Berlin Marathon 2013

Berlin Marathon
Copyright BMW BERLIN-MARATHON/Jiro Mochizuki

I dag kl. 12:00 åbnede tilmeldingen til Berlin Marathon 2013, så hvad var mere nærliggende end at melde Daniel og jeg til? Jeg mener, vi har godt nok ikke prøvet at løbe et marathon endnu, men der er vel ikke noget galt med at være ambitiøs og tro man kan klare 2 løb på 1 år?

Meget af grunden til at vi blev NØDT til at melde os til Berlin, er at de har 40-års jubilæum næste år og det blev vi enige om at vi simpelthen ikke kunne gå glip af – og det er der vist også andre der mener. I hvert fald blev halvdelen af startnumrene solgt på blot 40 min og de melder om snarligt udsolgt! Crazy!

Men ja, nu ser det ud til at bloggen her kommer til at overleve lidt længere end maj 2013 ;o)

300!

300!!! 300!!! 300!!!

Og nu tænker du, er hun blev begejstret over den episke film 300 fra 2006? Nej, det er jeg ikke, og jeg tror faktisk heller aldrig at jeg har set den.

Nej, jeg har indtil videre, i 2012, løbet 300 km! Det synes jeg er HELT vildt og jeg er faktisk lidt oppe at køre over det. Når man tænker på at jeg tilbage i april slet ikke kunne løbe og at hele konceptet “Randi & løb” måske slet ikke blev til noget pga. smerterne i min fod, så er det lidt vildt at tænke på at jeg nu har løbet hele 300 km i år. Fik jeg nævnt at det var 300 km??? 😉

Man må som bekendt aldrig gå ned på udstyret – og det er noget jeg til fulde prøver at efterleve. Daniel og jeg bestilte for et stykke tid siden 2 såkaldte “ID bracelets”. Vi bestilte dem hos Go Sport ID og i sidste uge ankom de så. Det er egentlig bare et plastikarmbånd med en metalplade hvor vores navn, cprnummer etc. står på. Selvfølgelig kunne man bare have en seddel i lommen med samme info, men det giver nu alligevel en meget god følelse af tryghed at vide, at hvis man nu falder om, så kan folk finde ud af hvem man er.

Og nu vi er ved udstyr – så er vejret jo blevet en del koldere (hvis man ser bort fra hvordan vejret er i dag). Det betyder helt nye udfordringer hvad angår løbetøj. I onsdags var jeg derfor inde forbi Løbekompagniet. Jeg fik købt mig en halsedisse fra Salomon, et super lækkert pandebånd fra Odlo og en Evolution Warm trøje fra Odlo. Sidstnævnte testede jeg onsdag, og den sidder for det første lige i skabet, og så er den bare SÅ lækker at have på. Den transporterer sveden rigtig godt væk fra kroppen og jeg frøs ikke på noget tidspunkt. Så skal jeg bare lige have mig et par løbevanter og måske et par varme tights – kommer tid kommer råd 😉

Træningen i dag bestod af 60 min løb, og hold da helt ferie hvor var det hårdt! Alting gør efterhånden bare ondt – ømme skinneben, ømme fødder, ømme lægge, ømme balder, øm læn, ømme skuldre…ja, tror faktisk også jeg døjede lidt med ondt i lillefingeren i dag 😉 Kroppen skal selvfølgelig lige omstille sig til det pres jeg udsætter den for – den har ikke været vant til at løbe 4 gange om ugen og derudover også træne low-impact en times tid hver uge. Så selvfølgelig vil der være ømhed, men så længe det ikke går over og bliver skader, så er jeg glad. Men hvor går grænsen? Det er enormt svært at vide hvornår det er en begyndende skade og hvornår man bare lige skal spænde hjelmen og lade være med at have ondt af sig selv…hmm, det må googles.

Syg!

Syg

Lige når alting går godt, skal der lidt malurt i bægeret. Jeg startede jo på 20-ugers maratonprogrammet dagen efter friløbet og har overholdt det til punkt og prikke hele sidste uge, men søndag gik det galt. Daniel og jeg var i Sverige og besøge hans forældre, og jeg vågnede med ondt i halsen. Daniel var allerede begyndt at skrante om lørdagen, så jeg vidste godt hvad klokken havde slået. Alligevel forsøgte jeg mig med at cykle på arbejde mandag morgen, kun for at vende om igen og cykle hjem efter en times tid. De sidste par dage er så blevet brugt i selskab med te, piller og kleenex. I dag går det bedre, og jeg regner helt bestemt med at skulle på arbejde i morgen og måske også løbe en lille tur. Så må jeg begynde på uge 19 af løbeprogrammet på søndag. Det mest ærgerlige ved at vi har været syge, bortset fra at vi blevet skubbet en uge tilbage i vores træning, er at Daniel havde fødselsdag i går. Vi fejrede ham ved at ligge på sofaen og se Criminal Minds, hoste om kap og se hvem der kunne bruge flest kleenex – vi må tage revanche i weekenden.

Men før vi blev syge, var vi faktisk ude på en rigtig hyggelig løbetur midt i den svenske skov i lørdags. Det blev til 7 km op ad bakke og ned ad bakke – væsentligt mere kuperet end at løbe rundt om søerne i København. Sådan her så turen ud på GPS:

Løbetur Sverige