YES!!!

Inden for den sidste uge, har jeg slået min personlige rekord på 5 km to gange! Første gang var i lørdags til mit første, og absolut ikke sidste, Parkrun i Fælledparken. Folk løb virkeligt hurtigt, så jeg måtte jo gøre mit bedste = rekord slået.

I aften gjorde jeg det så igen til DHL-staffetten – og jeg kom langt om længe under 30 min!!! Godt nok kun med et sekund, men rent psykologisk er jeg under nu! Rigtig fed fornemmelse!

Vores “tab os”-projekt går også rigtigt godt. Jeg har tabt 2 kg på 2 uger og det er faktisk ikke så slemt at leve for færre kalorier. Der er stadig plads til slik og sodavand – bare ikke i de samme mængder som før.

At finde den rigtige balance

Så er vi tilbage på arbejde, og vi skal nu finde ind i en ny og god træningsrytme. Det kan godt være en udfordring nogle gange når man har mange aftaler efter job og man også samtidig vil træne 3-4 gange om ugen. Jeg er ikke den største fan af at træne om morgenen, men jeg har besluttet mig for at investere i en god løberygsæk, så jeg kan løbe på arbejde om morgenen (ca. 6 km) og så er aftenen lige pludselig frigivet til hygge med veninderne – smart 🙂 Jeg håber, at det flinke postbud kommer med pakken i løbet af næste uge.

Sidste søndag var vi ude og se Challenge Copenhagen. Det er simpelthen imponerende hvad mennesker kan tvinge deres krop til at gå igennem! Jeg tror aldrig jeg bliver en hel IronMan, men måske kan en halv gøre det?

I søndags besluttede både Daniel og jeg os også for at gå i gang med projekt “Tab Dig”. Vi har downloadet en app der hedder “MyFitnessPal“, som skal hjælpe os med at holde styr på indtaget af kalorier. Jeg har sat den til et vægttab på ca. 900 gram per uge, men det tror jeg lige jeg skal have revurderet – for har næsten ingen energi til træningen og det duer jo ikke. Jeg tror hellere jeg vil bruge app’en til at få fokus på hvilken type kalorier jeg indtager. Jeg er nemlig rigtig god til at spise slik og drikke tomme kalorier. Den forgangne uge har som sagt været en udfordring, fordi jeg ikke har haft ligeså meget energi, som jeg plejer, men samtidig har jeg også allerede smidt omkring 0,5 kg. Så den rigtige balance skal lige findes, og så skal det nok blive godt – og så er jeg allerede blevet bedre til at gå udenom al den slik der florerer på jobbet – bare ved at være mere bevidst om hvad jeg egentlig stopper i hovedet.

Fødselsdag og 4:18:4 gennemført – tjek

I torsdags fyldte jeg 31 år – av min arm. Jeg blev vækket af Daniel og Luna med gaver på sengen – og lidt bid og krads i tæerne (som Luna stod for).

Dagen blev brugt på laaaang morgenmad, en tur på Challenge Expo på Rådhuspladsen, hvor jeg bl.a. investerede i nye snørebånd, så jeg hurtigere kan få futterne i løbeskoene og komme derudaf og så ellers afslapning hjemme inden turen gik mod Amager Strandpark.

Her mødtes vi med mine forældre og svigerforældre, som både havde gaver og flag med – stort 🙂 Svømningen var ikke lige så slem som sidste år, hvor vejret mildest talt var dårligt og vandet ekstremt koldt. Dog blev jeg alligevel chokeret over temperaturen og måtte lige bruge et par minutter på at overbevise systemet om at det altså nu engang er og bliver en god ide at fortsætte med at trække vejret! Da der var kommet ro over situationen fandt jeg hurtigt ind i en rytme og så gik det ellers stille og roligt fremad – jeg kan ikke få mig selv til at svømme rigtig bryst i saltvand, for det smager SÅ grimt, så det gik langsomt men sikkert i fin “hundestil”. Alt i mens jeg kæmpede i det kølige vand, hyggede familien med sandwich på stranden – ja ja, der er nogle der kan 😉

Skiftet forløb også godt – alt var jo lagt klart. Eneste lille men var, at der var UTROLIGT langt fra min cykels placering og ned til porten hvor man måtte begynde at cykle – 3-400 m. i følge mit pulsur – det er altså langt at løbe i cykelsko! Men afsted kom jeg, og det gik rigtig godt og jeg kørte hurtigere end jeg havde regnet med, så det var jo super lækkert.

