Post-influenza

Skal vi ikke bare lade som om at den sidste uge ikke har eksisteret?

Natten til mandag i sidste uge vågnede jeg, og havde virkelig ondt i halsen. Jeg tog alligevel på arbejde (dumt) og endte med at smutte hjem omkring middag med feber, for derefter at ramme sofaen og sove resten af dagen væk. Resten af ugen var for mit vedkommende fuldstændig begivenhedsløs (på nær fredag og lørdag – men det kommer vi til) – jeg lå på sofaen, sov, læste, sov, læste, så lidt fjernsyn, sov igen…og blev mere og mere frustreret! Både over at jeg bare var herhjemme og bl.a. gik glip af “Thanksgiving Dinner” på arbejdet, men især fordi jeg ikke kunne træne. Når Daniel kom hjem og skiftede til træningstøj, lå jeg og skumlede i min febertåge og mente bestemt at jeg også kunne gå med – det fik jeg ikke lov til 😉 Nå, men en uge senere, og i dag er der kun lidt hoste tilbage og lidt manglende stemme. Og jeg har været i træningscentret og styrketræne i hele 40 minutter – hold nu op, hvor var det hårdt!

Fredag var begivenhedsrig på den måde, at jeg havde en tid hos lægen – både for lige at få tjekket mit venstre knæ, men også for at se om der muligvis var nogle gode stoffer der kunne drive influenzaen ud af kroppen (det var der ikke). Lægen mente, at løsningen på mine knæproblemer, var et skud binyrebarkhormon…det havde muligvis også løst en masse problemer, men han stak desværre forkert, og fik ikke ramt det han gerne ville ramme. Så jeg sidder nu tilbage med et knæ der helst ikke må belastes for meget de næste par dage – og som stadigvæk gør ondt det oprindelige sted. Mega ØV!

Lørdag var til gengæld begivenhedsrig på en meget mere positiv måde. Der var arrangeret film og spisning med mentorgruppen i /tri club denmark. Vi startede i Cinemateket, hvor der var Danish Adventure Film Festival. Vi skulle se “979 minutter“, en film om Jacob Elkjær’s deltagelse i Norseman. Inden filmen var der en introduktion og en anden film blev vist, hvor jeg brillerede med at få det største hosteanfald og måtte gå ud af salen…den film så jeg kun 10-15 minutter af. 979 minutter var til gengæld rigtig god (og her havde jeg hosten under kontrol), og den blev for alvor gjort levende da Jacob Elkjær selv svarede på spørgsmål bagefter. Efter film og spørgsmål cyklede vi på tværs af byen og spiste på Bio Mio i vores “hood”. Jeg tror, at vi var næsten 20 fra mentorgruppen og det var så hyggeligt at snakke træning, motivation og lære hinanden bedre at kende. Super aften, selvom Daniel og jeg måtte gå forholdsvis tidligt hjem, fordi jeg stadigvæk ikke var frisk – revanche næste gang 🙂

Som sagt, vi skipper sidste uge, og er nu nogenlunde tilbage til normalen. Jeg håber på at have en anmeldelse af bogen “Ekstremløberen” klar til jer meget snart 🙂

 

Reklamer

One thought on “Post-influenza

  1. Øv da .. altid frustrerende, når man bliver ramt af sygdom og bare vil træne – og så en kedelige læge-oplevelse oven i hatten! Phew! … BioMio er lagt i bookmarks til næste gang, at vi skal “ind til de høje huse”… tak 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s