det stod ned i stænger. Et meget fint løb, men 200 kr. for at løbe rundt om de søer vi kender så godt? Til gengæld fik vi en Adidas tshirt, tidstagning og et målfoto 😉 Nå ja, og så blev Daniel nr. 25!!!! Super flot 🙂 Der er ingen grund til at nævne hvad nummer jeg blev 😉

Søerne Rundt 2015