Ny personlig rekord på 1km og 5km :o)

Netop hjemvendt fra dagens løbetur som gik over al forventning…!

Ny rekord på 1 km:

5:02 min

Ny rekord på 5 km:

27:26 min (det er en forbedring på 2:31 min!)

Og nu venter hyggelig aften sammen med Daniel og min dejlige veninde Julie…Hereford og biftur…velfortjent 🙂

Løbsrapport fra Københavns Kvindeløb og Warrior Dash er på trapperne en af dagene 🙂

Reklamer

Bare kald mig spækhugger

Sidste weekend var Daniel og jeg på kajakkursus sammen med et par gode venner – EPP2 for at være præcis. Og gæt engang, jeg bestod! Så jeg har nu kørekort til havkajak – hvor vildt er det lige?

Bortset fra fine “tanlines” på armene, en letter forbræding i ansigtet, ømme muskler og 2 dages sygemelding pga. forkølelse, så gjorde 14-15 timer i Amager Strandpark også, at jeg fik lyst til at komme til at svømme ordentligt i det “rigtige” vand og ikke bare i svømmehallen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at svømning er det jeg har frygtet mest begge gange jeg har deltaget i KMD 4:18:4. Kajakkurset gjorde dog, at jeg føler mig mere fortrolighed med vandet nu.

Orca wetsuit

Det er utroligt som man lige smider 5 kg ved at skrue sig ned i en våddragt! Daniel og jeg var en tur hos Byman i onsdags for at investere i 2 fine Orca våddragter – 1000 tak for super rådgivning og tålmodighed (det tager tid at prøve 4 dragter skulle jeg hilse og sige…og sved på panden!). Jeg valgte en S4 dragt og Daniel valgte en Sonar. Jeg prøvede også en dyrere model fra Aquasphere, men den sad simpelthen så stramt i halsen, at jeg knap nok kunne trække vejret.

I dag blev de fine nye dragter så testet i Amager Strandpark. Det blæste en anelse, vandet var en anelse koldt og så skulle jeg lige vende mig til at have udsyn til fisk, når jeg havde hovedet under vand (det har man altså ikke i Bellahøj Svømmehal!). Men hold nu op, hvor var det bare FEDT! Jeg kan ikke vente med at komme ud igen! Opdriften i dragten gør, at jeg ligefrem kan svømme crawl! YES!

I morgen bliver dog ikke en svømmedag – der skal der løbes Københavns Kvindeløb og jeg GLÆDER mig.

Der løbes igen :o)

Asics

Så er jeg langt om længe tilbage i løbeskoene, og for pokker hvor er det dejligt! Fysioterapeuten gav grønt lys for 2 uger siden, og siden da har jeg løbet fire gange! Og jeg kan ikke mærke noget i min fod!!! Oh happy joy joy 🙂

Jeg var så heldig, at jeg igennem Løbeklubben på Facebook, vandt et startnummer til FEMINAs kvindeløb den 26. maj, så der fik jeg virkelig taget hul på løbet igen. Det var faktisk et godt arrangeret løb, og ruten gennem Fælledparken var ganske glimrende. Samtidig var det en meget fin tshirt man fik og goodie baggen indeholdt rent faktisk ting man kunne bruge. Super cool 🙂

Det næste løb der venter, er Københavns Kvindeløb den 16. juni – det glæder jeg mig rigtig meget til…og så skal jeg jo være viking for en dag! Jeg har nemlig også været så heldig at vinde et startnummer til Warrior Dash som foregår i Valby den 22. juni. 15 forhindringer fordelt på 5,3 km. Det bliver virkelig sjovt og en udfordring 🙂

Den kommende weekend skal dog bruges til søs – der er dømt kajakkursus for alle pengene 🙂