Køkkenrevolution – Umahro Cadogan

Det er ikke særligt tit at kogebøger formåer at fænge mig så meget, at jeg ligefrem bruger dem aktivt og til daglig. Som regel er jeg mere typen der elsker at kigge i kogebøger og drømme om alle de retter der engang skal tilberedes – desværre bliver det som regel ved drømmeriet. Enten er opskrifterne besværlige, tager for lang tid eller kræver 1000 forskellige ingredienser man ikke lige kan købe i sin dagligvarebutik.

Så derfor synes jeg at Umahros “Køkkenrevolution” fortjener et indlæg. Jeg er nemlig pjattet med den, og den bliver brugt dagligt! Opskrifterne er nemme at gå til, og så kan jeg godt lide at den tilberedningstid der bliver angivet, rent faktisk stemmer overens med virkeligheden. Et andet kæmpe plus er, at der også bliver angivet hvor lang tid maden kan holde sig – det gør det nemt at planlægge rester og ikke have alt for meget madspild. Ved hver opskrift er der også tips og tricks til hvordan man kan variere opskriften etc. etc.

Med hensyn til ingredienser – indrømmet, vi har været i helsekostbutikken og har også opgraderet vores krydderihylde. Men det er en billig pris at betale, da jeg ved vi kommer til at bruge opskrifterne igen og igen. Samtidig har bogen gjort os mere bevidste om hvilke typer fedtstoffer og olier vi bruger, og generelt hvad der kommer indenbords.

For Daniel og jeg har den været alle pengene værd (købte den til 250 kr. i Politikens Boghandel), og den spicy græskarsuppe er en af de helt store favoritter.

Her er Umahros egen beskrivelse:

Køkkenrevolution: De allerbedste opskrifter er en samlet udgave af de bedste af mine opskrifter fra Køkkenrevolution-serien.

Bogen henvender sig til alle de køkkenglade, der gerne vil lave mad, som man får det godt af.

Opskrifterne er baseret på mine 10 kostbud, som jeg har udviklet på baggrund af de nyeste forskningsresultater og min store viden om kost, biokemi og ernæring.

Der er supersunde opskrifter på bl.a. morgenmad, madpakker, aftensmad, antipasti, tapas, snacks, bagværk, slik og desserter. En sundhedscocktail til en sund pris.

Reklamer

One thought on “Køkkenrevolution – Umahro Cadogan

  1. Pingback: Diætistens Low Carb af Hanne Juul | Take Me to the Finish Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s