KMD 4:18:4

Løb plejer ikke at være min stærke side – men den øgede løbetræning på det sidste, har virkelig hjulpet enormt. Sidste år måtte jeg gå rigtig meget af de 4 km og også til iForm’s kvindetri for 2 måneder siden, gik jeg helt kold på løbet. I år måtte jeg kun ned og gå en enkelt gang, og det er jeg faktisk temmelig godt tilfreds med 🙂 Som man kan se på billedet, er der ikke meget midtfodsløb over min “løbestil”, men skiftet fra cykel til løb gør bare benene så tunge, så jeg var ikke så skarp på teknikken til at begynde med. Jeg endte med en tid på 1:25:16, hvilket jeg er meget godt tilfreds med – jeg har barberet 11 min af tiden fra sidste år og 2 min af min iForm kvindetri tid – så det går da i den rigtige retning.

KMD 4:18:4
En skøn aften i godt selskab og med noget god motion – alt i alt en ganske god 31-års fødselsdag 🙂

Ready, set, GO GO GO!

Om ca. 24 timer befinder jeg mig i Amager Strandpark, hvor jeg skal deltage i KMD 4:18:4 – og NØJ, hvor jeg glæder mig!

Jeg glæder mig faktisk så meget, at jeg allerede har fundet alt mit gear frem til i morgen – se bort fra katten Luna – hun bliver hjemme 🙂

Preparing for KMD 2012

Og hvad slæber man med, når man skal ud og svømme 400 m, cykle 18 km og løbe 4 km? Jeg har taget en joggingdragt med til før og efter løbet, min tridragt fra Craft, sportsbh, løbesokker, en tshirt til hvis det er koldt når jeg kommer op af vandet, nummerholder, chipholder, løbesko, badehætte (til at have indenunder den badehætte vi får udleveret), svømmebriller og gel. Og så er der jo lige de ting, som der ikke er billeder af…racercyklen, cykelskoene, hjelmen, pulsuret og cykelbrillerne…og nå ja, en rygsæk til at have hele skidtet i 🙂

I mandags fik jeg svømmet for sidste gang inden løbet – det blev til 2000 m på en time, og næsten halvdelen af disse blev “crawlet”. Jeg er virkelig elendig til crawl, men jeg gør mit bedste for at blive bedre. Lige nu er det helt store hit for mig, at svømme med en pull buoy – den hjælper mig virkelig til at holde rumpen højere oppe i vandet, mens jeg koncenterer mig om armene.

I går var sidste løbedag – det blev til lidt over 5 km rundt om søerne, og det gik faktisk rigtig fint.

Så overall føler jeg mig så klar til race i morgen…og så glæder jeg mig også lidt til at fejre min fødselsdag i forhåbentligt dejligt vejr i Amager Strandpark.

Brooks PureCadence

Brooks’ natural running løbesko er efter sigende det nye sort – jeg var heldig at Endurance Sport havde et par i min størrelse på lager, hvorimod Daniel måtte vente 2½ uge på sine – simpelthen fordi efterspørgslen er så stor. Det er nok især triatlonfolket der har taget skoene til sig – det oplevede jeg i hvert fald da jeg var til løbeworkshop sammen med mine Who Is Number 1 ambassadørkolleger og Team Omsorg. Der blev talt meget varmt for Brooks’ sko og de af deltagerne der havde dem på, så da også væsentligt mere funky ud end os der sad i vores sponsorsko fra Ecco Biom. Jeg vil ikke nedgøre Ecco Biom skoene, men jeg har haft meget svært ved at vende mig til at løbe i dem – det er ligesom om at hældroppet er for højt, hvilket gør at jeg stadig rammer ned på hælen, i stedet for på midtfoden.

