Ich bin ein Berliner…Marathonläuferin! Del 1

Jeg er ikke sikker på at det helt er gået op for mig endnu. Berlin er overstået – vi kom sikkert derned og vi kom sikkert hjem med 2 medaljer hængende om halsen. Alle bekymringerne, al tvivlen, alle nerverne…det hele er væk nu og er erstattet med stolthed og en følelse af at have opnået noget. Vi har forberedt os, vi har trænet, vi har givet afkald, vi er gået tidligere hjem fra fester og familiearrangementer, vi har prioriteret benhårdt – og vi har lært en hel masse om os selv!

Den benhårde prioritering vil fortsætte det næste år, når nu det nye mål er en halv jernmand – og derfor bliver jeg lige nødt til at smide en KÆMPE tak til vores familie, venner og kolleger ind her – i er UVURDERLIGE! Og jeg håber også i kan holde os ud det næste år, selvom det stadig vil handle meget om træning 😉

Jeg bliver nødt til at dele indlægget om Berlin op – jeg har stadig ikke helt reflekteret nok over selve løbet i søndags. Så i det her indlæg må i nøjes med at høre om alt det der skete inden vi løb igennem Berlins gader og blev marathonløbere – for det er vi jo nu (VILDT!).

Fredag

Vi var tidligt oppe, for vi skulle nå bussen kl. 06:30. Selve busturen gik fint, og der var rigtig mange løbere og inlineskatere med på turen. Vel ankommet til Berlin ud på eftermiddagen, besluttede vi os for at tage ud på expo’en og hente vores startnumre. Hellere få det vigtigste overstået fredag, så vi bare kunne slappe af lørdag. Allerede på vejen derud kunne vi mærke en hel fantastisk stemning i byen. Den sitrede nærmest og der var løbere over alt. og danskere…hold nu op. Det var ligesom at gå rundt i København, så mange danskere var der! Der vidste vi begge to, at investeringen i 2 t shirts med Danmark trykt på både bryst og ryg ville være alle pengene værd!

Expo’en blev afholdt i den nedlagte lufthavn Tempelhof og var KÆMPE stor!
Untitled

En luftballon er vel kun på sin plads…
Untitled

En lille smule kø…jeg tror det tog os en halv times tid at komme ind i det område hvor startnumrene kunne hentes
Untitled

Et fint armbånd rigere…

Og aller vigtigst – et STARTNUMMER rigere!
Untitled

Vi gik på ingen måde shop-amok på expo’en. For det første syntes jeg ikke at det officielle Adidas tøj var særligt pænt, og for det andet faldt vi ikke over a) EKSTREMT gode tilbud og b) noget vi VIRKELIG manglede. Vi fik dog begge to et par CEP kompressionssleeves med Berlintryk på (Daniels er IKKE neon-pink – bare lige så vi har det på det rene ;)).
Untitled

Lørdag

Det var en temmelig urolig nat – mine nerver var virkelig på højkant og jeg sov elendigt. Jeg havde mareridt om at jeg ikke kunne gennemføre løbet, at Daniel og jeg blev væk fra hinanden eller at en af os kollapsede og måtte indlægges. Vi stod tidligt op og fandt en cafe hvor vi fik en god morgenmad fyldt med kulhydrater (læs: brød), derefter gik vi over til Brandenburger Tor for at se hvordan hele området så ud og føle stemningen af. Der var ved at blive gjort klart til eftermiddagens inline-marathon, og der gik et sug igennem min mave da vi gik igennem Brandenburger Tor – her skulle vi løbe dagen efter! Igen havde jeg den der fornemmelse af at luften sitrede af spænding og forventning.

Vi var meget bevidste om ikke at gå alt for meget, og heldigvis har vi været i Berlin mange gange, så vi havde ikke det store behov for sightseeing. Vi tog toget ud til Alexander Platz, hvor der var mini-Oktoberfest. Fik købt et par boller med ost i det gamle KaDeWe, og så vendte vi snuden tilbage mod Friedrichstrasse og vores hotel. Efter at have hvilet os og lagt tingene klar til om søndagen (det hjalp lidt på de nervøse nerver), gik vi lidt op af vejen for at se de seje inlineløbere. Vi stod i et sving, og det var utroligt fascinerende at se hvordan de kom rundt i høj fart. Det blev desværre hurtigt ret koldt, så endnu engang var det tilbage på hotellet og slappe af. Om aftenen gik vi på en italiensk restaurant og fik spist pasta. Hele dagen drak vi vand med Zero tabletter fra High5, for at undgå at skylle for mange mineraler og salte ud af kroppen. Tilbage på hotellet igen og i seng kl. 21.

Et enkelt turistbillede blev det til
Untitled

Udstyret er lagt frem
Untitled

De seje inlineløbere

Stay tuned for Part 2…


Sidste uges træning

Mandag: Hviledag
Tirsdag: 5.5 km løb
Onsdag: Hviledag
Torsdag: 1.2 km svømning (1 times svømmetræning med /tri club)
Fredag: Hviledag
Lørdag: Hviledag
Søndag: 43 km løb (BMW Berlin Marathon 2013)

60 km “transport-cykling”.

Follow on Bloglovin

Advertisements

One thought on “Ich bin ein Berliner…Marathonläuferin! Del 1

  1. Pingback: Tilbageblik – Berlin Marathon 2013 | Take Me to the Finish Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s