300!

300!!! 300!!! 300!!!

Og nu tænker du, er hun blev begejstret over den episke film 300 fra 2006? Nej, det er jeg ikke, og jeg tror faktisk heller aldrig at jeg har set den.

Nej, jeg har indtil videre, i 2012, løbet 300 km! Det synes jeg er HELT vildt og jeg er faktisk lidt oppe at køre over det. Når man tænker på at jeg tilbage i april slet ikke kunne løbe og at hele konceptet “Randi & løb” måske slet ikke blev til noget pga. smerterne i min fod, så er det lidt vildt at tænke på at jeg nu har løbet hele 300 km i år. Fik jeg nævnt at det var 300 km??? 😉

Man må som bekendt aldrig gå ned på udstyret – og det er noget jeg til fulde prøver at efterleve. Daniel og jeg bestilte for et stykke tid siden 2 såkaldte “ID bracelets”. Vi bestilte dem hos Go Sport ID og i sidste uge ankom de så. Det er egentlig bare et plastikarmbånd med en metalplade hvor vores navn, cprnummer etc. står på. Selvfølgelig kunne man bare have en seddel i lommen med samme info, men det giver nu alligevel en meget god følelse af tryghed at vide, at hvis man nu falder om, så kan folk finde ud af hvem man er.

Og nu vi er ved udstyr – så er vejret jo blevet en del koldere (hvis man ser bort fra hvordan vejret er i dag). Det betyder helt nye udfordringer hvad angår løbetøj. I onsdags var jeg derfor inde forbi Løbekompagniet. Jeg fik købt mig en halsedisse fra Salomon, et super lækkert pandebånd fra Odlo og en Evolution Warm trøje fra Odlo. Sidstnævnte testede jeg onsdag, og den sidder for det første lige i skabet, og så er den bare SÅ lækker at have på. Den transporterer sveden rigtig godt væk fra kroppen og jeg frøs ikke på noget tidspunkt. Så skal jeg bare lige have mig et par løbevanter og måske et par varme tights – kommer tid kommer råd 😉

Træningen i dag bestod af 60 min løb, og hold da helt ferie hvor var det hårdt! Alting gør efterhånden bare ondt – ømme skinneben, ømme fødder, ømme lægge, ømme balder, øm læn, ømme skuldre…ja, tror faktisk også jeg døjede lidt med ondt i lillefingeren i dag 😉 Kroppen skal selvfølgelig lige omstille sig til det pres jeg udsætter den for – den har ikke været vant til at løbe 4 gange om ugen og derudover også træne low-impact en times tid hver uge. Så selvfølgelig vil der være ømhed, men så længe det ikke går over og bliver skader, så er jeg glad. Men hvor går grænsen? Det er enormt svært at vide hvornår det er en begyndende skade og hvornår man bare lige skal spænde hjelmen og lade være med at have ondt af sig selv…hmm, det må googles.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s