Efter at have prøvet mine Ecco Biom sko i et par måneder, besluttede jeg mig efter løbeworkshoppen til, at jeg blev nødt til at investere i et par Brooks sko, og se om jeg ikke, ved at bruge dem, kunne forbedre mit midtfodsløb. Jeg døjer med en hælspore i venstre hæl, og jeg kan tydeligt mærke når jeg lander for hårdt på hælen, så midtfodsløb er blevet lidt af en nødvendighed for mig. Samtidig kan jeg også godt mærke, at når jeg har fat i teknikken og det spiller, så er det meget mere løbeøkonomisk.

Nå, let’s get down to business:

[singlepic id=1 w=400 h=300 float=]

Brooks PureCadence, medium, 120104 1B 468

Købt: Endurance Sport på Gammel Kongevej

Pris: 1200 DKK

Fordele

  • Skoene er virkelig lette i forhold til mine gamle Asics GT 2160 – de vejer kun omkring 235 gram
  • Det føles som om man løber på skyer – ikke at jeg har prøvet det, men har en ide om at det må være virkeligt blødt
  • Hældroppet er kun på 4mm, hvilket for mig gør at det er meget nemmere at lande rigtigt og ikke ramme på min ømme hælspore
  • En rigtig stor fordel ved PureCadence, er at der stadig er stødabsorbering i hælen, så når man begynder at blive træt, og lander lidt mere på hælen, så bliver man ikke straffet alt for hårdt
  • De har et lækkert design i fede pangfarver

Ulemper

  • Da jeg købte dem, var den pink model stadig ikke kommet – men det er den nu. Så egentlig kun en ulempe på købstidspunktet
  • Det kræver en del øvelse at vænne sig til at løbe i skoene, man skal koncentrere sig rigtig meget på de første ture, men når først det begynder at køre, så er tiden givet rigtig godt ud

Go High!

I tirsdags var vi på udflugt til Kragerup Gods, hvor vi prøvede kræfter med deres Go High klatrebaner. Det var en super fed oplevelse! Vi havde en af mine rigtige gode kolleger og hendes 2 døtre med, og havde en helt igennem hyggelig dag. Jeg fik gennemført den mørkeblå bane, som var rimelig udfordrende og kulminerede i 2 virkelig lange svævebaner (ca. 260 m. pr. stk.). Alle udfordringer foregik i 8-15 m. højde. Jeg har aldrig haft højdeskræk, så højden generede mig overhovedet ikke, og samtidig var jeg så koncentreret om udfordringerne at jeg helt glemte at kigge ned.

The only way is up!

Go High

Og afsted det går henover plankerne…

Go High

Det er med at holde tungen lige i munden…

Go High

Der er gået en fisk i nettet

Go High

Wuhuuu, så skal der svæves lige om lidt

Go High
Onsdag fik jeg, på trods af ømme muskler, løbet 7 km. på løbebånd. Det tog mig lige under 50 min., så der er helt klart rum til forbedring. Lige nu arbejder jeg dog mere på at få en hurtigere 5 km. inden DHL staffetten, så de lidt længere ture må tages i det tempo, der nu duer.

Efter en vild tur i Tivoli i går med min afdeling, er jeg vågnet med hold i nakken, så i dag holder jeg lav profil på træningsfronten og nyder at have fri og tid til at se en masse OL 🙂 I morgen er det dog op på hesten igen…

Jeg arbejder på en anmeldelse af Brooks PureCadence løbeskoene, som jeg investerede i for en måneds tid siden – stay tuned.