Københavns Kvindeløb og Warrior Dash

Københavns Kvindeløb

Jeg fik ny PR på 10 km til Københavns Kvindeløb for et par uger siden – YES! Jeg var så tæt på at komme under en time, at det gør næsten helt ondt (ok, det gjorde faktisk ret ondt efter at jeg havde spurtet i mål). Man kan dog ikke se hvor ondt det gør på dette billede, som min fantastiske veninde Ida tog lige før målstregen. Her ser det faktisk helt overskudsagtigt ud 😉

Københavns Kvindeløb

Daniel var også med for at heppe (og tage billeder) – og han fangede mig til gengæld i lidt mere koncentreret form.

CPHKvindeløb2013_1-1

Det var første gang jeg løb Københavns Kvindeløb – sidste år ville jeg virkelig gerne have deltaget, men kunne ikke tilnærmelsesvis løbe 10 km.

Alting spillede bare. Når man henter sit startnummer, får man f.eks. en bagagepose (så man føler man er med i et vigtigt løb a la marathon), der står navn på startnummeret (igen føler man sig særlig) og tshirten var af super lækker kvalitet, og en jeg sagtens kan bruge fremover. Ruten var lidt kedelig, men det har nok noget at gøre med, at jeg snart kan Fælledparken ud og ind, forfra og bagfra – til gengæld var der hotspots med sambamusik og dj’s – det gav lige et ekstra boost. Forplejning undervejs var vand og Powerrade energidrik – ganske udemærket. Efter mål var der müslibarer, vitamindrik og sandwich. Igen, ikke noget at klage over og jeg deltager gerne næste år 🙂

Og så fik jeg som sagt ny PR på 10 km – 1:00:55…så skal jeg bare lige af med de sidste 56 sekunder, så jeg kan komme under en time…

Og endnu bedre – min fod gør ikke ondt!!! Håber fysen snart klarmelder mig til længere distancer 🙂
________________________________________________________________________

Warrior Dash

Den 22. juni blev der afholdt Warrior Dash i Valby Parken. Konceptet er voldsomt udbredt i USA og er nu også havnet i Danmark – og så passer det jo perfekt at hele molevitten har vikingetema. Man skulle igennem 15 forhindringer fordelt over 5.3 km.

Klar til start…

WarriorDash2013-1

And we’re off – bemærk den fine Løbeklubben singlet jeg har på (jeg vandt startnummer herigennem)
WarriorDash2013_2-1

Søværnet og brandvæsnet var også med
WarriorDash_4-1

Og fanger på flugt
WarriorDash_3-1

I mål, nu med vikingehjelm, medalje og ny tshirt
Untitled

Medalje up close
Untitled

Overordnet set var Warrior Dash et rigtigt sjovt løb at deltage i – forhindringerne kunne måske godt have været lidt mere udfordrende, selvom jeg fik lidt sved på panden da jeg kravlede over den 5 meter høj mur. Både Daniel og mine forældre var ude for at kigge – og der kan man konstatere at løbet desværre ikke var så tilskuervenligt – mange af forhindringerne var gemt lidt af vejen. Men jeg tilgiver startvanskelighederne og løber gerne med igen næste år 🙂

Follow on Bloglovin

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s