Brooks PureCadence

Brooks’ natural running løbesko er efter sigende det nye sort – jeg var heldig at Endurance Sport havde et par i min størrelse på lager, hvorimod Daniel måtte vente 2½ uge på sine – simpelthen fordi efterspørgslen er så stor. Det er nok især triatlonfolket der har taget skoene til sig – det oplevede jeg i hvert fald da jeg var til løbeworkshop sammen med mine Who Is Number 1 ambassadørkolleger og Team Omsorg. Der blev talt meget varmt for Brooks’ sko og de af deltagerne der havde dem på, så da også væsentligt mere funky ud end os der sad i vores sponsorsko fra Ecco Biom. Jeg vil ikke nedgøre Ecco Biom skoene, men jeg har haft meget svært ved at vende mig til at løbe i dem – det er ligesom om at hældroppet er for højt, hvilket gør at jeg stadig rammer ned på hælen, i stedet for på midtfoden.

Efter at have prøvet mine Ecco Biom sko i et par måneder, besluttede jeg mig efter løbeworkshoppen til, at jeg blev nødt til at investere i et par Brooks sko, og se om jeg ikke, ved at bruge dem, kunne forbedre mit midtfodsløb. Jeg døjer med en hælspore i venstre hæl, og jeg kan tydeligt mærke når jeg lander for hårdt på hælen, så midtfodsløb er blevet lidt af en nødvendighed for mig. Samtidig kan jeg også godt mærke, at når jeg har fat i teknikken og det spiller, så er det meget mere løbeøkonomisk.

Nå, let’s get down to business:

[singlepic id=1 w=400 h=300 float=]

Brooks PureCadence, medium, 120104 1B 468

Købt: Endurance Sport på Gammel Kongevej

Pris: 1200 DKK

Fordele

  • Skoene er virkelig lette i forhold til mine gamle Asics GT 2160 – de vejer kun omkring 235 gram
  • Det føles som om man løber på skyer – ikke at jeg har prøvet det, men har en ide om at det må være virkeligt blødt
  • Hældroppet er kun på 4mm, hvilket for mig gør at det er meget nemmere at lande rigtigt og ikke ramme på min ømme hælspore
  • En rigtig stor fordel ved PureCadence, er at der stadig er stødabsorbering i hælen, så når man begynder at blive træt, og lander lidt mere på hælen, så bliver man ikke straffet alt for hårdt
  • De har et lækkert design i fede pangfarver

Ulemper

  • Da jeg købte dem, var den pink model stadig ikke kommet – men det er den nu. Så egentlig kun en ulempe på købstidspunktet
  • Det kræver en del øvelse at vænne sig til at løbe i skoene, man skal koncentrere sig rigtig meget på de første ture, men når først det begynder at køre, så er tiden givet rigtig godt ud
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s