Fødselsdag og 4:18:4 gennemført – tjek

I torsdags fyldte jeg 31 år – av min arm. Jeg blev vækket af Daniel og Luna med gaver på sengen – og lidt bid og krads i tæerne (som Luna stod for).

Dagen blev brugt på laaaang morgenmad, en tur på Challenge Expo på Rådhuspladsen, hvor jeg bl.a. investerede i nye snørebånd, så jeg hurtigere kan få futterne i løbeskoene og komme derudaf og så ellers afslapning hjemme inden turen gik mod Amager Strandpark.

Her mødtes vi med mine forældre og svigerforældre, som både havde gaver og flag med – stort 🙂 Svømningen var ikke lige så slem som sidste år, hvor vejret mildest talt var dårligt og vandet ekstremt koldt. Dog blev jeg alligevel chokeret over temperaturen og måtte lige bruge et par minutter på at overbevise systemet om at det altså nu engang er og bliver en god ide at fortsætte med at trække vejret! Da der var kommet ro over situationen fandt jeg hurtigt ind i en rytme og så gik det ellers stille og roligt fremad – jeg kan ikke få mig selv til at svømme rigtig bryst i saltvand, for det smager SÅ grimt, så det gik langsomt men sikkert i fin “hundestil”. Alt i mens jeg kæmpede i det kølige vand, hyggede familien med sandwich på stranden – ja ja, der er nogle der kan 😉

Skiftet forløb også godt – alt var jo lagt klart. Eneste lille men var, at der var UTROLIGT langt fra min cykels placering og ned til porten hvor man måtte begynde at cykle – 3-400 m. i følge mit pulsur – det er altså langt at løbe i cykelsko! Men afsted kom jeg, og det gik rigtig godt og jeg kørte hurtigere end jeg havde regnet med, så det var jo super lækkert.

KMD 4:18:4

Løb plejer ikke at være min stærke side – men den øgede løbetræning på det sidste, har virkelig hjulpet enormt. Sidste år måtte jeg gå rigtig meget af de 4 km og også til iForm’s kvindetri for 2 måneder siden, gik jeg helt kold på løbet. I år måtte jeg kun ned og gå en enkelt gang, og det er jeg faktisk temmelig godt tilfreds med 🙂 Som man kan se på billedet, er der ikke meget midtfodsløb over min “løbestil”, men skiftet fra cykel til løb gør bare benene så tunge, så jeg var ikke så skarp på teknikken til at begynde med. Jeg endte med en tid på 1:25:16, hvilket jeg er meget godt tilfreds med – jeg har barberet 11 min af tiden fra sidste år og 2 min af min iForm kvindetri tid – så det går da i den rigtige retning.

KMD 4:18:4
En skøn aften i godt selskab og med noget god motion – alt i alt en ganske god 31-års fødselsdag 🙂

Reklamer

One thought on “Fødselsdag og 4:18:4 gennemført – tjek

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s