Søndagsstatus

Så er det allerede søndag igen! Ugen der er gået har været en heftig en af slagsen. Jeg har haft travlt på arbejdet, haft meget at nå, døjet med hovedpine og haft absolut ingen energi. Træningen har derfor ikke været så intensiv som i forrige uge, og fjollet fredag blev der heller ikke lige tid til 😦

I morgen starter Daniel og jeg på nul-tolerance overfor slik. Den her uge har nemlig også budt på lidt for meget slikspisning (utroligt som humør, stressniveau og indtag af sukker hænger sammen!). Så der er lavet sund madplan og blevet ryddet ud i skabe og skuffer. Jeg glæder mig faktisk helt 🙂

Ugens træning

Mandag: Hviledag
Tirsdag: 1500 m svømning
Onsdag: Hviledag
Torsdag: 1400 m svømning (1 times svømmetræning med /tri club)
Fredag: Hviledag
Lørdag: 10 min cross trainer og 60 min styrketræning
Søndag: 4 km løb

103 km “transport-cykling”.

Follow on Bloglovin

Søndagsstatus

Det er blevet søndag, og det har været en aktiv uge. Efter at jeg var syg i sidste uge, så er der blevet gået til den og jeg har været ude på min første løbetur i laaaaang tid. Det blev til 4 km i dag, og jeg må desværre konstatere at knæet stadig driller 😦

Der er dog også gode nyheder – jeg har fået startnummer til Berlin Marathon 2014! Desværre var Daniel ikke så heldig, men vi besluttede allerede da vi meldte os til, at hvis kun én af os blev trukket ud, så tog den anden med for at heppe. Så nu er der bestilt fly til Berlin næste år. Og så må vi se hvad Daniel kan finde på at deltage i 🙂

Ugens træning

Mandag: 1500 m svømning
Tirsdag: 2 timers spinning
Onsdag: 1 times Zumba og 1 times yoga
Torsdag: 1100 m svømning (1 times svømmetræning med /tri club)
Fredag: Hviledag
Lørdag: 2,5 times spinning med /tri club
Søndag: 4 km løb og 40 min styrketræning

87 km “transport-cykling”.

Follow on Bloglovin

Fjollet Fredag

I dag er det mere “hold nu op, hvor er det vildt han kan”-fredag. Imponerende video med Martyn Ashton.


Follow on Bloglovin

Ski’n’Bike

I går deltog Daniel og jeg i vores første Ski’n’Bike time hos Balance Club i Rødovre. Det var igennem vores mentorgruppe i /tri club denmark at vi havde fået lov til at prøve konceptet – med ingen anden end Kim Greisen som instruktør (jeps, det er ham dér der gennemførte 1½ ironman med et brækket lårben)!

Balance Club skriver følgende om konceptet:

“Ski’n’Bike er et helt nyt gruppetræningskoncept udviklet af Triathlet, langrendsløber og læge Ulrich Ghisler. Man træner hele kroppen og forbrænder flere kalorier end noget andet holdtræningskoncept. Det er genial træning for triathleter og skiløbere, men også for alle som vil holde sig i form på en ny sjov og tidseffektiv måde. Det foregår ved at man to og to deles om en skimaskine og en spinningcykel og skiftes til at stage og cykle ca. 5-6 min. ad gangen. På den måde skifter man hele tiden muskelgrupper mellem over og underkrop og kan derfor holde en højere intensitet og belastning igennem timen. Man kan hele tiden heppe og opmuntre hinanden, og skimaskinen giver suveræn træning for mave, balder, ryg, arme, skuldre, bryst og lår, mens cyklen træner benene.

Jeg har fundet en video på youtube, så i kan se hvordan konceptet ser ud i virkeligheden:

Nå, hvad er dommen så? Jeg er vild med konceptet. Det var en overdrevet hård time og jeg knoklede virkelig for sagen. I dag er kroppen øm (på den gode måde) og jeg kan i hvert fald mærke, at især “stavningen” er god for “crawl-armene” – som kom på en noget hård prøve, da jeg var omkring Bellahøj på vej hjem fra arbejde.

Ulempen er, at vores fitnesscenter slet ikke har konceptet, og det bliver altså lige dyrt nok at skulle melde sig ind i Balance Club for at kunne komme til ski’n’bike en gang imellem. Så håbet er, at /tri club på sigt måske kan tilbyde det – om ikke andet så bare hver 14. dag.

Får du muligheden for at prøve en thorax trainer (skimaskinen) eller et Ski’n’Bike hold – så snup den 🙂

Follow on Bloglovin

Søndagsstatus

Jeg har været syg fra tirsdag til fredag i den forgangne uge, så det er naturligvis minimalt hvor meget der er blevet trænet. I dag var jeg dog til ski’n’bike med tri club denmark – mere om det i morgen 🙂

Ugens træning

Mandag: 1 times Zumba
Tirsdag: Syg
Onsdag: Syg
Torsdag: Syg
Fredag: Syg
Lørdag: 60 min styrketræning
Søndag: 60 min ski’n’bike

31 km “transport”-cykling

Follow on Bloglovin

Fjollet Fredag

Jeg har været syg de sidste par dage, så det her billede passer ret godt på hvordan jeg har haft det…uden energidrik vel at mærke 😉

Follow on Bloglovin

Zebla Sportsvask

Kasper fra Zebla kontaktede mig, mens jeg var i Berlin for at løbe marathon, for at høre om jeg havde lyst til at prøve Zebla Sportsvask og Zebla Lugtfjerner.  Det havde jeg selvfølgelig, da jeg i et stykke tid havde ledt efter et alternativ til Rodalon (hvor tøjet bliver lagt i blød ude på altanen og derefter bliver vasket – ret besværligt i min verden). Jeg savnede et vaskemiddel der kunne fjerne den sure lugt, som især træningstøj bliver ramt af, og som var nemt at anvende og bare skulle puttes i sæbeskuffen ligesom “almindeligt” vaskemiddel.

Zebla Sportsvask lever 100% op til mine forventninger – det fjerner den dårlige lugt, og giver tøjet en ny friskhed. Og så er det super nemt at bruge (et stort plus i min bog). Det eneste lille minus er, at det har en meget kraftig parfumeret duft. Det dufter på ingen måde grimt, men når man som jeg, er vant til at bruge Neutral vaskemiddel, så er det ret voldsomt. Den vejledende pris på 89 kr., synes jeg heller ikke er så slem, da man ikke behøver at anvende vaskemidlet hver gang man vasker træningstøj – men ca. hver 10. gang. Jeg har faktisk også prøvet at bruge Zebla til en skjorte der var blevet lidt jordslået, og her fungerede det også helt perfekt.

Zebla Lugtfjerner kom på en ordentlig opgave, da mine løbesko mildest talt STANK efter Berlin. Et par pust i hver sko, og så duftede de godt igen. Jeg har også prøvet det i et par sneakers der var blevet lidt “trætte”, og her virkede lugtfjerneren også helt efter hensigten. Den vejledende pris er 85 kr, og det er måske nok en smule højt – til gengæld er der nok i den lille beholder til 100 par sko!

Man kan finde både sportsvasken og lugtfjerneren til gode priser, hvis man søger lidt rundt på nettet.

Konklusion – begge produkter er helt sikkert nogle jeg vil blive ved med at bruge, og især sportsvasken er jeg blevet ret glad for.

Follow on Bloglovin